Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Nedsat sproglig hukommelse øger psykiatriske patienters risiko for indlæggelse

Del
Mennesker med bipolar lidelse eller depression har større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis deres verbale hukommelse er dårlig. Det viser ny forskning, som peger på behovet for at udvikle ny behandling for hukommelsesbesvær.

Hukommelsen spiller en helt afgørende rolle for menneskers sociale liv og arbejdsliv. Nu viser ny forskning, at den verbale, dvs. sproglige, hukommelse også er med til at afgøre, om psykiatriske patienter diagnosticeret med bipolar lidelse (tidligere kaldet manio-depression) eller depression kan undgå at blive indlagt eller genindlagt på en psykiatrisk afdeling.

”Man har længe vidst, at patienter, der tidligere har været indlagt med svær depression eller bipolar lidelse, ofte har nedsat hukommelse. Men man har tænkt, at det har været sygdomsgraden, der spillede ind på den dårlige hukommelse. Nu kan vi se, at pilen også peger den anden vej,” siger Kamilla Miskowiak, der professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

I det nye studie har Kamilla Miskowiak, i tæt samarbejde med seniorforsker Anjali Sankar og en række andre forskere fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og Københavns Universitet, over en årrække fulgt 518 patienter, som alle har gennemgået de samme kognitive tests i andre studier.

Koblet med data fra Danmarks Statistik kan forskerne bruge de tidligere undersøgelser til at se, i hvilken grad patienternes verbale hukommelse og såkaldte eksekutive funktioner, f.eks. evnen til at planlægge og problemløse, påvirker risikoen for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Konklusionen er klar:

”En dårlig verbal hukommelse øger i sig selv risikoen for psykiatrisk indlæggelse. Det er tydeligt, når vi justerer for tidligere indlæggelse, sygdomsgrad, depressionssymptomer og andre ting, som vi ved spiller ind,” forklarer Kamilla Miskowiak.

Tæt på dobbelt risiko for indlæggelse

Undersøgelsen konkluderer, at der er cirka 84 procent øget risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvis man tidligere har haft en såkaldt klinisk relevant nedsat evne til at indlære verbale informationer og huske dem.

Studiet kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor nedsat verbal hukommelse øger risikoen. Men ifølge Kamilla Miskowiak kan det bl.a. hænge sammen med, at patienterne ofte har sværere ved at huske deres medicin og at holde trit med krav på studiet eller arbejdet og i sociallivet, hvilket øger stress i hverdagen.

”Vi ved, at stress er en stor risikofaktor bag tilbagefald. Og mange, der har en psykisk lidelse, kæmper i forvejen med at holde sig oven vande. Så bliver man samtidig udsat for det ekstra stress, som nedsat verbal hukommelse giver, kan det øge risikoen for nye alvorlige depressioner eller manier, som kræver indlæggelse.”

Omvendt finder studiet ingen sikker sammenhæng mellem nedsat eksekutiv funktion og øget risiko for hospitalsindlæggelse. Og patienter med forringede kognitive funktioner ser heller ikke ser ud til at klare sig markant dårlige målt på sociale parametre som beskæftigelse, samlivsstatus og civilstand.

Dog fandt forskerne, at dårlig eksekutiv funktion var forbundet med 51 procent nedsat sandsynlighed for at have opnået det højeste uddannelsesniveau (polytekniske læreanstalter og universitetet). Nedsat evne til at planlægge og implementere strategier for problemløsning på studiet kan derfor spænde ben for uddannelsesmæssige resultater og omvendt, vurderer Kamilla Miskowiak.

Kalder på nye behandlingsmetoder

Men frem for alt er det vigtig ny viden, at den dårlige verbale hukommelse i sig selv øger risikoen for psykiatrisk indlæggelse blandt mennesker med psykisk sygdom. Ifølge Kamilla Miskowiak betyder det nemlig, at man bør øge opmærksomheden på hukommelsen i den psykiatriske behandling, som i dag har begrænset fokus at styrke kognitive færdigheder.

”Det er ikke nok bare at behandle patienternes symptomer på f.eks. depression eller mani. Vi skal også arbejde på at styrke deres hukommelse og andre kognitive funktioner, så snart de er symptomstabile,” siger hun.

”Omkring halvdelen af mennesker med tilbagevendende depression eller bipolar lidelse, har vedvarende problemer med hukommelsen og andre kognitive funktioner. Det kalder på både mere systematisk kognitiv screening og nye behandlingsmetoder.”

Læs den videnskabelige artikel (open access) i Lancet-tidskriftet eClinicalMedicine.

Nøgleord

Kontakter

Kamilla Miskowiak
Professor, Institut for Psykologi
E-mail: kwm@psy.ku.dk
Telefon: 22 77 16 17


Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73


Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: sih@samf.ku.dk
Mobil: 93 56 53 29

Billeder

Information om Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Øster Farimagsgade 5
1353 København K

+45 35 32 35 46http://www.samf.ku.dk

Fakta om studiet

Studiet med den fulde titel ‘Association of neurocognitive function with psychiatric hospitalization and socio-demographic conditions in individuals with bipolar and major depressive disorders’ er publiseret i tidsskriftet eClinicalMedicine under The Lancet.

Studiet, der er det hidtil største af sin art, omfatter i alt 518 patienter diagnosticeret med enten bipolar lidelse eller depression. Studier følger patienternes udvikling i perioden fra 2009 til 2020 med afsæt i registerdata på hospitalsindlæggelser og inddragelse af en række demografiske og socioøkonomiske variable som alder, køn, uddannelse og beskæftigelse.

Da alle deltagere har gennemgået de samme kognitive tests inden indtræden i studiet, kan det gennem statistiske analyser vurderes, i hvilken grad nedsat verbal hukommelse og eksekutiv funktion (herunder planlægning og problemløsning) øger risikoen for psykiatrisk hospitalsindlæggelse og forværrede sociale forhold.

Studiet er en del af at større projekt, BrainDrugs, der med professor Gitte Moos Knudsen i spidsen har modtaget støtte fra Lundbeckfonden.

Forskerne bag studiet

Førsteforfatter Anjali Sankar, der er seniorforsker ved Rigshospitalets forskningsenhed NRU, har været drivende kraft bag hovedparten af analyserne i samarbejde med projektleder Kamilla W. Miskowiak.

Herudover har yderligere otte forskere tilknyttet Københavns Universitet og Rigshospitalet været involveret: Simon C. Ziersen, Brice Ozenne, Emily E. Beaman, Vibeke H. Dam, Patrick M. Fisher, Gitte M. Knudsen, Lars V. Kessing og Vibe Frøkjær.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye