NEXT-elever vinder iværksætterkonkurrence med smart tandbørste
24.1.2020 11:19:43 CET | NEXT Uddannelse København | Nyhed
Vi bruger den og smider den så ud. Tandbørsten er en uundgåelig del af vores liv, og for de flestes vedkommende er det plastikudgaven, vi hiver ned fra hylden i supermarkedet.
Men den klassiske plastiktandbørste står for skud på grund af tidens klimaudfordringer og billeder af plastikaffald i verdenshavene. Derfor søger flere og flere nu alternativer til plastikken.
Derfor har fem elever fra eux business på NEXT Ballerup i forbindelse med et skoleforløb udviklet en bambustandbørste, der kan skilles ad. Hovedet kan f.eks. fjernes, så man smider så lidt som muligt ud, når det er slidt ned, og det er nyt i forhold til de bæredygtige tandbørster, der allerede er på markedet.
- Klimaet fylder meget i vores hverdag. Det er et virkelig stort problem, og det gælder vores og vores børns fremtid, siger 17-årige Malou Egeskov, som er en af de fem elever bag Copenhagen Nature og fortsætter:
- Med produktet udvikler vi vores egen virksomhed, men vi gør også noget for klimaet, og det er vigtigt
Sammen med Zara Esma Kaya, Frederik Fleck, Rikke Steenberg Carlsen og 18-årige Nicolai Victor Wiese tog hun altså sejren i det regionale mesterskab, og derfor skal virksomheden i starten af februar til en national salgsmesse i Odense og dyste mod elevvirksomheder fra hele landet
Startet på skolen
Projektet, der er alt andet end en almindelig skoleopgave, gik i gang i september 2019, og indtil nu har eleverne fået produceret en prototype af tandbørsten med hjælp fra en sponsor. De har også fundet en dansk virksomhed i Kina, som producerer tandbørsten, når der bliver økonomi til det.
Hele tandbørstedrømmen startede i undervisningen på NEXT Ballerup som en del af de Company Programme-forløb, mange af skolens elever er en del af.
- For at det kan lykkes at gå fra idé til virksomhed, bliver vi nødt til at tage fat i folk og høre, om det er interessant for dem. Det er et meget selvstændigt fag, siger Malou Egeskov, mens en af de andre unge iværksættere, 18-årige Zara Esma Kaya supplerer:
- Det er vores idé, og der er ikke sat en lærer ind, som siger, hvad vi skal gøre og lave. Vi brainstormer selv og kontakter selv leverandøren. Det er ikke et bogligt fag, men vi får lov at være kreative og tænke bredt.
Samtidig gør eleverne brug af teorien fra de særlige businessfag virksomhedsøkonomi, afsætning og innovation, hvor de bl.a. lærer at identificere målgruppen og få styr på regnskabet. Det betyder, at eleverne hurtigt får testet den teori, som de har lært i timerne.
For nylig har NEXT Uddannelse København, som NEXT Ballerup er en del af, indgået et større samarbejde med Fonden for entreprenørskab om at udbrede Company Programme og iværksætteri til endnu flere af erhvervs- og gymnasieskolens uddannelser.
Ud over Copenhagen Nature er tre andre elevvirksomheder fra eux-uddannelsen i Ballerup kvalificeret til Salgsmessen i Odense. Her er der tale om Dry Possibilities, Sustainable Solutions og Handy Cap Help.
Billeder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Fælles morgenmad styrker fremmøde på NEXTs ungecampusser: Mandag går fra ’øv-dag’ til ’ja-dag’8.10.2026 15:50:57 CEST | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har det seneste år gennemført en morgenmadsordning som en del af flere initiativer for at styrke fremmøde og fællesskabet på NEXTs ungecampusser på Nørrebro, Ishøj og Ballerup. En evaluering viser nu, at morgenmadsindsatsen har betydning for både fremmøde, trivsel og fællesskab.
Fra minkpels til træspåner: Indflytningsdag på Hovedstadens Håndværkercampus28.9.2026 14:37:52 CEST | Pressemeddelelse
NEXT har i dag slået dørene op for tømreruddannelsen i de spritnye lokaler på Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup. Tømrereleverne er de første tilflyttere til det, der kommer til at blive en af Danmarks største erhvervsskoler der vil rumme ca. 1.500 elever.
De sidste svendeprøver på landets største tømrerskole: Nye lokaler venter i tidligere pelsauktionshaller23.9.2026 14:37:34 CEST | Pressemeddelelse
122 tømrerlærlinge har været til svendeprøve på NEXT Tæbyvej. Det bliver de sidste svendeprøver, der bliver afholdt på adressen, inden tømreruddannelsen flytter til Hovedstadens Håndværkercampus.
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
72 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk28.4.2026 09:30:35 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition fortsætter, når 72 af hovedstadens dygtigste nyudlærte håndværkere hædres med Håndværkerforeningens medaljer samt legater for cirka 1 mio. kroner. H.M. Kongen deltager i ceremonien på Københavns Rådhus og lykønsker medaljemodtagerne med et personligt håndtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
