Nordjyske mænd er blevet bedre til at få hjælp, når det gør ondt
Det koster ikke noget, og du skal ikke forbi lægen først. Alligevel har det hidtil været vanskeligt at få den mandlige, nordjyske håndværker til at udnytte sin sundhedsordning til at få hjælp hos fysioterapeuten, når det gør ondt at udføre arbejdet. Men nu peger pilen den rigtige vej. I 2019 modtog mere end hvert 11. mandlige medlem fra Nordjylland en eller flere behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark.
Det udgør en stigning på næsten 31 procent siden 2015, og mændene er gradvist blevet lidt bedre til at få hjælp med fysiske skader år for år. Den nordjyske stigning ligger over landsgennemsnittet på knap 25 procent.
”Vi ser gerne, at den positive udvikling fortsætter, så endnu flere nordjyske medlemmer får mobilen frem og bestiller en tid til behandling. Hjælp i god tid og forebyggende behandlinger og øvelser er afgørende for at undgå, at små skader bliver til alvorlige skader. Forebyggelse og tidlig indsats er afgørende, hvis man skal holde til et langt liv på arbejdsmarkedet. Derfor vælger vi også at udvide vores netværk af behandlere markant i hele landet, så der i 2020 bliver endnu kortere vej til en behandling på det ønskede tidspunkt,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
De nordjyske kvinder er foran
9,2 procent af de nordjyske mænd udnyttede sundhedsordningen til at få gratis behandlinger i 2019. Det er stadig et stykke fra de kvindelige PensionDanmark-medlemmer. 11,8 procent af de nordjyske kvinder modtog behandling gennem sundhedsordningen.
I 2019 modtog 3.141 mandlige medlemmer fra Region Nordjylland samlet næsten 23.000 behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark, mens knap 1.300 kvindelige medlemmer modtog næsten 12.000 behandlinger.
Omkring 400.000 danskere har uden lægehenvisning adgang til gratis behandlinger hos blandt andet fysioterapeut, kiropraktor og psykolog gennem den overenskomstaftalte arbejdsmarkedspension i PensionDanmark. Det omfatter blandt andre faggrupper som tømrere, murere og elektrikere i byggebranchen og lønmodtagere inden for hotel og restauration, rengøring, transport, landbrug og frisørfaget.
Andelen af medlemmer fra Region Nordjylland, der fik behandling gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark 2015-2019 (i procent)
Region Nordjylland | kvinder | mænd |
2015 | 9,4 | 7,0 |
2016 | 11,0 | 8,0 |
2017 | 11,3 | 8,2 |
2018 | 11,3 | 8,7 |
2019 | 11,8 | 9,2 |
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.
Foto
Må benyttes til formidling af aktuelle pressemeddelelse, men ikke i andre forbindelser og må ikke vidersendes til tredjepart.
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark er et kundeejet arbejdsmarkedspensionsselskab, hvor hele overskuddet går til de 750.000 lønmodtagere, der er medlemmer. Medlemmerne er beskæftiget på 26.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark modtog 14,2 mia. kr. i indbetalinger i 2018, og balancen har rundet 260 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
PensionDanmark investerer i fremtidens supercomputere19.9.2024 11:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Med en investering i amerikanske Atom Computing er PensionDanmarks medlemmer nu positioneret til at få afkast fra selskabets kvantecomputere, som rummer et stort kommercielt potentiale.
Pensionsindbetalinger er et overenskomstanliggende og ikke op til politikerne at reformere5.7.2024 10:41:17 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets parter skabte for 30 år siden det pensionssystem, der bliver kaldt det bedste og mest bæredygtige i verden. I kraft af det kan almindelige lønmodtagere se frem til en fornuftig levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet, og systemet bidrager samtidig til at mindske belastningen på det offentlige velfærdssystem.
Mænds Sundhedsuge: PensionDanmark tager kampen op mod ulighed i sundhed13.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt PensionDanmarks medlemmer er mænd i øget risiko for kritisk sygdom, og de benytter sig mindre af deres sundhedsordning end kvinder. Derfor sætter PensionDanmark spot på ulighed i sundhed i anledning af Mænds Sundhedsuge.
Brøndby får plejehjem i Vesterled8.5.2024 10:03:25 CEST | Pressemeddelelse
Brøndby Kommune har den 7. maj 2024 indgået en aftale med PensionDanmark Ejendomme, der køber grunden på Fagervangen 2. Det nye, energieffektive friplejehjem skal opføres af pensionsselskabet og drives af Diakonissestiftelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum