Niels Eldrup Meidahl tiltræder som ny CFO for Nuuday
30.11.2020 14:10:00 CET | TDC Brands | Pressemeddelelse

Efter 16 år i TDC Group fratræder Christina Bisgaard Laursen stillingen som CFO for Nuuday for at søge nye udfordringer udenfor Nuuday og TDC Group.
”Jeg vil gerne takke Christina for et godt samarbejde og for hendes indsats i Nuuday igennem mange år, senest som CFO, hvor Christina har ydet en stor indsats i etableringen og udviklingen af en selvstændig finansfunktion i Nuuday, hvor hendes dybe indsigt i TDC’s processer og systemer har været afgørende for en vellykket separation. Jeg ønsker Christina alt det bedste i hendes fremtidige karriere,” siger Michael Moyell Juul, CEO i Nuuday.
Som ny CFO for Nuuday tiltræder Niels Eldrup Meidahl den 1. december. Niels kommer fra Fitness World Group, hvor han har været siden 2017. Først som CFO, hvor han stod i spidsen for en markant forøgelse af salg og indtjening, samt forestod salget af Fitness World til PureGym 2020, hvor han blev udnævnt som CEO for Fitness World Group med ansvar for internationale anliggender.
”Vi står i Nuuday overfor en vigtig opgave med at styrke vores forretning, så vi, som led i transformationen af TDC Group, er klar til at kunne operere finansielt og organisatorisk uafhængigt indenfor de kommende år. Vi har fået stabiliseret vores forretning, men der ligger fortsat et arbejde foran os med at udvikle vores organisation og forretningsmodel, så vi kan opretholde vores markedsledende position i et stadig mere konkurrencepræget marked. Niels kommer til Nuuday med en bred og solid erfaring med at styrke kunde- og indtjeningsbasen samt reducere omkostningsniveauet i både noterede og unoterede virksomheder, der opererer i konkurrenceprægede markeder,” siger Michael Moyell Juul.
Niels Eldrup Meidahl er uddannet cand.jur. og cand.merc.aud. og startede karrieren hos konsulentvirksomheden Arthur Andersen. I 2006 gik han CFO-vejen. En rolle han siden har varetaget i en bred vifte af internationale virksomheder på forskellige markeder, blandt andet som CFO i Saint-Gobain Distribution Denmark og H + H International A/S.
”Jeg glæder mig til at blive en del af Nuuday, der er markedsledende indenfor alle deres hovedsegmenter og går forrest, når det gælder lancering af nye innovative løsninger og services. Jeg ser frem til at bidrage til det store arbejde, der allerede er igangsat og sammen med organisationen sikre, at vi kan imødekomme de forandringer markedsudviklingen bringer og opretholde Nuuday’s markedsledende position,” siger Niels Eldrup Meidahl.
Billeder

Information om TDC Brands
Om TDC Brands
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger omkring 3000 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk.
Følg pressemeddelelser fra TDC Brands
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Brands
Hiper får ny direktør til at drive næste vækstfase9.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske internetudbyder Hiper har fået ny direktør, efter at Michael Hørup er tiltrådt som CEO.
Fiber vokser markant og styrker TDC Brands' halvårsresultat28.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Brands styrker fortsat toplinjen, vinder markedsandele på det faste bredbåndsmarked for første gang i ti år og fortsætter investeringerne i fremtidssikrede teknologier og digitale kundeoplevelser.
Nuuday skifter navn til TDC Brands8.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med navneskiftet til TDC Brands anvender virksomheden igen det mest kendte navn og logo i dansk telehistorie. Formålet er at styrke sin position som erfaren og sikker digital partner i en verden præget af geopolitisk uro. TDC-navnet bliver fremover tydeliggjort som afsender for både YouSee og TDC Erhverv i mødet med kunderne.
Nuuday vækster top- og bundlinje5.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 leverede Nuuday solide finansielle resultater drevet af vækst i fremtidssikrede produkter, samtidig med at virksomheden nåede centrale milepæle i sin flerårige transformation.
Nummeroplysningstjenesten 118 lukkes den 1. januar 20265.12.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Nuuday lukker den offentlige nummeroplysningstjeneste 118 den 1. januar 2026 og hjemmesiden 118.dk den 28. februar 2026. Beslutningen følger af et markant fald i brugen af tjenesten gennem en årrække. I 2006 modtog 118-tjenesten omkring 18,5 millioner opkald. I 2024 er tallet faldet til godt 200.000 og forventes at blive endnu lavere i 2025. Samtidig ventes ny lovgivning i 2026 at indføre krav om aktivt samtykke fra slutbrugerne, før deres oplysninger må deles i nummeroplysningsdatabaser. Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed også kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere. Udviklingen betyder, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten. Før oktober 2022 var nummeroplysningstjenesten omfattet af en forsyningspligt, og Nuuday var udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Forsyningspligten blev imidlertid ophævet i oktober 2022, hvorefter Nuuday har drevet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum