Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Nordisk teleinfrastrukturprojekt får millionstøtte til studier fra EU

Del
Et nordisk forskningsnet får tildelt millionstøtte fra Europa-Kommissionen i første ansøgningsrunde af CEF-2 Digital.

Europa-Kommissionen har tildelt NORDUnet A/S og den finske virksomhed Cinia Oy 3,65 mio. Euro (23 millioner kr.) i medfinansiering til forundersøgelser af søkabelruter i den nordiske og arktiske region, som tilsammen udgør Northern EU-gateways. Formålet med projektet er at undersøge en langsigtet etablering af strategiske netværk som en del af EU's Digital Global Gateway-strategi, der bidrager til at styrke kvaliteten af forbindelsen inden for Den Europæiske Union såvel som med tredjelande. Far North Fiber vil være det første langdistance undersøiske kabelsystem, der vil forbinde Asien med Nordamerika, Europa og Skandinavien via Nordvestpassagen.

NORDUnet A/S er et datakommunikationsnetværk, der forbinder de nationale forsknings- og uddannelsesnetværk i de fem nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge samt Sverige). NORDUnet A/S har bl.a. fokus på at identificere og evaluere de forskellige arktiske rutemuligheder, herunder bl.a. udnyttelse af smarte kabelteknologier.

Connecting Europe Facility (CEF-2 Digital) er Europa-Kommissionens flagskibsprogram for den digitale sektor. Programmet for CEF-2 Digital bevilger midler til udrulning af 5G-netværksprojekter og projekter, der sikrer en grænseoverskridende europæisk datainfrastruktur. I Danmark er Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) ansvarlig for vejledning om CEF-2 Digital.

Anden ansøgningsrunde for ​​projekter er åben, og ansøgninger skal indsendes til Europa-Kommissionen den 23. februar 2023, kl. 17.00 (CET).

Kontakter

Links

Information om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

+45 72 54 55 00https://sdfi.dk/

Vi forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye