Det er sæson for rålam, der ligger og gemmer sig i vegetationen, og det betyder også henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som ofte kunne være undgået. Den første henvendelse er allerede tikket ind på 1812, hvor rålammet ikke var i nød, men alligevel kom i menneskehænder.

En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentrals statistikker over henvendelser om rålam for 2018 viser, at henvendelserne om rålam ofte er fra folk, der tror, at rålammet er blevet efterladt, og derfor er i nød. Men det er sjældent tilfældet:

”Mange folk misforstår, hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opholder sig som et normalt rålam i naturen. Helt små rålam ligger meget alene. Faktisk langt det meste af tiden. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden, og det er præcis det, det skal. Ungen er ikke i nød, men venter blot på sin mor” forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Lammene er ustabile på benene i den tidlige alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde. Men mange mennesker opfatter det som et rålam i nød, når de finder det liggende alene i græsset.

Hold afstand til rålammet

Ved at dykke ned i Dyrenes Beskyttelses data omhandlende rålam, viser det sig også, at en af de hyppigste typer af henvendelser drejer sig om rålam, der ligger i vegetationen og trykker sig. Årsagen til, at dets mor ikke er vendt tilbage, er ofte netop, at der er mennesker imellem dem.

”Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper ungen ved at holde øje med den og tjekke, om dens mor kommer tilbage. Men et rådyr vil meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden, og det er oftest også derfor, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig,” pointerer Michael Carlsen.

Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder. Det er bedst at forlade området, så dens mor tør nærme sig. Under ingen omstændigheder er det en god idé at tage et rålam i pleje:

”Man skal have tilladelse fra Naturstyrelsen til at pleje moderløse rålam - ellers er det ulovligt. Og det er der gode grunde til. Uanset hvad vil et rålam, der er opfostret af mennesker blive rigtig dårlig til at klare sig selv i naturen. Vi mennesker kan aldrig lære et rålam det, som det skal kunne for at overleve i naturen og begå sig blandt de andre rådyr. Det kan kun dets mor,” afslutter Michael Carlsen.

Finder man et såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.

FAKTABOKS: Det gør du, hvis du ser et rålam:

• Medmindre et rålam er tydeligt såret, bør du altid lade det være og bevæge dig langt væk fra det, så dets mor kan komme tilbage til det.
• Hvis et rålam går og kalder, så er den bedste løsning at gå langt væk fra ungen, så moren kan komme til sin unge
• Finder du et rålam, der er tydeligt såret, eller er du i tvivl om, hvorvidt ungen er i nød, så bør du kontakte Dyrenes Vagtcentral 1812 for vejledning.

Bliv endnu klogere på rålam og andre vilde dyreunger