Danmarks Grønne Investeringsfond

Naturlige rengøringsmidler skal fylde mere på hylderne

Del
Virksomheden Eco Clean Nordic har som den første danske virksomhed, og som én af få i Europa, udviklet en serie vaske- og rengøringsmidler, der er 100 % naturlige, bæredygtige og med økologiske ingredienser. Med ny finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond er iværksættervirksomheden klar til at tage kampen op med de store, globale spillere inden for rengøringsmidler.

Eco Clean tilbyder forbrugerne en vej ud af nutidens kemikaliejungle med et grønt alternativ til rengøringen. De er en nystartet dansk virksomhed, der har udviklet en serie af rengøringsprodukter, som er baseret på planteolier, med dufte fra naturlige essentielle oliér og økologisk blomstervand og en emballage lavet af genbrugsflasker.

”Vi tror på, at der er et stort marked for naturlige rengøringsmidler. Forbrugerne i Danmark og internationalt er meget bevidste om kemikalier og efterspørger et alternativ til de skrappe midler, der fylder hylderne i supermarkederne. Derfor har vi mod på at tage kampen op med de store globale spillere som Ajax, Biotex og Cillit Bang,” siger Tommy William Andersen, medstifter og adm. direktør i Eco Clean.

Virksomheden er én ud af en lille håndfuld producenter i Europa, der har opnået den internationalt anerkendte ECOCERT®-miljøcertificering for et 100 % naturligt rengøringsprodukt. Tilmed den eneste i Norden, som brander under ejet mærke. 

Eco Clean er allerede lykkedes med at få rengøringsserien ud i en lang række supermarkeder fordelt på 11 lande, bl.a. Kvickly, SuperBrugsen, Netto og Irma i Danmark. Men deres største udfordring er stadig konkurrencen om hyldeplads, og dermed kundernes opmærksomhed.

For at få produkterne ud til flere forbrugere, har Eco Clean netop fået finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond til at skalere forretningen. Dermed regner Eco Clean med, at de i løbet af i år kan øge markedsandelen i alle de nuværende lande, og målet er at firdoble omsætningen fra 2017.

”Med den nye kapital fra Danmarks Grønne Investeringsfond kan vi finansiere vækst i de nuværende lande – især Danmark, Tyskland, Sverige og Finland. Det skal ske via mere aggressiv markedsføring, bl.a. i tilbudsaviser og på sociale medier. Det betyder også, at vi kan ansætte flere medarbejdere,” siger Tommy William Andersen.

En af de afgørende faktorer for Eco Cleans hurtige fremgang er balancen mellem pris og kvalitet. Her har Eco Clean fra start arbejdet ud fra en forretningsplan, hvor prisen skal være mere eller mindre identisk med konkurrenternes. 

”Eco Clean har udviklet en unik produktserie, som ikke før er set i Skandinavien, og som stadig ikke er udbredt i verden generelt. Med en pris, der matcher konkurrenternes, og en anerkendt certificering har de potentialet til at skalere forretningen, og det er vi glade for at bidrage til,” siger Line Lundbye, erhvervskundechef i Danmarks Grønne Investeringsfond.


Fakta

Eco Clean har siden 2016 udviklet, produceret og levereret 100 % naturlige, bæredygtige og økologiske rengøringsmidler.

Serien indeholder bl.a. opvaskemiddel, universal rengøring, anti fedt, anti kalk, toiletrens og flydende vaskemiddel, som alle bliver produceret på Eco Cleans fabrik i Hovedby på Lolland.

I dag sælger Eco Clean sine produkter i 11 lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Frankrig, Polen, Tjekkiet, Taiwan og Sydkorea. Af supermarkeder i Danmark kan bl.a. nævnes ca. 65 Kvickly’er, 100 SuperBrugsen, 100 Dagli’Brugsen, 400 Netto’er og flere kæder er på vej i 2018. 

Kontakter

Tommy William Andersen
Medstifter og adm. direktør, Eco Clean Nordic
twa@ecnordic.com / 31666833


Linea Søgaard-Lidell
Senior kommunikationsrådgiver, Danmarks Grønne Investeringsfond
lsl@gronfond.dk / 22135855

Billeder

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund.

Fonden vil være med til at bygge bro mellem traditionelle finansieringskilder og egenkapital og opererer med et både grønt og kommercielt fokus. Projekterne ligger inden for vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde24.11.2022 10:46:47 CET | Pressemeddelelse

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye