Nix pille: Mor er lige i nærheden
Det er sæson for rålam, der ligger og gemmer sig i vegetationen, og det betyder også henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som ofte kunne være undgået. Den første henvendelse er allerede tikket ind på 1812, hvor rålammet ikke var i nød, men alligevel kom i menneskehænder.
En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentrals statistikker over henvendelser om rålam for 2018 viser, at henvendelserne om rålam ofte er fra folk, der tror, at rålammet er blevet efterladt, og derfor er i nød. Men det er sjældent tilfældet:
”Mange folk misforstår, hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opholder sig som et normalt rålam i naturen. Helt små rålam ligger meget alene. Faktisk langt det meste af tiden. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden, og det er præcis det, det skal. Ungen er ikke i nød, men venter blot på sin mor” forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Lammene er ustabile på benene i den tidlige alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde. Men mange mennesker opfatter det som et rålam i nød, når de finder det liggende alene i græsset.
Hold afstand til rålammet
Ved at dykke ned i Dyrenes Beskyttelses data omhandlende rålam, viser det sig også, at en af de hyppigste typer af henvendelser drejer sig om rålam, der ligger i vegetationen og trykker sig. Årsagen til, at dets mor ikke er vendt tilbage, er ofte netop, at der er mennesker imellem dem.
”Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper ungen ved at holde øje med den og tjekke, om dens mor kommer tilbage. Men et rådyr vil meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden, og det er oftest også derfor, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig,” pointerer Michael Carlsen.
Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder. Det er bedst at forlade området, så dens mor tør nærme sig. Under ingen omstændigheder er det en god idé at tage et rålam i pleje:
”Man skal have tilladelse fra Naturstyrelsen til at pleje moderløse rålam - ellers er det ulovligt. Og det er der gode grunde til. Uanset hvad vil et rålam, der er opfostret af mennesker blive rigtig dårlig til at klare sig selv i naturen. Vi mennesker kan aldrig lære et rålam det, som det skal kunne for at overleve i naturen og begå sig blandt de andre rådyr. Det kan kun dets mor,” afslutter Michael Carlsen.
Finder man et såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.
FAKTABOKS: Det gør du, hvis du ser et rålam:
- Medmindre et rålam er tydeligt såret, bør du altid lade det være og bevæge dig langt væk fra det, så dets mor kan komme tilbage til det.
- Hvis et rålam går og kalder, så er den bedste løsning at gå langt væk fra ungen, så moren kan komme til sin unge
- Finder du et rålam, der er tydeligt såret, eller er du i tvivl om, hvorvidt ungen er i nød, så bør du kontakte Dyrenes Vagtcentral 1812 for vejledning.
Bliv endnu klogere på rålam og andre vilde dyreunger
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Luftbro med levende krabber er en rigtig skidt idé26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønlandske kæmpekrabber er for første gang fløjet levende til auktion i Danmark. Det fejres af fiskere og flyselskab, men det sker på bekostning af krabberne, mener Dyrenes Beskyttelse.
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skab kan være en ubehagelig sygdom for ræve, der kan dø af sygdommen i løbet af få måneder. I april ser nogle ræve forpjuskede ud, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har skab.
Husk det nu: 1. april skal strandhunden i snor20.3.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april skal hunden i snor, når du lufter den på stranden. Heldigvis ødelægger det ikke strandturen for hunden, der stadig får en masse sanseoplevelser, samtidig med at fugle og andre dyr kan yngle i fred og ro, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd15.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ulvesikre hegn er løsningen på landmændenes problemer med rovdyret. Og ulvejagt kan faktisk give bagslag, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
Kirsten åbner vildtpleje i mosen og nyder sin pension14.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alder er ingen hindring, hvis du ønsker at hjælpe vilde dyr i nød. Kirsten Kjær fylder 78 i år, men åbner den 18. marts en vildtplejestation i Roslev, fordi hun finder det dybt tilfredsstillende at hjælpe nødstedte dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum