NemByg vinder DI-pris som Årets Læreplads i Sydvestjylland

En af NemBygs aktuelt 21 lærlinge er Christian Mortensen, 19 år, som er to år inde i læretiden og kan kalde sig udlært tømrer om halvandet år.
- Det er virkelig flot, at NemByg får den pris, og det er fortjent. Firmaet går meget op i sikkerhed med udstyr, der skal beskytte os mod støv og skadelige partikler, når vi arbejder, og vi har det godt med de mennesker, vi arbejder sammen med i det daglige. Svendene ved godt, at vi ikke kan det hele – endnu. Når jeg går sammen med en svend, rydder jeg op den ene dag ved fyraften, og han gør det dagen efter. Og så er der alle lærlingearrangementerne. Det betyder alt sammen meget for, at vi trives som lærlinge, siger Christian Mortensen.
Lærlingeteamet i NemByg består løbende af ca. 20 unge mennesker, der under uddannelsen gennemgår en række faglige og sociale aktiviteter for at styrke fællesskabet og gøre lærlingetiden til en periode, de med glæde vil tænke tilbage på senere i arbejdslivet..
NemBygs tilbuds- og markedschef Karsten Larsen, der er ansvarlig for lærlingenes uddannelse, glæder sig over anerkendelsen fra DI Sydvestjylland:
- Vi ønsker at tage ansvar for at holde gang i fødekæden af dygtige og ordentlige tømrersvende, som elsker godt håndværk. Derfor sætter vi løbende forskellige initiativer i gang over for vores lærlinge. At det nu har indbragt os titlen som Årets Læreplads, er vi meget stolte af, og vi deler den med vores dygtige lærlinge og de medarbejdere, der tager ansvar for give dem en god og udbytterig læretid, siger Karsten Larsen.
NemBygs lærlingeaktiviteter spænder vidt. For eksempel har virksomheden oprettet en Facebook-gruppe, hvor både virksomhed og lærlinge kan kommunikere på tværs. Lærlingene samles også fysisk fire-fem gange om året for at styrke det sociale fællesskab og inspirere dem til at hjælpe hinanden, både på skole og under praktikforløbet. På disse lærlingemøder har de besøgt leverandørvirksomheder og byggepladser.
Lærlingene har også kørt gokart og deltaget i fitness og klatreevents. Møderne har forskellige temaer, for eksempel sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og personligt lederskab.
Alle disse initiativer er blevet bemærket af DI Sydvestjylland.
- I DI Sydvestjylland vil vi gerne give et skulderklap til en virksomhed, der gør en ekstra indsats over for sine lærlinge. Vi har brug for, at unge mennesker i højere grad vælger at tage en erhvervsuddannelse. Derfor vil vi gerne sætte fokus på, at virksomhederne selv kan være med til at gøre sig attraktive over for de unge. Vi synes, at NemByg er et rigtigt godt eksempel på en virksomhed som virkeligt gør en ekstra indsats, siger formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:Tilbuds- og markedschef Karsten Larsen, NemByg A/S, 5139 3435,
Chefkonsulent Morten Karlsbjerg, DI, 2917 9440, e-mail moka@di.dk
Billeder

Information om DI Sydvestjylland
For yderligere information om DI Sydvestjylland:
Chefkonsulent Morten Karlsbjerg
Mail: moka@di.dk
Tlf. 3377 3423
Mobil: 2917 9440
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Genvalg til bestyrelsen i DI Sydvestjylland25.5.2023 10:42:14 CEST | Pressemeddelelse
På DI Sydvestjyllands generalforsamling den onsdag den 24. maj 2023 var der genvalg til bestyrelsen.
Vejen-virksomhed vinder pris for robot til landbruget17.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En af Vejens virksomheder er i fuld gang med et bæredygtigt erhvervseventyr, som nu bliver belønnet med en flot pris af DI.
Erhvervsplaymaker og erhvervsguide i Varde sikrer næste generation af unge faglærte2.1.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde har knækket koden til, hvordan flere unge bliver inspireret til at tage en erhvervsuddannelse. Her har en erhvervsplaymaker og en erhvervsguide vækket interessen for erhvervsuddannelserne hos de unge. Nu skal andre kommuner lære af Varde, mener Dansk Industri, der har lavet et nyt inspirationskatalog til landets 98 kommuner.
Stor DI-undersøgelse: Vejen er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen er nu Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det fremgår af Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner, hvor Vejen får topkarakterer af de lokale virksomheder.
DI: Varde er en af de mest erhvervsvenlige kommuner i landet6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune scorer en flot 7. plads i Dansk Industris årlige måling af kommunernes lokale erhvervsvenlighed. Dermed fastholder Varde for 3. år i træk en placering i top 10 i den landsdækkende måling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum