Årets fotoflyvninger er startet

Forår er lig med fotoflyvninger, og 2025 er ingen undtagelse. I år indsamler Klimadatastyrelsen både flyfotos, skråfotos og laserskanninger:

”Vores fotoflyvninger er rygraden i vores dataindsamling, og de data som vi indsamler bliver brugt til mange forskellige opgaver. Det gælder fx klimatilpasning og grøn omstilling,” siger direktør i Klimadatastyrelsen Rikke Hougaard Zeberg.

Foråret er optimalt til dataindsamling

Der er flere grunde til, at foråret er den optimale årstid at indsamle luftfotos på. Foråret byder tit på godt og klart vejr, hvilket er godt, når man skal have gode klare billeder.

Samtidig er der heller ikke kommet løv på træer og buske endnu, og det gør det nemmere at se fx veje og huse på de indsamlede fotos.

Når de mange fotos og skanninger er indsamlet, venter der et stort arbejde med at bearbejde og udstille data. Vi forventer, at de første skråfotos og QuickOrtofotos bliver tilgængelige på Dataforsyningen allerede i slutningen af april og QuickDHM (laserskanning) i august.

Flyfotos er grundlag for meget forvaltning

Flyfotos er fotos taget fra en flyvemaskine, hvor kameraet peger lodret ned mod jorden. Når flyvemaskinen har sat hjulene på landingsbanen igen, bliver de indsamlede billeder kontrolleret, så deres indbyrdes geometri og farver passer sammen.

Det er nemlig vigtigt, at man kan regne med, at flyfotos er af en ensartet kvalitet, når de fx skal indgå i en forvaltningsopgave. Når flyfotoene er færdigbehandlet kaldes de for ortofotos.

Ortofotos kan bruges til en løse en række forvaltningsmæssige opgaver. De bliver fx brugt i byggesager, eller som baggrundskort, hvis du besøger en hjemmeside, hvor der er et kort på.

Flyfotos bliver også anvendt til kortlægning, hvor f.eks. vejkanter, naturtyper, bygninger, vejbrønde og lygtepæle kortlægges. Det kan den offentlige forvaltning få gavn af, og gennem GeoDanmark-samarbejdet stiller vi de data til rådighed.

Vi indsamler flyfotos over hele Danmark hvert år.

Danmarks højder bliver fundet med laser

Laserskanninger bruger vi til at kortlægge højdeforskelle i Danmark. Helt simpelt fortalt, så sender flyet et lasersignal ned mod jorden. Når signalet rammer jorden, reflekteres det og sendes tilbage til flyet. Jo hurtigere signalet kommer tilbage, jo højere er punktet, som signalet ramte på jorden.

På den måde kan man ud fra mange punkter lave en præcis kortlægning af højdeforskellene i Danmark. Danmark har en af de bedste højdemodeller i verden.

Der bliver hvert år skannet omkring en femtedel af Danmark, og i år foregår hovedparten af flyvningerne i Midt- og Vestjylland.

Danmarks Højdemodel bruges i høj grad til klimatilpasning, fordi lavtliggende områder selvsagt oftere er eksponeret for oversvømmelser. Derfor indsamler vi i år også data fra særligt udpegede risikoområder.

Skråfotos anvendes vidt og bredt

Skråfotos er flyfotos, hvor et kamera tager et billede skråt fra oven fra alle fire verdenshjørner i en skråvinkel på jordoverfladen.

Med skråfotos kan man se mange andre detaljer end dem, man kan se på et ortofoto, fordi man kan se objekter som f.eks. husfacader skråt fra siden i stedet for lige ovenfra.

Vores produktion af skråfotos sker primært på baggrund af et ønske fra skatteforvaltningen, som bruger skråfotos i sit kontrolarbejde, men skråfotos har langt bredere anvendelse.

De bruges fx af beredskabet, når der skal dannes et overblik over en indsats. De kan også bruges i den grønne omstilling ved fx at finde egnede tage til montering af solceller.

Det er i år femte gang, at vi indsamler landsdækkende skråfotos.