natuRO – et nyt naturforløb for unge mellem 15-18 år
25.2.2021 08:10:15 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Alle kan have en dårlig dag. Men hvis bekymringer og hverdagens stress begynder at fylde mere end det burde, så er der måske brug for et pusterum.
Med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden og TrygFonden lancerer partnerskabet Gang i Fredensborg nu et nyt naturforløb, der tilbyder dette pusterum.
Her prøver deltagerne en række natur- og friluftsaktiviteter som fx træklatring, mad over bål, cykle mountainbike, finde vej i naturen mm. De traditionelle outdoor-aktiviteter bliver kombineret med mere stille øvelser, hvor det handler om at bruge naturen til at finde ro og afkobling. Der bliver også tid til at reflektere over de emner der fylder i hovedet, og dermed måske få gode tips til, hvordan man kan handle anderledes, når bekymringer, stress eller negative tanker er ved at tage overhånd.
”Vi vil gerne bidrage til at gøre det nemmere for vores unge at tackle nogle af de udfordringer, de netop står i som unge. Så vi er meget glade for de to flotte fondsdonationer, og jeg håber at de unge tager godt i mod tilbuddet og melder sig på banen”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Kristian Hegaard, formand for Fritids- og Idrætsudvalg, tilføjer:
”Vi har efterlyst et tilbud som dette til de unge, da vi ved at behovet er der. Og det behov er bestemt ikke blevet mindre med de lange nedlukninger på grund af Corona. Så det er derfor rigtigt dejligt, at vi gennem vores partnerskab med Naturstyrelsen Nordsjælland nu har fået mulighed for at tilbyde natuRO. Jeg vil samtidig også gerne takke 15. Juni Fonden og TrygFonden for deres bidrag.”
Planen er at gennemføre i alt fire forløb i perioden 2021 – 2022. Et forløb strækker sig over en periode på 12 uger, med en ugentlig mødegang samt en opstart- og en afslutningsweekend. Første forløb starter op i april i år, såfremt coronasituationen tillader det.
Der vil være flere forskellige mødesteder undervejs i forløbet, bl.a. skoven Knurrenborg Vang i Fredensborg, Dageløkke Skov og Lergravene i Nivå, Krogerupskovene i Humlebæk samt Nivå Havn og Strandpark. Alle aktiviteter foregår udendørs i naturen.
Der er plads til 12 deltagere på et hold, og unge fra Fredensborg Kommune har fortrinsret.
Det er gratis at deltage, men tilmelding og en forsamtale er nødvendig.
Kontakt:
Hvis du, eller en du kender, er interesseret i at deltage i forløbet, så kontakt Sundhedskonsulent, Line Berg Torsbakke på 2120 7202 eller lbto@fredensborg.dk
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Kristian Hegaard (B) tlf. 22 33 91 53
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
