Nationalmuseet overdrager våben til Christiansø, Hobro og Hanstholm

Danmarkshistorien udspiller sig i hele landet, og derfor skal flere museumsgenstande også kunne opleves lokalt, mener Nationalmuseet, der løbende sender genstande ud i hele landet.
Nu overdrages ejerskabet for flere historiske våben til Christiansø, Hobro og Hanstholm.
”Genstandene hører til i lokalområdet, hvor de formidler en del af Danmarkshistorien, lige dér hvor den foregik. Vi synes, at det i dette tilfælde er sund fornuft, at man lokalt også får ejerskabet over genstandene, så det fremover står dem mere frit, hvordan de vil bruge dem, uden at de behøver at spørge os om lov først. Det er genstande, som lokalt har stor værdi for historieformidlingen, og som vi godt kan undvære på Nationalmuseet,” siger museumsinspektør Jørgen Walseth, der er museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet.
Vigtig for øens selvforståelse
Nationalmuseet overdrager ejerskabet for 27 kanoner og et mindre antal blank- og stagevåben fra 1800-tallet til Christiansø Administration. Genstandene har i en årrække stået på øens fæstningsværker.
”Christiansø er ét stort fæstningsværk, som har eksisteret siden 1600-tallet, og kanonerne er en helt central del af øens historie og betyder rigtig meget for indbyggerne på øen. Så for os er det en stor glæde, at kanonerne nu bliver vores ejendom, og vi kan bruge dem, som vi tænker er bedst. Kanonerne er vigtige for vores selvforståelse og fortæller meget konkret om øens historie, når de står synligt fremme i landskabet, og børn kan lege omkring dem og kravle op på dem,” siger Søren Thiim Andersen, administrator på Christiansø.
Geværer er eksistensgrundlag
Hobro Borgervæbning har i en lang årrække lånt 30 historiske geværer fra 1850’erne af Nationalmuseet. Men den seneste tid har foreningen måtte undvære våbnene, som skulle deaktiveres, så de ikke kan anvendes som våben. Nu vender våbnene retur til Mariagerfjord Kommune, der formelt overtager ejerskabet over våbnene, men overlader brugsretten til Hobro Borgervæbning.
”Geværerne er hele vores eksistensgrundlag, uden dem har vi ingen garde, så vi er selvfølgelig utrolig glade for at få dem permanent. Nu kan vi genoptage vores virke, erhverve nye medlemmer og skabe liv i lokalområdet, når vi kommer marcherende med vores faner, geværer og trommer. Som forening levendegør vi en del af Danmarkshistorien fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor der i forbindelse med englandskrigene blev oprettet lokale borgerværn, blandt andet her i Hobro,” siger Knud Jørgensen, presseofficer i Hobro Borgervæbning.
Våben fortæller verdenshistorie
Ligeledes får Hanstholm Bunkermuseum overdraget 17 våben, fortrinsvis tyske maskingeværer fra 2. verdenskrig, som siden 2002 har været udlånt og udstillet på museet indtil for nyligt, hvor de skulle deaktiveres.
”Vi er glade og lettede over at få våbnene til evig arv og eje. Nu sover vi mere roligt om natten,” siger Jens Andersen, museumsinspektør og afdelingsleder på Museum Thy, som Bunkermuseum Hanstholm hører under. Han tilføjer:
”Maskingeværerne er en vigtig del af vores udstilling og fortæller historien om, hvordan tyskerne fik svært ved at skaffe nok våben, efterhånden som de erobrede det meste af Europa, og derfor måtte bruge våben, som de løbende erobrede fra franskmænd, belgiere og russere. Disse våben blev brugt i Danmark under besættelsen og er derfor både et stykke Danmarkshistorie såvel som verdenshistorie. De peger også ind i den nuværende krig mellem Ukraine og Rusland, hvor det også er vigtigt at kunne skaffe nok våben.”
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Klimaengagerede unge sejler igen på tøjbyttetogt - besøger 13 byer30.6.2025 08:32:41 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseets skonnert Bonavista er lastet med klimaengagerede unge og genbrugstøj og sejler rundt til 13 danske byer, hvor der bliver opstillet til tøjbyttemarked.
Anders Foghs jakkesæt fra malingangreb kommer på Nationalmuseet3.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere statsministers jakkesæt fra malingangrebet i 2003 kommer nu på Nationalmuseet og bliver en del af den danske kulturarv. Genstanden vidner om forandret politisk aktivisme i Danmark i forbindelse med vores militære engagement i udlandet.
’Arkæologiens Oscar’ går til sønderjysk arkæolog23.5.2025 16:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Erik Westerby-prisen går i år til Lennart Secher Madsen, arkæolog ved Museum Sønderjylland, for sit lange, seje træk i arkæologiens tjeneste og for at fremhæve Sønderjyllands særlige status. Lektor Tim Flohr får rejselegat for sin utraditionelle, men inspirerende tilgang til arkæologien.
New research: Baby toys were mass produced in Early Bronze Age Syria19.5.2025 08:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Scholars at the National Museum of Denmark in collaboration with Archéorient CNRS in France and the University of Milan in Italy have identified 4500-year-old baby rattles that were produced by professional potters in an ancient city in Syria. They were probably sold at the market to parents who wanted to entertain – or distract – their children.
Ny forskning: Baby-legetøj blev masseproduceret i oldtiden19.5.2025 08:52:17 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Nationalmuseet har identificeret 4.500 år gamle baby-rangler, som blev produceret af professionelle pottemagere i en oldtidsby i Syrien. De blev formentlig solgt på markedet til forældre, der ville forkæle – eller distrahere – deres børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum