NGO’er udgiver bog om Verdensmål for at inspirere kirker til handling
17.1.2020 06:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Kan Bibelen, den kristne tro og teologisk refleksion være en ressource i arbejdet på at nå FN’s 17 Verdensmål? Det mener en række kirkelige organisationer, der nu er gået sammen om at udgive en inspirationsbog til kirker og kristne netværk i Danmark. Udgivelsen hedder ’Verdensmålsbogen – FN’s Verdensmål i lyset af den kristne tro’.
Bogen giver refleksioner over, hvad Bibelen og kristendommen har at sige til hvert enkelt Verdensmål. Her er input til fx prædikener, kirkeligt børnearbejde og studiegrupper. Hvert af de 17 temaer sluttes af med forslag til sange og salmer, en bøn, spørgsmål til debat samt opfordring til handlinger.
Udgiverne af bogen - Folkekirkens Nødhjælp, ADRA Danmark, Dansk Missionsråds Udviklingspulje og Folkekirkens mellemkirkelige Råd udtrykker enstemmigt i forordet (forkortet):
”For at ændre de grundlæggende strukturer, som skaber konflikt, uretfærdighed og klimaproblemer, må vi være mange, som går sammen.”
Generalsekretæren for ADRA Danmark, Jens Vesterager siger: ”Kirken er Guds udstrakte arm på jord til at passe på kloden og mennesker, men kirkerne er blevet kaldt sovende kæmper. Vi kristne skal være vågne i forhold til at være gode eksempler, og Verdensmålene er et forsøg på at sætte retningen for, hvordan vi passer bedre på skaberværket.”
”Med verdensmålene har vi som kirkelige organisationer fået et nyt sprog, som vi kan bruge til nå hele befolkningen for at fremme en fælles sag – nemlig at skabe en bæredygtig fremtid for alle mennesker i verden, og at ingen skal lades tilbage,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Verdensmålene ind under huden
Sognepræst Finn Dyrhagen, fra Majbølle Kirke på Lolland, tager med glæde imod udgivelsen.
”Jeg glæder mig til at få materialet i hånden og bruge det. Jeg er med i et seniornetværk, der har arbejdet med at få de lokale kirker til at få Verdensmålene ind under huden. Vi vil ikke blot folde hænderne og gå hjem igen. Kirken har en opgave med at passe på skaberværket. Indtil nu har vi blot arbejdet med to-tre af målene, så det er jo helt fantastisk, at der nu findes en bog, hvor alle målene er behandlet.”
Bogen lanceres mandag den 20. januar kl. 14:00 til 15:30
Vedhæftede PDF er klausuleret til mandag den 20 januar
Sted: I kantinen hos Folkekirkens Nødhjælp, Meldahlsgade 3, 1613 København V
Alle er velkomne – tilmelding er ikke nødvendig!
Kontakt:
Generalsekretærerne stiller gerne op til interview:
Birgitte Qvist-Sørensen, mobil: 29 70 06 23 (Folkekirkens Nødhjælp)
Jens Vesterager, mobil 30 10 98 15 (ADRA Danmark)
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
De her ting køber Sjællændere og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både turister og lokale på Sjælland elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får folk til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Nykøbing Sjælland.
De her ting køber nordjyder og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister i Nordjylland elsker genbrug. Og det er især spil og andet udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Løkken.
De her ting køber fynboer og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister og lokale på Fyn elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Faaborg.
Folkekirkens Nødhjælp frygter katastrofalt ebolaudbrud blandt millioner af mennesker på flugt27.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen advarer om, at ebolaudbruddet i DR Congo risikerer at udvikle sig til en enorm humanitær katastrofe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
