Nina Sveistrup Clausen og Emma Steele modtager legat
27.10.2020 09:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Holger Bruusgaards Legat er uddelt til to fremragende kunstnere ved Det Kongelige Teater. Legatet er et hæderslegat og består i år, ud over æren, af to legatportioner á 30.000 kr.
Årets to prismodtagere er:
Nina Sveistrup Clausen, sopran
Nina har i en årrække været medlem af Det Kongelige Operakor, men er i disse år ved at etablere sig som solist i koloratur rollefaget, både i Danmark og internationalt. Hun har de senere år kunnet opleves blandt andet på Det Kongelige Teater som Sidi i Kuhlaus opera Lulu, og i rollen “Dhia/una Geisha” i Mascagni’s opera Iris med Berliner Operngruppe. Aktuelt kan hun på Det Kongelige Teater opleves som en ond, ond Nattens Dronning i Mozarts opera Tryllefløjten. Ninas stemme er stærk, smuk og teknisk træfsikker, og hun har et markant nærvær på scenen.
Kgl. Koncertmester Emma Steele, violinist
Emma har siden 2017 været fastansat som koncertmester i Det Kongelige Kapel. Hun er oprindelig fra Chicago i USA, er uddannet fra blandt andet Curtis Institute, og har vundet et væld af priser i internationale solistkonkurrencer.
Som en særdeles aktiv kammermusiker har hun, udover hyppig deltagelse i kapellets egen kammermusikserie, grundlagt Dahlia strygetrioen og den årligt tilbagevendende Equinox kammermusik festival.
Som kollega er Emma venlig og seriøs i arbejdssituationen, men med et gnistrende nærvær i sit spil.
Om Holger Bruusgaards legat.
Holger Bruusgaard blev født i Mellerup ved Randers 11. oktober 1884. Den unge Holger nåede både musik-, kunst- og teaterstudier i København inden sit 25. leveår, så hans forældre, moderen Katrine og faderen murermester Chresten Bruusgaard, må formodes at have oplevet sønnens succes på operascenen.
Forældrene døde begge, da han var 43 år, hvor han for længst var blevet ansat på Det Kongelige Teater og havde succes som en af Danmarks fremmeste sangere. Han
kastede med sin smukke klang glans over roller som Wolfram i Wagners Tannhäuser, Escamillo i Bizets Carmen, Ford i Verdis Falstaff, Papageno i Mozarts Tryllefløjten samt mange andre store baryton-partier.
Holger Bruusgaard blev udnævnt til Kongelig Kammersanger i 1936. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Men ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet ’Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat’.
Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en ung sanger, hvor der ”tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed”.
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
Det Kongelige Teaters børneunivers drager endnu en gang ud til børn i hele landet24.2.2026 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og barnlige sjæle kan igen i år se frem til at lege i det omrejsende børneunivers Postyrium på hjul, når det besøger 16 danske byer. Fra april til september åbnes scenetæppet til en verden af teatermagi og leg med scenekunsten.
Bodil Jørgensen modtager Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat20.2.2026 13:22:45 CET | Pressemeddelelse
For sin rolle som Sara Levin i Henri Nathansens klassiker Indenfor murene modtager Bodil Jørgensen Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2026.
Operakomedien Don Pasquale indtager Operaen og drager på Danmarksturné19.2.2026 14:27:02 CET | Pressemeddelelse
Donizettis festlige og fornøjelig opera Don Pasquale kan for første gang opleves i Operaen. Den farverige opsætning tager også på turné rundt i Danmark og kan opleves i Randers, Aarhus, Aalborg, Holstebro, Vejle og Esbjerg.
Masterclass med Lise Davidsen18.2.2026 08:04:31 CET | Pressemeddelelse
Stjernesopranen Lise Davidsen giver åben masterclass for unge sangere fra Operaakademiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
