Antallet af unge i København, der dagligt ryger en gammeldags cigaret, har været faldende de sidste år. Men desværre er cigaretterne blevet erstattet af andre nikotinprodukter. Og sammen med øvrige rusmidler er de nye produkter mere udbredte blandt unge i København end blandt jævnaldrende i andre landsdele. Antallet af snus-brugere stiger, og København fører også an, når det gælder unge, der har eksperimenteret med hårde stoffer. Det viser tal fra den såkaldte ”Ungeprofil,” som er en årlig landsdækkende undersøgelse af trivslen blandt unge på ungdomsuddannelser.

Den mest markante udvikling finder man, når det gælder ’vapes’, altså e-cigaretter til engangsbrug med forskellig smag og uden børnesikring, som er blevet rasende populære. Vapes er ulovlige at sælge i Danmark, men det afholder ikke de unge fra at bruge dem.

- Det bekymrer mig, at flere og flere unge bruger de her produkter. Vapes øger risikoen for at blive afhængig af nikotin. Og vi ved, at nikotin er skadelig for unges hjerner. Samtidig bekymrer det mig, om nikotinprodukterne baner vej for, at unge også begynder at ryge, for rygning er en af vores allerstørste sundhedsudfordringer. Derudover ved vi, at vapes indeholder skadelige stoffer, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Her sætter kommunen ind

Unge på de københavnske ungdomsuddannelser bliver allerede i dag mødt af en række tilbud fra Københavns Kommune, som skal forebygge at flere unge bliver afhængige af nikotinprodukter. For eksempel tilbud om ryge- og nikotinstop, som kan hjælpe de unge (og øvrige borgere) af med cigaretter og nikotinafhængighed. Særligt app’en XHALE er målrettet unge.

Og ungdomsuddannelserne kan få sparring til, hvordan de bedst muligt kan hjælpe deres elever til at overholde røg- og nikotinfri skoletid. Ligesom medarbejdere på skolerne kan komme på kursus i at tale med unge om deres nikotinforbrug.

- Det er ikke nok, at uddannelserne og kommunen taler med de unge. Det her en voksende og meget alvorlig udfordring. Og jeg vil gerne opfordre Københavns forældre til at tale med de unge om, hvor farlige de her nye produkter er, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:

- Vi har ambitioner om en røgfri generation i Københavns Kommune, og derfor skal vi være gode til at fortælle om vores stop-tilbud. Men vi har også brug for, at man fra nationalt hold regulerer produkterne, som åbenlyst sætter unge i gang med et nikotin-misbrug. Nikotin kan øge risikoen for angst og depression, og det skal vi undgå, for det kæmper de unge i forvejen med, siger Sisse Marie Welling.

I den nye ungeprofil kan man også læse, at antallet af daglige rygere er faldende. Ligesom de unge københavnere også drikker alkohol lidt sjældnere end i tidligere undersøgelser. Risikoen for depression og stress er samtidig lidt højere i København end i andre landsdele.

Centrale tal fra Ungeprofilen 2023

• De fleste unge har det godt. Langt størstedelen af de unge i København angiver, at de har det godt eller rigtig godt i skolen (86 %) og derhjemme (90 %).
• Men andelen, som mistrives, er højere i København. 11 % af de unge i København er placeret i den laveste ende af WHO-5’s trivselsindeks, hvilket medfører stor risiko for depression og stressbelastning (9 % på landsplan)
• Andelen af unge i København, som føler sig ensomme er steget fra 9 til 11 % siden 2021.
• Antallet af unge, der ryger dagligt, er uændret fra 2022 til 2023. Det ligger på 7 %, som dog fortsat er et fald siden 2019 (12 %).
• Andelen af unge i København, som dagligt bruger snus eller tyggetobak, er steget fra 6 til 10 % siden 2019.
• 14 % af de unge i København ryger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter, vapes eller lignende. Det er en markant stigning siden 2021, hvor det tilsvarende tal var 4%.
• Både hash og hårde stoffer (f.eks. amfetamin, MDMA/ecstasy eller lignende) er mere udbredt blandt unge i København end på landsplan.

Om Ungeprofilen

• Ungeprofilen er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som giver bred indsigt i, hvordan unge oplever egen trivsel og sundhed.

• I år har 9.382 unge i København (63 % af de inviterede) deltaget. Besvarelserne er fra elever på tværs af 32 københavnske ungdomsuddannelser med en overvægt af besvarelser fra unge på gymnasier. De mange svar fra eleverne giver Københavns Kommune et vigtigt afsæt for at kunne arbejde med databaseret forebyggelse.

• Alle ungdomsuddannelser, der deltager i Ungeprofilen, modtager deres egen rapport, som drøftes mellem ungdomsuddannelserne og Københavns Kommune. Resultaterne er med til at sætte retning for de trivsel- og sundhedsindsatser, som ungdomsuddannelserne sætter i gang eller arbejder videre med.