Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet
9.9.2026 13:18:44 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.

Det danske drikkevand er under pres. Pesticidrester bliver fundet i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, hvilket truer vandværkernes forsyningssikkerhed og fremtidens drikkevand.
Beskyttelsen af grundvandet var samtidig et af de mest centrale emner ved det seneste folketingsvalg, hvor det blev tydeligt, at der blandt både vælgere og partier er bred opbakning til et nationalt sprøjteforbud, der skal beskytte de sårbare grundvandsområder mod pesticider og anden forurening.
Nu bliver der taget et vigtigt skridt i den retning. Miljøministeriet har netop sendt lovforslaget om et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder i høring.
Lovforslaget indeholder rammerne for den kommende lov, der ikke alene skal beskytte de sårbare grundvandsområder mod pesticider fra landbruget, men også mod udbringning af spildevandsslam og forurenet jord.
I Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over udsigten til, at et nationalt sprøjteforbud nu er rykket et skridt nærmere.
- Det kan ikke overdrives, hvor glædeligt det er, at der nu endelig kommer et stop for at bruge pesticider i lige præcis de områder, der er sårbare for vores drikkevand. Nu stopper vi ulykken og kan se fremad, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Også hos DANVA glæder man sig over, at årtiers arbejde for en effektiv beskyttelse af grundvandet nærmer sig et gennembrud.
- Det er meget glædeligt, at vi med regeringens initiativ, der har et markant parlamentarisk flertal, kan sikre forsyningssikkerheden af rent drikkevand til danskerne og erhvervslivet. DANVA har kæmpet i snart 30 år for at få beskyttet det grundvand, vi indvinder til danskernes drikkevand, mod bl.a. sprøjtemidler. Fordi der er gået så lang tid, så er vandselskabernes råvarelager – grundvandsboringerne, i en meget dårlig tilstand, hvor over 50 pct. af dem er forurenet af pesticider, men det billede vil med sprøjteforbuddet nu heldigvis ændre sig over tid, siger Carl-Emil Larsen, adm. direktør i DANVA.
Danske Vandværker ser også lovforslaget som et vigtigt skridt mod en mere langsigtet beskyttelse af den fælles drikkevandsressource.
- Det er mange års kamp for drikkevandet, der kulminerer nu. Det er et stort og vigtigt skridt, at vi snart kommer til at sikre det grundvand, vi bruger til drikkevand, mod forurening fra pesticider, spildevandsslam og jord. Det er meget positivt, at en bred vifte af partier står bag. Jeg har set så meget frem til, at lovforslaget blev sendt i høring. Nu glæder jeg mig rigtig meget til at læse ned i detaljerne og kommentere på forslaget, siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.
Lovforslaget er i høring frem til d. 4. november.
Kontakter
Mikkel FaartoftPresseansvarlig for kampagner, events og projekter, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:53 57 38 31mikkel@dn.dkAnders VogelPresserådgiver (lokal), Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:31 19 32 11anders@dn.dkKarsten BjørnoKommunikationschef, DANVA
Tlf:20 14 35 42kbj@danva.dkThea Storm PedersenPressechef, Danske Vandværker
Tlf:48 80 04 81tsp@danskevv.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
DN: Dybt alvorligt, at kontrollen med pesticider er så mangelfuld7.9.2026 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen retter i dag en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
DN: Ny kvælstoflov kickstarter opgør med iltsvind og fiskedød3.9.2026 13:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening roser et bredt flertal i Folketinget for at tage ansvar for det danske havmiljø, og vedtage en ny lov der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og gødning.
Efter varm sommer: Historisk mange danske kystvande ramt af iltsvind31.8.2026 06:17:33 CEST | Pressemeddelelse
De nyeste iltsvindsmålinger viser, at flere danske kystvande har været ramt af iltsvind i 2026 i forhold til samme tid de sidste to år, hvor iltsvindet var historisk slemt. Strammere krav til landbrugets kvælstofforurening er helt afgørende, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
160.000 børn skal på opdagelse i naturen i uge 3626.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturens Uge skydes i gang på mandag, bytter mange skoleelever og børnehavebørn for en stund klasseværelset og børnehavestuen ud med den lokale natur, hvor de blandt andet skal på jagt efter dyr og planter. Hos Danmarks Naturfredningsforening, der står bag Naturens Uge, håber man, at ugen giver flere børn lyst til at tilbringe mere tid i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum