Navnekonkurrence: Hvad skal Sydlejrens nye dagtilbud hedde?
18.8.2020 00:00:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Kommune udskriver navnekonkurrence, så den gamle militærbygning kan få et navn, der trækker historien med ind i den nye hverdag.
”På et sted som Flyvestationen er det vigtigt at forbinde fortid og fremtid, så vi har historien med, når vi nu åbner et nyt kapitel. Børnene kan se lige ud på fortiden, og derfor skal det nye dagtilbuds navn selvfølgelig også have en tydelig kobling til omgivelserne”, siger Bettina Ugelvig Møller (A), formand for Udvalget for dagtilbud og familier.
Sådan deltager du i navnekonkurrencen
Alle kan byde ind med forslag til et navn til det nye dagtilbud. Det eneste krav er, at det skal afspejle den lokalhistoriske kontekst på flyvestationen. Navnekonkurrencen løber fra den 18. august og til den 15. september. Man kan indsende sit forslag til dagtilbudogskole@furesoe.dk.
Et bedømmelsesudvalg bestående af formand for Udvalg for dagtilbud og familier, Bettina Ugelvig Møller, en repræsentant fra Jonstrup 89, lederen af det nye dagtilbud Pia Rosa Jørgensen, og dagtilbudschef Anna Fosdal træffer beslutning om det nye navn, så det er klart, når dagtilbuddet slår dørene op den 1. december.
I september 2019 hjalp lokale børn borgmesteren med at tage første spadestik, da byggeriet af det nye dagtilbud blev skudt i gang. ”Livet i Furesøs nye byområde på Flyvestationen er virkelig ved at tage form. Mange børnefamilier er enten på vej eller allerede flyttet ind i området, og et dagtilbud i området er derfor helt afgørende. Jeg glæder mig meget til at se børnene indtage både hus og naturen omkring”, siger Bettina Ugelvig Møller.
Den gamle militærbygning bliver til moderne daginstitution
Dagtilbuddet er det første kommunale byggeri på det tidligere militære anlæg, og forældre, børn og medarbejdere kan se frem til et nyt og moderne børnehus med læringsmiljøer, hvor naturen kommer til at spille en stor rolle, og hvor der er højt til himlen og rig mulighed for naturoplevelser.
Arkitektur i børnehøjde
Den nye integrerede institution kommer til at rumme fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. De to etager i bygningen er bundet sammen af et fællesrum, der bliver husets hjerte. Grupperummene er indrettet, så de kan bruges af både vuggestuebørn og børnehavebørn, og den overordnede fordeling kan dermed ændres afhængigt af behovet i lokalområdet.
Den eksisterende bygning indrettes med skønne farver, nicher til leg, pædagogisk indretning og kig i børnehøjde til de eventyrlige omgivelser - med tidssvarende og inspirerende pædagogiske rammer for de i alt 150 børn.
Kontakter
Bettina Ugelvig Møller, formand for Udvalget for dagtilbud og familier, 7216 5909, bum1@furesoe.dk
Anna Fosdal, chef for Dagtilbud, afo1@furesoe.dk, 7216 5838
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


