Beskæftigelsesministeriet

Nødpakke skal hjælpe lønmodtagere og virksomheder godt igennem corona-krise

Del
Regeringen fremsætter fredag en særlov, som giver arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende statslig refusion fra første sygefraværsdag for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19. Loven vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar til første januar 2021.

Som reglerne er i dag, har arbejdsgivere pligt til at betale lønudgifter under sygdom eller sygedagpenge i 30 dage – den såkaldte arbejdsgiverperiode. Med lovforslaget suspenderes arbejdsgiverperioden for medarbejdere, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19, men vil fortsat gælde for personer og lønmodtagere, som er sygemeldte af anden grund.

Derudover har regeringen besluttet at gøre ordningen med arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig og undgå afskedigelser af medarbejdere. Ordningen går ud på, at virksomhederne for at undgå afskedigelser kan sætte medarbejderne ned i arbejdstid i en midlertidig periode, hvor de så kan få supplerende dagpenge. Blandt andet behøver arbejdsgiveren ikke give det lokale jobcenter besked en uge i forvejen, men kan tage ordningen i brug med det samme.
 
Endelig vil regeringen midlertidigt udvide varslingspuljen med 10 mio. kr. i år, hvis det viser sig nødvendigt. Pengene vil kunne sikre en hurtig og målrettet indsats til personer, der mister deres arbejde som led i større afskedigelser affødt af COVID-19.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Alt, hvad regeringen gør, handler om, at de økonomiske konsekvenser af corona-virusset i videst muligt omfang ikke må gå ud over løn og arbejde. For os handler det om danskernes arbejdspladser. Den alvorlige situation kommer til at påvirke os alle – også vores arbejde. Nu handler det om, at vi skal stå sammen, tage ansvar hver især og passe på hinanden. 

- Regeringen tager derfor nu også på beskæftigelsesområdet nogle vigtige initiativer for at holde hånden under virksomhederne og dermed også lønmodtagere. Vi suspenderer blandt andet arbejdsgiverperioden, så de virksomheder, der har medarbejdere ramt af corona, kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Vi har en klar forventning om, at virksomheder på den baggrund fortsætter med at vise stort samfundssind.
 
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

Tæt på uændret ledighed i maj 202519.6.2025 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse

Der er 86.300 fuldtidsledige i maj 2025. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed tæt på uændret i forhold til måneden før med et lille fald på 300 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Det er virkelig opsigtsvækkende, at vi fortsat formår at holde ledigheden på under tre procent i Danmark. Det er ikke nogen selvfølge i betragtning af, at vi lever i en verden med stigende politisk uforudsigelighed og økonomisk utryghed. - Vi skal dog være opmærksomme på, at ledigheden udvikler sig forskelligt i landet, og at det i nogle områder er sværere at skaffe jobs til alle end andre. Jeg ser frem til, at kommuner landet over lancerer Ungeløftet, så de alt for mange unge uden job og uddannelse får bedre hjælp til at komme tættere på et meningsfuldt fællesskab. Jeg er stolt af, at alle kommuner har sagt ja til Ungeløftet, og sammen med virksomheder og civilsamfund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye