Nedbrud i Venezuelas elforsyning sætter drikkevandsforsyningen i fare
8.4.2019 13:19:23 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
I den senere tid har Venezuela gang på gang oplevet nedbrud i sin elforsyning. Det udgør en stor risiko for folkesundheden i landet. Udover, at de presser sundhedsvæsnet, der flere steder må forlade sig på generatorer, er det et stort problem for vandinfrastrukturen, der er afhængig af el til pumper og rensningsanlæg. Det betyder, at folk fristes til at drikke forurenet vand, som kan give diarresygdomme.
”Vi ser en nedsmeltning af det Venezuelanske samfund i flere tempi. Risikoen for spredning af diarresygdomme er høj, og i et samfund, der i forvejen er i krise, bliver det vanskeligere at stoppe smitten og behandle ofrene,” siger Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark. ”Det kan ende som en tragedie i tragedien.”
UNICEF har allerede uddelt generatorer til den pressede sundhedssektor, ligesom der i øjeblikket distribueres vandrensningstabletter og saltopløsninger, der skal til for at behandle børn, der bliver ramt af dehydrering f.eks. i forbindelse med diarresygdomme. Herudover opsættes vandtanke på strategisk vigtige steder, så man vil kunne klare sig et stykke tid, hvis strømmen forsvinder igen.
”Især børnene er meget sårbare, når adgangen til rent drikkevand forsvinder. Hundrede tusinder lider af underernæring, og så kan bakterier, der spreder sig med forurenet vand, rigtig få fat,” siger Line Grove Hermansen, og peger på, at UNICEF sammen med sine partnere har behandlet underernærede børn.
En del af arbejdet med at holde børnene sunde gennem krisen foregår via radiospots. Det er en af de mest effektive veje til at få budskaber helt ud i de fjerneste afkroge af landet.
”Folk skal vide, at de skal holde sig fra at drikke ubehandlet vand fra kilder de ikke ved er sikre. Samtidig har vi brug for lokale øjne til at spotte syge børn, så de kan komme i behandling hurtigt, siger Line Grove Hermansen.
Så sent som sidste uge meldte UNICEF ud, at migrantstrømmene ud af Venezuela er voksende. 4,9 millioner mennesker forventes at få behov for humanitær hjælp i Venezuelas nabolande. Oven i det skal lægges behovet for hjælp i selve landet.
Line Grove Hermansen stiller gerne op til interview. Kontakt os på 29891915
Nøgleord
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
