Naturens nøddeknækker knuser pesticidrester

I alle celler findes en lang række enzymer, der hver især fungerer som små maskiner, der udfører forskellige, specifikke opgaver og i coli-bakterier har man fundet et enzym, C-P lyase, der sætter bakterien i stand til at nedbryde meget stabile kemikalier. Ved at fryse oprensede prøver af dette enzym lynhurtigt er det lykkedes forskerne at fange den molekylære nøddeknækker i to forskellige tilstande, hvor den er henholdsvis åben og lukket. Resultaterne viser, at bakterien benytter energien fra ATP, der er cellens energibank, til både at åbne og lukke for nøddeknækkerens mekanisme.
"Det, vi har opdaget, er yderst spændende", udtaler den tidligere ph.d.-studerende og hovedforfatter på arbejdet, Søren Kirk Amstrup, der nu arbejder som forsker ved Københavns Universitet, "fordi det viser, hvordan naturen formår at udnytte moduler fra andre systemer for at opnå nye funktioner. I dette tilfælde er to lignende, ATP-forbrugende moduler, som mest kendes fra andre typer af enzymer, blevet sat sammen for at kunne åbne og lukke for enzymet".
Forskernes opdagelser viser, at når enzymet lukker sig sammen, så bliver de svært nedbrydelige kemikalier fanget inde i midten, hvor de nedbrydes. C-P lyase-enzymet er specifikt for en type stoffer kaldet fosfonater, der bl.a. benyttes som pesticider i landbruget (eks. RoundUp™️) og som antibiotika mod visse infektioner. På grund af deres høje stabilitet kan denne type stoffer fungere som en "kæp i hjulet" på andre enzymer, der så f.eks. stopper plantevækst af ukrudt eller bakterier under en infektion. Men efterfølgende kan de være svære at komme af med. ”Det er glædeligt at udforske systemer, som beskriver, hvordan det vi bruger i landbruget omsættes på ny”, siger Søren Amstrup, som selv kommer fra en familie med landbrug, hvor RoundUp™️ har været brugt flittigt.
"Det er utroligt fascinerende at få et indblik i mekanismen i sådan et enzym, der har eksisteret i milliarder af år i naturen, som vi er de første til at få lov at se", siger professor Ditlev Egeskov Brodersen, der leder arbejdet med C-P lyase ved Aarhus Universitet. "Enzymet har været kendt i over 40 år, men mekanismen har været ukendt indtil nu", fortsætter han. "Vi har arbejdet med det i 10 år og forstår stadig ikke alt, der sker, når nøddeknækkeren lukker i, men vi er godt på vej, og vi skal nok nå i mål", afslutter han.
Resultaterne, der netop er publiceret i det anerkendte, internationale tidsskrift, Nature Communications, forventes at kunne bruges til at udvikle specielle bakteriestammer, der specifikt lever af at nedbryde de vanskelige stoffer og kan derfor potentielt få stor betydning for fremtidens brug af sprøjtegifte i landbruget
Nøgleord
Kontakter
Professor Ditlev E. Brodersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
deb@mbg.au.dk - Mobil: 2166 9001
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum