Norddjurs er vaks til sagsbehandling

Hvis man skal se efter en smule positive takter i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2019, så er der stadig godt styr på sagsbehandling af den slags, der har betydning for virksomhederne lokalt. Og det er en vigtig størrelse for virksomhederne.
- For enhver kommune gælder det om at have hurtig og effektiv behandling af sager på vegne af virksomhederne. Det har stor betydning, så virksomhederne ikke skal vente for længe på afgørelser. Unødig ventetid betyder tabt produktion for den enkelte virksomhed. Så det er godt, at Norddjurs Kommune er fint kørende på det område. Succesen på det område burde give kommunen et signal om, at det også lønner sig at forbedre sig på de andre områder i undersøgelsen, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup.
Men ellers er der langt mellem snapsene i undersøgelsen. På hele to kategorier er Norddjurs endt på en absolut bundplacering – 93. plads både i kategorien ”Infrastruktur og transport” og ”Kommunens image”. Sidste års økonomiske deroute for kommunen har givetvis heller ikke hjulpet på vej i den rigtige retning i og med, at det har ført til besparelser og skattestigninger.
”Kommunens image” beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der viser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder.
- Det er et utroligt vigtigt område at gøre noget ved. For er der noget, kommunerne skal leve af, så er det, at der hele tiden kommer nye virksomheder og også gerne borgere til området. Og at de bliver der. Ellers underminerer det kommunens fortsatte udvikling, og det er ikke lige det, Norddjurs har brug for, siger Per Hastrup.
Den anden bundplacering er på ”Infrastruktur og transport”, og det er heller ikke for heldigt.
- Det koster mange penge og ressourcer, når eksempelvis medarbejdere sidder i kø på motorvejen, venter på et forsinket tog, eller når varer fra danske virksomheder bliver forsinket. Nu er letbanen endelig begyndt at køre mellem Grenaa og Aarhus, så det vækker håb. Der er nok ingen tvivl om, at den store medieomtale af de mange problemer, der har været omkring opstarten på Letbanen samt udfordringerne med busdrift til skolerne, også kan have skabt en negativ stemning på området. Men der er stadig store udfordringer med transport ad landevejene i kommunen, siger formanden for DI Randers-Norddjurs.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger – kontakt konsulent Gordon Trier Holm, mail gth@di.dk, tlf: 2949 4606 eller chefkonsulent Lars Bøgeskov, mail: larb@di.dk, tlf: 2236 3138
Billeder
Information om DI Randers-Norddjurs
Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Lokal Erhvervsvenlighed 2025: Randers viser fremskridt, men vi skal længere endnu4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed placerer i år Randers som nr. 75 ud af 91 kommuner. Det er en placering, der vidner om udfordringer, men samtidig ser bestyrelsesleder i DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard også vigtige positive skridt fremad.
Norddjurs Kommune falder i erhvervsvenlighed i 20254.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 lå Norddjurs Kommune nummer 86 i Dansk Industris årlige måling af danske kommuners erhvervsvenlighed. Sidste år tog kommunen et flot tigerspring til nummer 13. I år er Norddjurs faldet lidt igen. En plads som nummer 28 er dog stadig i den bedste tredjedel.
DI: Hvor skal de ældre i Randers og Norddjurs bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Randers og Norddjurs kommuner steget med mindst 50 procent, viser nye tal. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de to kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og samtidig sikre flere valgmuligheder til de ældre, mener DI Randers-Norddjurs.
Faglighed og fællesskab hædret: Magnus modtog DI’s Lærlingepris 202516.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er typen, der aldrig siger nej til en udfordring. En lærling, der ikke blot leverer kvalitet – men også kollegaskab, hjælpsomhed og gåpåmod. Med topkarakter til svendeprøven og stor respekt fra både kolleger og ledelse blev Magnus Svensson Kristiansen fredag den 16. maj hædret med Lærlingeprisen 2025 fra DI Randers-Norddjurs.
Norddjurs og Syddjurs investerer i busdrift17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens Region Midtjylland har skåret ned på antallet af regionale busruter, har Norddjurs og Syddjurs prioriteret selv at holde liv i de tidligere regionale busruter. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Randers-Norddjurs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum