Naturen som hjælper: PsykInfo inviterer til gåtur på Møn
Hop i traveskoene og kom med på en gåtur i naturen ved Møns Klint, når PsykInfo Region Sjælland tirsdag den 6. juni inviterer til arrangementet Naturen som hjælper. Gåturen ledes af naturguide og forfatter Mikkel Frey Damgaard, der undervejs vil dele sine erfaringer med, hvordan naturen hjalp ham igennem en svær sorg.
Forskning og mange menneskers erfaringer viser, at ophold i naturen gavner både vores fysiske og psykiske helbred. Derfor er det netop naturen, der både udgør scenen og spiller hovedrollen til PsykInfo Region Sjællands kommende arrangement Naturen som hjælper.
På en 3 ½ timers gåtur vil naturguide og forfatter Mikkel Frey Damgaard tage deltagerne med gennem naturen ved Møns Klint. Undervejs fortæller han om, hvad i naturen, der var hjælpsomt for ham, da han havde det svært, og som måske kan være inspirerende for andre.Hele arrangementet foregår udendørs og kræver fornuftigt fodtøj samt påklædning efter vejret. Husk at medbringe vand og snacks/madpakke, der kan indtages undervejs.
Turen er ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere – ruten går bl.a. op og ned af mange trapper ved klinten. Deltagerne mødes på P-pladsen ved Geocenter Møns Klint.
TILMELDING:
Det er gratis at deltage i gåturen, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside:
https://psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer
TID OG STED:
Dato: Tirsdag den 6. juni 2023
Tid: Kl. 17.00-20.30
Mødested: P-pladsen ved Geocenter Møns Klint, Stengårdsvej 8, 4791 Borre
Kontakter
Anne Mette BillekopLeder, PsykInfo
Tlf:40 36 53 78Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum