Navajo MC er flyttet ud af lokalerne i Orehoved
10.2.2023 14:21:42 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Der kommer ingen rockerborg i Orehoved på Nordfalster, for Navajo MC er netop flyttet fra ejendommen på Gyldenbjergvej, der tidligere har huset købmandsforretningen LET-KØB.
Borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen, er glad på borgernes vegne, og han retter en stor tak for samarbejdet til lokalsamfundet i Orehoved.
”Det viser, at vi kan lykkes med rigtig meget, når vi rykker sammen, og det kan vi godt være stolte af. Vi vil ikke have rockerborge her i Guldborgsund, og den besked fik vi sendt noget så eftertrykkeligt til Navajo MC. Derfor skal der lyde en stor tak til borgerne i Orehoved og til ejeren af ejendommen, for de har været en uvurderlig hjælp for os i kommunen, så vi har kunnet reagere og handle med de muligheder, vi har inden for lovgivningens rammer,” siger Simon Hansen.
Det er ejeren af ejendommen, der har opsagt lejemålet, og låsene er blevet udskiftet efter Navajo MC’s fraflytning. Ifølge Kommunes oplysninger har ejer ingen aktuelle planer for ejendommen, og der har været en god dialog mellem ejer og kommunen om regler og tilladelser i forbindelse med udlejning.
Selvom Simon Hansen er lettet over Navajo MC’s farvel til Orehoved, så opfordrer han til fortsat tæt samarbejde mellem borgere og kommune for at undgå, at rockere igen etablerer sig i Guldborgsund.
”Det sker jo desværre fra tid til anden, at en rockergruppering forsøger at etablere sig her i Guldborgsund. Vi er heldigvis lykkedes med at få dem ud hver gang, takket være et godt samarbejde med borgerne. Derfor håber jeg, at man fortsat vil være opmærksom og kontakte os, hvis man observerer noget, der kunne være et nyt samlingssted for en rockergruppe,” siger borgmesteren.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Vigtig milepæl: Tilladelse til ny cykel-gangbro i Nykøbing Falster22.10.2026 13:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har nu givet grønt lys til realiseringen af en ny cykel-gangbro over Guldborg Sund mellem Nykøbing Falster og Sundby. Tilladelsen betyder, at et mangeårigt lokalt ønske kan blive til virkelighed. Derudover kan der laves et svømmeområde i havnen, en boardwalk og en solnedgangstrappe.
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
