Nationalmuseet overdrager våben til Christiansø, Hobro og Hanstholm

Danmarkshistorien udspiller sig i hele landet, og derfor skal flere museumsgenstande også kunne opleves lokalt, mener Nationalmuseet, der løbende sender genstande ud i hele landet.

Nu overdrages ejerskabet for flere historiske våben til Christiansø, Hobro og Hanstholm.

”Genstandene hører til i lokalområdet, hvor de formidler en del af Danmarkshistorien, lige dér hvor den foregik. Vi synes, at det i dette tilfælde er sund fornuft, at man lokalt også får ejerskabet over genstandene, så det fremover står dem mere frit, hvordan de vil bruge dem, uden at de behøver at spørge os om lov først. Det er genstande, som lokalt har stor værdi for historieformidlingen, og som vi godt kan undvære på Nationalmuseet,” siger museumsinspektør Jørgen Walseth, der er museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet.

Vigtig for øens selvforståelse

Nationalmuseet overdrager ejerskabet for 27 kanoner og et mindre antal blank- og stagevåben fra 1800-tallet til Christiansø Administration. Genstandene har i en årrække stået på øens fæstningsværker.

”Christiansø er ét stort fæstningsværk, som har eksisteret siden 1600-tallet, og kanonerne er en helt central del af øens historie og betyder rigtig meget for indbyggerne på øen. Så for os er det en stor glæde, at kanonerne nu bliver vores ejendom, og vi kan bruge dem, som vi tænker er bedst. Kanonerne er vigtige for vores selvforståelse og fortæller meget konkret om øens historie, når de står synligt fremme i landskabet, og børn kan lege omkring dem og kravle op på dem,” siger Søren Thiim Andersen, administrator på Christiansø.

Geværer er eksistensgrundlag

Hobro Borgervæbning har i en lang årrække lånt 30 historiske geværer fra 1850’erne af Nationalmuseet. Men den seneste tid har foreningen måtte undvære våbnene, som skulle deaktiveres, så de ikke kan anvendes som våben. Nu vender våbnene retur til Mariagerfjord Kommune, der formelt overtager ejerskabet over våbnene, men overlader brugsretten til Hobro Borgervæbning.

”Geværerne er hele vores eksistensgrundlag, uden dem har vi ingen garde, så vi er selvfølgelig utrolig glade for at få dem permanent. Nu kan vi genoptage vores virke, erhverve nye medlemmer og skabe liv i lokalområdet, når vi kommer marcherende med vores faner, geværer og trommer. Som forening levendegør vi en del af Danmarkshistorien fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor der i forbindelse med englandskrigene blev oprettet lokale borgerværn, blandt andet her i Hobro,” siger Knud Jørgensen, presseofficer i Hobro Borgervæbning.

Våben fortæller verdenshistorie

Ligeledes får Hanstholm Bunkermuseum overdraget 17 våben, fortrinsvis tyske maskingeværer fra 2. verdenskrig, som siden 2002 har været udlånt og udstillet på museet indtil for nyligt, hvor de skulle deaktiveres.

”Vi er glade og lettede over at få våbnene til evig arv og eje. Nu sover vi mere roligt om natten,” siger Jens Andersen, museumsinspektør og afdelingsleder på Museum Thy, som Bunkermuseum Hanstholm hører under. Han tilføjer:

”Maskingeværerne er en vigtig del af vores udstilling og fortæller historien om, hvordan tyskerne fik svært ved at skaffe nok våben, efterhånden som de erobrede det meste af Europa, og derfor måtte bruge våben, som de løbende erobrede fra franskmænd, belgiere og russere. Disse våben blev brugt i Danmark under besættelsen og er derfor både et stykke Danmarkshistorie såvel som verdenshistorie. De peger også ind i den nuværende krig mellem Ukraine og Rusland, hvor det også er vigtigt at kunne skaffe nok våben.”