DFDS A/S

NIELS SMEDEGAARD STOPPER SOM ADMINISTRERENDE DIREKTØR FOR DFDS

Del
TORBEN CARLSEN TAGER OVER.
Niels Smedegaard
Niels Smedegaard

DFDS’ administrerende direktør Niels Smedegaard har opsagt sin stilling og fratræder ved udgangen af april. Torben Carlsen, der har været selskabets økonomi- og finansdirektør siden 2009, bliver ny administrerende direktør.

Torben Carlsen har i et tæt parløb med Niels Smedegaard været medvirkende til at gøre DFDS til en større, stærkere og mere lønsom virksomhed og vil således være med til at sikre kontinuitet i udviklingen og driften af selskabet.

Niels Smedegaard har været administrerende direktør for DFDS siden 1. januar 2O07.

”Min tid i DFDS har været en fantastisk rejse, og jeg er stolt over den fremgang, der er skabt for selskabet og dets medarbejdere, kunder og aktionærer, siden jeg tiltrådte. Det har været en svær beslutning at sige farvel, men efter at have stået i spidsen for selskabet i over 12 år er tiden kommet til at bruge mere af min energi og erfaring i bestyrelsessammenhænge. DFDS er særdeles godt positioneret til fremtiden, og jeg overlader trygt roret til Torben med ønsket om god vind fremover,” siger Niels Smedegaard.  

”Jeg skylder alle i DFDS - fra de enkelte medarbejdere til den øvrige ledelse og bestyrelsen - en stor tak for de gode år, vi har haft sammen. Vi har delt mange glæder og er kommet igennem store udfordringer i fællesskab. Alt det vil jeg tage med mig videre,” siger han.    

”Niels har stået i spidsen for en imponerende transformation af DFDS. I den tid, han har ledet virksomheden, er den mere end fordoblet i størrelse. DFDS er i dag en langt mere lønsom virksomhed, der med yderst kompetente medarbejdere er velforberedt til at fortsætte væksten og håndtere de udfordringer, som fremtiden bringer, herunder Brexit og de voksende krav om digitalisering. På egne og bestyrelsens vegne takker jeg Niels for hans store indsats,” udtaler bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen og fortsætter:

”Samtidig er det en særlig glæde for mig og resten af bestyrelsen, at vi kan give opgaven med at lede DFDS videre til Torben Carlsen. Torben og Niels har i alle årene haft et tæt samarbejde i direktionen og et fortrinligt samarbejde med bestyrelsen. Torben har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af DFDS og er med sit brede kendskab til selskabet den ideelle person til at sikre kontinuitet og fortsat succes for DFDS.”

Torben Carlsen er 53 år, Cand. Merc. Int. fra Århus Universitet. Han har en bred og international ledelsesmæssig baggrund med ledende stillinger i Schweiz og USA inden for primært luftfartsindustrien. Han tiltræder som administrerende direktør i forbindelse med Niels Smedegaards fratrædelse ved udgangen af april 2019.

”DFDS er en unik virksomhed med en lang og spændende historie, så jeg er både stolt over den tillid, bestyrelsen viser mig, og ydmyg over for opgaven. Jeg glæder mig til sammen med den øvrige ledelse og vores mange dygtige kolleger at fortsætte den gode udvikling for DFDS med udgangspunkt i de strategiske planer, vi har lagt i nært samarbejde med bestyrelsen,” siger Torben Carlsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Niels Smedegaard
Niels Smedegaard
Download
Torben Carlsen
Torben Carlsen
Download

Links

Information om DFDS A/S

DFDS A/S
DFDS A/S
Marmorvej 18
2100 København Ø

https://www.dfds.com/

DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 16 mia.

Over 8.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.

Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.

Vi har 8.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.

Følg pressemeddelelser fra DFDS A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DFDS A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye