Better Energy

NH Collection Copenhagen sikrer som første hotel i Danmark ny grøn strøm via aftale med Better Energy

Del
NH Collection Copenhagen har indgået en elkøbsaftale med Better Energy, som fra 2023 leverer, hvad der svarer til det samlede strømforbrug for hotellet. Det bliver dermed det første hotel i Danmark, der får elektricitet fra en elkøbsaftale. Det betyder, at hotellet vil tilføre ny, grøn energi til elnettet tilsvarende bygningens forbrug.

I 2023 kan gæster checke ind på det 5-stjernede NH Collection Copenhagen i København med ekstra god samvittighed. Per 1. januar 2023 vil hotellets strømforbrug kunne dækkes af vedvarende energi på baggrund af en ny aftale med det vedvarende energiselskab, Better Energy.

I det nye år, vil NH Collection Copenhagen aftage 2 GWh (eller 2.000.000 kilowatt-timer) om året. Det svarer til, at der tilføres ny grøn elektricitet til det danske elnet tilsvarende bygningens forbrug. Til glæde for både hotellets gæster, personale og ikke mindst klimaet.

General Manager Anders Duelund hos NH Collection Copenhagen, udtaler:

”Vi oplever, at vores gæster har et stigende ønske om at rejse, bo og afholde møder så bæredygtigt som muligt. Med aftalen om grøn strøm til vores 394 værelser og suiter, restauranter, møde- og eventlokaler, er vi meget glade for at efterkomme vores gæsters ønsker,” siger Anders Duelund og tilføjer:

”Grøn strøm er endnu en løsning til vores hotel, der i forvejen har mange bæredygtige bygningsløsninger såsom genbrug af beton, brug af certificeret træ i forbindelse med renoveringen af bygningen, nedkøling af værelser ved hjælp af havvand samt et grønt sedum-tag, der skaber biodiversitet og optager regnvand ved regnskyl. Alt sammen er med til at skabe en bæredygtig hoteloplevelse for vores gæster”.

Aftalen bidrager til, at Better Energy opfører en ny dansk solcellepark. Solcelleparken skal opføres i Stevning ved Sønderborg og færdigbygges i løbet af 2022. Med en kapacitet på 35 GWh vil solcelleparken levere grøn strøm svarende til det årlige elforbrug hos ca. 22.500 danskere. Desuden vil parken blive etableret på markedsvilkår uden statsstøtte.

”Hotelbranchen står overfor samme udfordringer som mange andre brancher, hvor grønne tiltag er en vigtig prioritet – både for klimaets skyld og for at tiltrække klimabevidste gæster. En elkøbsaftale der bidrager aktivt til at opstille ny, grøn energi er den mest direkte måde at støtte omstillingen til bæredygtig energi. Med aftalen viser NH Collection Copenhagen grønt lederskab, der forhåbentlig kan inspirere resten af hotelbranchen både ude og hjemme,” siger Peter Munck Søe-Jensen, Executive Vice President of Power Solutions i Better Energy.

Med inspiration fra ATP Ejendomme

NH Collection Copenhagen er kunde hos ATP Ejendomme, da de lejer sig ind på 33.000 m2 i bygningen, hvor hotellet åbnede 1. september 2021 efter en gennemgribende flerårig renovering.

NH Collection Copenhagens elkøbsaftale blev indgået med inspiration fra ATP Ejendomme, som annoncerede en lignende aftale med 7 GWh fra samme solcellepark i 2021. ATP Ejendomme er den første af landets store ejendomsejere, som har indgået en aftale om dansk solcellestrøm. Følgeskabet glæder ATP Ejendommes Head of ESG, Peter Hebin Bruun:

”Det glæder os, at vi kan vise vejen for kunder som NH Hotels, som nu indgår deres egen aftale efter samme model. Det sender et stærkt signal til hele rejse- og oplevelsesindustrien, når vi i fællesskab vælger aktivt at bidrage til at øge andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning.”

 

For yderligere oplysninger:

Marketing & Communications Manager hos NH Collection Copenhagen, Catrine Smed Andersen på tlf.: +45 28 92 90 22

Kommunikationschef i Better Energy, Christian Bergmann Mølgaard tlf.: +45 26 71 36 34

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Better Energy

Better Energy
Better Energy
Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C

+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/

Better Energy er et vedvarende energiselskab, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som vi udvikler, bygger, drifter og ejer. På den måde sikrer vi ny og additionel energi til elnettet. Grøn, bæredygtig energi der reducerer CO2-emissioner, fremmer biodiversitet og er billigere end kul, olie & gas. Better Energy er et af Europas hurtigst voksende vedvarende energiselskaber med en projektportefølje på over 10 GW ny solcellekapacitet.

Følg pressemeddelelser fra Better Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Better Energy

Årsrapport 2023 – Better Energy mere end fordoblede grøn energiproduktion i 202325.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Better Energy offentliggjorde i dag sin årsrapport for 2023, der beretter om solid fremgang og stærke forretningsmæssige milepæle i et år med investeringer og strategisk eksekvering. Virksomheden øgede produktionen af vedvarende energi, udvidede sine porteføljer af vedvarende energiparker og inkluderede flere parker i sine tre joint venture-partnerskaber. I 2024 forudser Better Energy en stigning i forretningsaktiviteterne, hvilket afspejles i øgede forventninger til året.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye