Nemlig.com udfaser turbokylling

Inden 2023 rinder ud, vil det være slutmed at sælge ferske hurtigtvoksende kyllinger hos nemlig.com. Og i 2024 og 2025 vil nemlig.com lave samme udfasning for henholdsvis frosne og forarbejdede produkter produkter med kylling.
“Vi har været i gang med denne udfasning i et godt stykke tid og allerede i slutningen af i år, forventer vi at over 50% af de ferske kyllinger vi sælger, stammer fra langsommere voksende kyllinger,” forklarer kategoridirektør Jack Enevoldsen fra nemlig.com og fortsætter:
”I nemlig.com har vi allerede i dag Danmarks største sortiment af velfærds- og økologisk kød, som vi ønsker at udvikle og styrke endnu mere de kommende år. Derfor er vi også glade for endelig at sætte en dato for den fulde udfasning af de såkaldte turbokyllinger, og vi vil også gerne rykke endnu længere for kyllingernes velfærd.”
Nemlig.com er Danmarks største online supermarked og beslutningen kommer til at komme over 1 million kyllinger til gode år efter år. Dyreværnsforeningen Anima roser virksomhedens tiltag for dyrevelfærden.
“Det er dejligt at se at nemlig.com er med til at løfte dyrevelfærden fra bunden. Vi er snart ved at have hele detailsektoren med på at sige nej tak til turbokyllinger, og derfor kommer vi også til i stigende grad at sætte fokus på kyllingernes trange pladsforhold i vores videre arbejde,” udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.
Anima har siden 2017 arbejdet for at få virksomheder til at droppe turbokylling samt sikre bedre pladsforhold og andre forbedringer jvf. European Chicken Commitment. Foreningen forventer at se flere virksomheder løfte velfærdsniveauet for kyllinger i de kommende år.
Her er nemlig.com’s politik for kyllingevelfærd:
nemlig.com vil i samarbejde med vores leverandører sikre følgende fremskridt over de næste år:
- nemlig.com vil sikre en total udfasning af fersk hurtigt-voksende kyllinger inden udgangen af 2023. Derefter vil nemlig.com sælge minimum 1-hjertet kylling som standard.
- Senest ved udgangen af 2025 vil mindst 25% af vores salg af kylling være mindst 2- hjertet. - nemlig.com vil inden udgangen af 2024 udfase hurtigvoksende kyllinger på frost.
- nemlig.com vil inden udgangen af 2025 udfase brugen af kyllingekød fra hurtigvoksende kyllinger i forarbejdede produkter.
Kontakter
Thorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkEmil RyttergaardPressechef i Nemlig.com
Tlf:88 32 26 26presse@nemlig.comBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.
Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl20.6.2025 14:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.
Kylling med øjne så store som indkøbskurve chokerer til Coop’s landsrådsmøde24.5.2025 11:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en 11 meter bred kylling, en popcornmaskine og et uforglemmeligt polaroidbillede vil Anima overbevise Coop’s landsrådsmedlemmer om at presse ledelsen til at indgå en ambitiøs aftale om kyllingevelfærd. Anima mener, at ledelsen har sovet i timen.
Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil20.5.2025 11:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
Minkregningen eksploderer: Anima sender faktura til politikere23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har sendt et symbolsk girokort på 6.250 kroner til flere politikere, heriblandt Mette Frederiksen og Jacob Jensen. Beløbet svarer til, hvad hver voksen dansker allerede har betalt i erstatning til minkavlere. Anima opfordrer politikerne til at "afmelde abonnementet" for alle danskere ved at indføre et permanent forbud mod pelsavl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum