Naturfredningsforening: Klimaplan for landbruget savner sikre reduktioner

Dansk landbrug skal frem imod 2030 reducere CO2-udledningen med 7,1 mio. tons. Det er målet i en ny klimaplan, som regeringen netop har fremlagt.

Der er med sidste års finanslov allerede fundet reduktioner - især gennem udtagning af 15.000 hektar lavbundsarealer - som giver 0,5 mio. tons reduktion. Derudover vil regeringen finde 1,6 mio. tons reduktioner gennem kendte virkemidler som udtagning af mere lavbundsjord, kvælstofreducerende tiltag og gyllebehandling. Og endelig skal de sidste 5 mio. tons findes gennem udvikling af ny teknologi som fx pyrolyse, hvor restprodukter fra landbruget omdannes til brændstof og biokul.

Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Gjerding er udspillet et skridt i den rigtige retning, men langt fra godt nok:

- Der er bestemt positive elementer, som vi godt kan rose. Vi er fx glade for, at man har en ambition om at finde udtagning af næsten 90.000 hektar lavbundsjord, og anerkender behovet for en satsning på mere græsprotein, som kan gavne både klima, natur og vandmiljø. Men udspillet er desværre samlet set langt fra godt nok i forhold til målet i klimaloven om 70 procent reduktion i 2030, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Det er bekymrende, at der kun er fundet reduktioner på 1,6 mio tons med kendte virkemidler, som der rent faktisk er sikkerhed for bliver gennemført. I stedet lægger regeringen op til, at langt størstedelen af reduktionerne skal findes med udvikling af ny og uprøvet teknologi. Vi mener, at der er behov for en mere balanceret tilgang, så vi får en større sikkerhed for, at der rent faktisk kommer reduktioner. Selvfølgelig skal vi have innovation og nye teknologier, men vi skal også satse på sikre reduktioner her og nu.

Usikkerhed om lavbundsjorde

Regeringen vil med sin plan blandt andet reducere CO2-udledningen fra kulstofrige jorde i 2030 med 0,33 mio tons ved at udtage eller braklægge 88.500 hektar lavbundsjorde.

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Landbrug og fødevarer vurderet, at udtagning af 100.000 hektar vil give en reduktion på 2,5 mio tons om året.

- Vi undrer os over, at regeringen tilsyneladende ikke ser samme potentiale for udtagning af lavbundsjord som både vi, Landbrug og Fødevare og regeringens egen rådgiver Klimarådet har påpeget. Men det er forhåbentlig et område, hvor de politiske forhandlinger kan være med til at skubbe på for et højere ambitionsniveau, siger Maria Reumert Gjerding.

Årsagen til den lave CO2-effekt fra lavbundsjorde i regeringens plan er bland andet, at braklægning ikke giver samme klimaeffekt som at give arealerne deres naturlige vandstand tilbage.

Mad til mennesker frem for dyr

Noget af det, som Danmarks Naturfredningsforening har efterspurgt med foreningens eget udspil, er et større fokus på plantebaseret landbrug frem for den store animalske produktion, som Danmark har i dag.

Her vil regeringen afsætte 96 mio. kroner til udvikling af plantebaserede fødevarer, men der er ingen konkret handlingsplan for, hvordan udviklingen reelt kan blive udfoldet i stor skala.

- Jeg savner også, at det bliver taget fat på udledningen fra den store animalske produktion. Danmark laver alt for meget foder til dyr, og alt for lidt mad til mennesker. Den udviklingen skal vi have vendt, og her kommer regeringens udspil desværre ikke med nogle løsninger. Landbruget står for godt en tredjedel af den danske CO2-udledning, og udledningen fra sektoren vil i fremtiden udgøre en endnu større del af vores CO2-aftryk. Derfor er det bydende nødvendigt, at der bliver gjort noget for at vende udviklingen, og her er regeringens udspil langt fra nok, hvis vi skal nå målet i klimaloven, understreger Maria Gjerding og fortsætter:

- Vi skylder klimaet og de danske vælgere, der har stemt for en grøn omstilling af samfundet, at der kommer en sikkerhed for CO2 reduktion i landbruget. Derfor håber jeg, at Folketingets partier nu vil presse på for at hæve ambitionsniveauet i aftalen betydeligt.