Nordens sidste delfinarium lukker
10.3.2022 11:59:54 CET | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse

Den svenske dyrepark Kolmården vil stoppe med at fremvise delfiner i fangenskab. Udmeldingen kommer efter dyrebeskyttelsesorganisationer i årevis har kæmpet for at stoppe delfinshowene.
”Delfiner er blevet brugt som underholdning i Kolmården i årtier. Delfiner er yderst intelligente vilde dyr, der ikke trives i fangenskab, og det er derfor værd at fejre, at zoo’en nu vil stoppe med at udnytte de 12 delfiner, der i dag lever der,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.
Når Kolmården har fundet et nyt hjem til deres delfiner, vil der ikke længere være nogen delfinarier i Sverige. Dermed kan de føjes til den efterhånden lange liste over lande, hvor det er slut med underholdning med delfiner og andre hvaler i fangenskab. Senest har Frankrig ved lov besluttet at udfase delfinunderholdning inden for de næste fem år.
Delfiner i fangenskab er ikke artsbevarelse
Kolmården har udtalt, at de i stedet for delfinshowene nu i stedet vil fokusere på projekter med artsbevarelse.
”Det opfatter vi som en anerkendelse af det, vi hele tiden har fremført: Nemlig at det ikke har noget med artsbevarelse at gøre at holde disse havpattedyr i fangenskab. Delfiner i fangenskab tjener udelukkende til at underholde besøgende og skabe indtjening,” fastslår Stephanie Kruuse Klausen.
Endnu har Kolmården ikke fremlagt en tidsplan for, hvornår de lukker delfinariet, men har sagt, at de undersøger mulighederne for at finde et nyt hjem til delfinerne så hurtigt som muligt.
”De 12 delfiner hos Kolmården har allerede lidt hele eller store dele af deres liv i fangenskab. Naturligvis vil intet indhegnet område kunne leve op til dyrenes sande hjem i det åbne hav, men fordi Kolmårdens delfiner kun har levet i fangenskab, kan de desværre ikke klare sig selv i naturen. Men i et havreservat vil de få mulighed for at leve i så naturlige omgivelser som muligt,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth Kjær LarsenPressechefWorld Animal Protection
Tlf:26136935lisbethkjaer@worldanimalprotection.dkBilleder

Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum