Nej til lån i yderområder? Danskerne kan nu fortælle deres historie
5.10.2020 11:22:42 CEST | Balance Danmark | Pressemeddelelse

Er der danskere, der får nej til et lån udelukkende på grund af boligens beliggenhed i et tyndt befolket område? Ja, viser flere historier, som Balance Danmark er i besiddelse af. Og det skader udviklingen i store dele af landet, siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.
”Det er naturligvis katastrofalt for et område, hvis ingen borgere eller erhverv kan låne penge til at købe eller renovere bolig. Det fører jo til en afvikling af de områder, der bliver sortlistet, i stedet for en god og naturlig udvikling. Derfor glæder vi os også over, at erhvervsminister Simon Kollerup nu vil undersøge problemet nærmere.”
Til TV2 Fyn siger Simon Kollerup, at problemet starter med mørketal, fordi bankerne ikke har tal, der viser problemets omfang.
”I første omgang skal vi derfor have danskerne i tale. Vi skal snakke med alle dem, som måske godt kan låne penge i banken, men som ikke må købe drømmeboligen på grund af dens beliggenhed,” siger ministeren til TV2 Fyn.
Den opfordring til danskerne bakker Balance Danmark helt op om. Historierne skal på bordet nu, så vi efterfølgende kan tage fat på problemet politisk.
”Det kan sagtens være, at det viser sig, at vi ikke kan løse det her problem inden for det nuværende realkreditsystem. Og så må vi tænke i alternativer. Men problemet skal løses, for det skal ikke være det finansielle system, der giver dødsstødet til gamle landsbyer og landdistrikter, hvor danskerne gerne vil købe en bolig eller energirenovere huset,” siger Kim Ruberg.
Han peger også på, at et nej til lån i bestemte områder rammer de erhvervsdrivende hårdt.
”I Balance Danmark er vores vision at skabe lige vilkår for at kunne bo, leve og drive virksomhed i hele Danmark. Skal den vision blive til virkelighed, kræver det flere forskellige indsatser og et grundlæggende centraliseringsstop. Men afgørende for, at visionen bliver til virkelighed, er altså, at finansieringen er på plads. Ikke bare for hr. og fru Jensen, der vil købe et hus, men også for den erhvervsdrivende, der vil udvide produktionen eller starte en helt ny virksomhed og dermed skabe flere gode arbejdspladser, som kommer hele landet til gode,” siger Kim Ruberg og tilføjer.
”Som realkreditten virker i dag, er det tvivlsomt, om Danfoss i Nordby på Als, Grundfos i Bjerringbro, LEGO i Billund, Vestas i Lem og mange andre store danske virksomheder ville have haft en chance for at komme i gang. Og tænk, hvilket fattigt Danmark vi så havde haft. For vores egen skyld er vi nødt til at løse dette problem.”
Borgere, der har oplevet problemer med at få lån til bolig eller erhverv på grund af postnummeret eller boligens beliggenhed, kan skrive til Balance Danmark, som samler historierne og sender dem videre til erhvervsministeren.
Kontakter
Martin Ø. Carstensen
Chef for Politik og Kommunikation
Tlf.: 23 71 00 43
Mail: mac@balance-danmark.dk
Billeder
Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Folketingskandidater: Markant opbakning til flere uddannelser uden for de største byer20.3.2026 08:17:27 CET | Pressemeddelelse
Et klart flertal af folketingskandidaterne ønsker, at flere videregående uddannelser placeres uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig bakker et flertal op om, at statens taxameter- og tilskudssystem i højere grad skal tilgodese uddannelsesinstitutioner i områder, der er negativt ramt af den demografiske udvikling.
94 pct. af folketingskandidaterne vil have en national balanceplan19.3.2026 08:16:53 CET | Pressemeddelelse
Et meget stort flertal af folketingskandidaterne mener, at Danmark bør vedtage en langsigtet national strategi og vision for geografisk balance med konkrete mål og initiativer. Balance Danmark opfordrer til, at det omsættes til konkret politik og skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.
Folketingskandidater: Klar opbakning til evaluering af Bedre Balance og flertal for nye udflytninger18.3.2026 11:35:32 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af folketingskandidaterne bakker op om en uvildig evaluering af udflytningsaftalerne Bedre Balance I og II. Samtidig mener et flertal, at der bør gennemføres en ny runde strategiske flytninger af statslige arbejdspladser, og at nye statslige job som udgangspunkt bør placeres uden for hovedstaden.
Ros fra Balance Danmark: Største analyse af udligningssystemet i 30 år17.6.2025 10:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret det kommissorium, der skal danne baggrund for en ny tilskuds- og udligningsreform.
Kommunerne står sammen: KL foreslår bred udligningsanalyse23.1.2025 21:40:30 CET | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser KL for at have samlet alle landets 98 borgmestre bag en klar og tydelig anbefaling til regeringen om behovet for en bred og grundig analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

