Danmarks Grønne InvesteringsfondDanmarks Grønne Investeringsfond

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen

Del
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Før sommerferien vedtog Folketinget lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som betyder, at de tre eksisterende statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond lægges sammen i én fond.

I dag er bestyrelsen i den nye fond udpeget af erhvervsminister Simon Kollerup. Bestyrelsen tiltræder formelt, når fonden officielt stiftes på et stiftende virksomhedsmøde onsdag d. 31. august 2022.

Ud over de 12 bestyrelsesmedlemmer skal der også vælges 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.

Den nyudpegede formand for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Torben Möger Pedersen, glæder sig til at kunne gøre en forskel i dansk erhvervsliv.

”Jeg er utrolig glad for at have fået opgaven med at stå i spidsen for fonden, hvor jeg sammen med et stærkt hold i den nye bestyrelse skal gøre en forskel for både store og små danske virksomheder. Jeg er sikker på, at det bliver et spændende og vigtigt arbejde, hvor vi med store ambitioner for dansk eksport, innovation og vækst vil arbejde for at ruste dansk erhvervsliv i fremtiden,” udtaler Torben Möger Pedersen i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Direktørerne i de tre nuværende fonde glæder sig til at møde og arbejde med den nye bestyrelse:

Direktør i EKF Danmarks Eksportkredit, Peder Lundquist siger:

”Vi glæder os til sammen med den nye bestyrelse at sikre en sammenhængende og internationalt konkurrencedygtig statslig finansieringsindsats for danske virksomheder, såvel eksportvirksomheder som SMV’er og iværksættervirksomheder.”

Direktør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard siger:

”Vi byder den nye bestyrelse velkommen. Og ser frem til, at vi sammen – og i fællesskab med iværksættere, investorer og virksomheder – skal udvikle de grønne vækst- og eksportvirksomheder, som Danmark ikke må gå glip af”.

Direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond, Michael Zöllner siger:

"Det glæder mig at se en bestyrelse med et grønt mandat og sigte, som vi ser frem til at arbejde sammen om den nationale og globale grønne omstilling. For grøn omstilling går hånd i hånd med god forretning.”

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil på sigt blive én fælles indgang for alle danske virksomheder med behov for risikovillig statslig medfinansiering til bæredygtig og ansvarlig vækst. Indtil videre fortsætter de eksisterende tre fonde dog med at betjene nye og eksisterende kunder ligesom hidtil.

Mød den nye bestyrelse

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds bestyrelse består af følgende medlemmer, som er udpeget af erhvervsministeren frem til 30. juni 2024.

-          Torben Möger Pedersen (formand)

-          Bo Foged (næstformand)

-          Dorrit Vanglo (næstformand)

-          Mia Wagner

-          Jørgen Høholt

-          Christian Frigast

-          Anne Mette Toftegaard

-          Jesper Buch

-          Camilla Ley Valentin

-          Martin Rossen

-          Esben Gadsbøll

-          Jan Bisgaard Sørensen

Ud af de 12 vil otte af medlemmerne også indgå i bestyrelserne for de to datterselskaber EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden.

Christian Frigast bliver formand for bestyrelsen i EKF Danmarks Eksportkredit, mens Dorrit Vanglo bliver næstformand. Jørgen Høholt og Anne Mette Toftegaard bliver en del af bestyrelsen.

Camilla Ley Valentin bliver forperson for bestyrelsen i Vækstfonden, mens Esben Gadsbøll bliver næstformand. Jesper Buch og Jan Bisgaard bliver en del af bestyrelsen.

Læs mere her www.eifo.dk

Kontakt

Kontakt til de tre direktører og fondenes bestyrelsesmedlemmer kan ske ved henvendelse til Katrine Villarreal Villumsen i Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, mobil 3160 5020, mail kvi@vf.dk og Kim Bove i EKF Danmarks Eksportkredit, mobil 2227 3893, mail: kib@ekf.dk

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund.

Fonden vil være med til at bygge bro mellem traditionelle finansieringskilder og egenkapital og opererer med et både grønt og kommercielt fokus. Projekterne ligger inden for vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde24.11.2022 10:46:47 CET | Pressemeddelelse

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye