NEXT indgår partnerskabsaftale med Nordea
14.1.2020 08:00:00 CET | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse
NEXT Business i Ballerup vil være områdets førende business uddannelsescampus. Det skal en ny partnerskabsaftale mellem uddannelsesinstitutionen og Nordea være med til at sikre.
- Nordea er en vigtigt samarbejdspartner for vores businessuddannelser, hvor en stor del af eleverne søger mod finanssektoren. Vi er utrolig glade for at have fået muligheden for at arbejde tæt sammen med Nordea i vores bestræbelse på at sikre en mere praksisnær undervisning, siger Rasmus Frimodt, der er uddannelsesdirektør i NEXT Uddannelse København.
Håbet er, at partnerskabsaftalen kan give skolens elever unik undervisning tæt på virkeligheden. Samtidig skal samarbejdet og den tætte forbindelse til Nordea være med til give skolens elever et klart billede af, hvor langt man kan komme med en businessuddannelse.
- Vores ambition er at vi får nogle gode rollemodeller for vores elever, som kan være med til at vise dem de mange muligheder, en merkantil uddannelse giver. Derudover giver det os en unik mulighed for at komme helt tæt på den udviklingen i virksomhederne. Det giver et godt udgangspunkt for spændende og tidssvarende problemstillinger, som vores elever kan arbejde med, forklarer Rasmus Frimodt.
Vil kapre NEXT-talenter
Det er første gang, Nordea indgår partnerskabsaftale med en ungdomsuddannelsesinstitution. Bankens direktør for privatkunder i Danmark, Mads Skovlund Pedersen, håber, at aftalen kan være med til at sikre, at Nordea i fremtiden får fingrene i de dygtigste finanstalenter.
- I Nordea lever vi af dygtige medarbejdere, der kan servicere vores kunder og har lyst til at tage medansvar for, at vi er relevante både nu og i en stadig mere digital fremtid. Vi er super glade for det nye partnerskab med NEXT, fordi det bidrager til at styrke Nordeas fokus på nye talenter og samtidig giver studerende et kig ind i en spændende sektor i rivende udvikling, siger Mads Skovlund Pedersen.
Nordea tager i forvejen et stort ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft, men med partnerskabsaftalen får endnu flere elever gavn af banken.
Med partnerskabsaftalen får NEXT mulighed for at rykke dele af undervisningen til Nordea og gøre brug af bankens ressourcer, mens Nordea planlægger afholde møder og andre aktiviteter på NEXT.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Nikolaj Bech Petersen, tlf. 20 84 01 50
Billeder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Fra landsholdstalenter til lokale fællesskaber: Ny multihal åbner på Vestskoven Gymnasium28.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Eleverne på NEXT Vestskoven Gymnasium og de lokale idrætsforeninger i Albertslund får nu nye rammer for idræt og bevægelse. Med en ny multihal på 1.500 m² får gymnasiet bedre muligheder for at understøtte elevernes sportslige udvikling og sin rolle som Team Danmark-uddannelsespartner.
Fælles morgenmad styrker fremmøde på NEXTs ungecampusser: Mandag går fra ’øv-dag’ til ’ja-dag’8.10.2026 15:50:57 CEST | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har det seneste år gennemført en morgenmadsordning som en del af flere initiativer for at styrke fremmøde og fællesskabet på NEXTs ungecampusser på Nørrebro, Ishøj og Ballerup. En evaluering viser nu, at morgenmadsindsatsen har betydning for både fremmøde, trivsel og fællesskab.
Fra minkpels til træspåner: Indflytningsdag på Hovedstadens Håndværkercampus28.9.2026 14:37:52 CEST | Pressemeddelelse
NEXT har i dag slået dørene op for tømreruddannelsen i de spritnye lokaler på Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup. Tømrereleverne er de første tilflyttere til det, der kommer til at blive en af Danmarks største erhvervsskoler der vil rumme ca. 1.500 elever.
De sidste svendeprøver på landets største tømrerskole: Nye lokaler venter i tidligere pelsauktionshaller23.9.2026 14:37:34 CEST | Pressemeddelelse
122 tømrerlærlinge har været til svendeprøve på NEXT Tæbyvej. Det bliver de sidste svendeprøver, der bliver afholdt på adressen, inden tømreruddannelsen flytter til Hovedstadens Håndværkercampus.
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


