Når vedvarende energi og bedre havmiljø går hånd i hånd

Danmark er omgivet af hav med særdeles gode forhold for vindenergi. Dét potentiale vil et bredt politisk flertal udnytte fuldt ud for at skabe mere fossilfri energi: Gennem de næste syv år bliver Danmarks energiproduktion fra havmøller som minimum firedoblet.
Samtidig vokser efterspørgslen på fødevarer med lavt klimaaftryk, og de kan blandt andet produceres i havet. Men det er også kendt, at havmiljøet er under stærkt pres.
Kan man løse nogle af udfordringerne omkring fossilfri energiproduktion, fødevarer og havmiljø samtidig?
Dét spørgsmål skal et samarbejdsprojekt besvare, når Aarhus Universitet, energiselskabet Vattenfall, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, tang- og muslingeproducenten ’Kerteminde Seafarm’ og Kattegatcentret går sammen for at lave en model for, hvordan man kombinerer havvindmøller, tang- og muslingeproduktion og miljøovervågning i ét og samme havområde.
Rift om pladsen til havs
Der rift om arealerne til havs. Fiskeri, sejlruter, vindmøller, råstofudvinding, kabler med strøm, gas og data, akvakultur og rekreative aktiviteter. Det er blot nogle af de aktiviteter, havet lægger plads til. Og så er der områder, der er lagt ud til naturbeskyttelse og dermed ikke er i spil til andre aktiviteter.
”Vores mål er at lave en såkaldt ’multi-use platform’, hvor vi producerer energi og fødevarer i det samme havområde, og samtidig undersøger, hvad det gør ved havmiljøet og biodiversiteten i området. Multi-use kan samtidig muliggøre, at andre havområder friholdes for aktiviteter”, fortæller seniorforsker Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, som leder det nye samarbejde.
Det er oplagt at kombinere havmølleparkerne med produktion af tang og muslinger, men hos energiselskaberne er der naturligvis også fokus på den mest effektive drift af havmøllerne.
”Energiselskaberne har traditionelt haft fokus på at optimere selve energiproduktionen, men vi ser en bevægelse, hvor også bidrag til biodiversitet bliver vigtig. Derfor er et af projektets vigtigste formål at få identificeret både de udfordringer og de muligheder, der opstår, når havvind skal eksistere sammen med andre aktiviteter”, siger Annette Bruhn.
Det nystartede projekt har fået navnet WIN@sea, som er en forkortelse for ’Wind energy and Nature-based solutions integrated at sea’.
En investering i fremtiden
Aktiviteterne skal foregå i havmølleparken Kriegers Flak, der ligger øst for Møn og om drives af energiselskabet Vattenfall.
Et af målene for Vattenfall er at bidrage aktivt til en fossilfri fremtid med udvikling af bæredygtige løsninger - ikke kun inden for vedvarende energi.
Rundt om havmøllerne er der nemlig placeret sten, som beskytter møllernes fundamenter. Disse sten fungerer også som kunstige stenrev, og projektet skal skabe viden om, hvilken biodiversitet, der er knyttet til de kunstige hårdbundshabitater, som mølletårne og de udlagte sten tilsammen udgør.
”I takt med at vindmøller til havs dækker større og større arealer, giver det rigtig god mening for os at se på, hvordan arealerne kan udnyttes til flere formål. Derfor har vi valgt at investere både tid og penge i det banebrydende projekt WIN@sea”, fortæller havbiolog Matthieu Povidis-Delefosse fra Vattenfall.
”I Vattenfall er vores formål at skabe en fossilfri fremtid, men det må ikke ske på bekostning af miljøet. Vi arbejder hen imod, at vores energianlæg bidrager positivt til biodiversiteten. Kan havmølleparkerne også bruges til dyrkning af tang og muslinger, kan vi fjerne næringsstoffer fra havvandet, de vokser i. Det kan understøtte de positive samfundseffekter, havmølleparken i forvejen har”, siger Matthieu Povidis-Delefosse fra Vattenfall.
Ingen hyldevarer
Der findes ingen nemme hyldevareløsninger, når man skal dyrke tang og muslinger til havs. Dybde, bundforhold, strøm og bølger varierer, og derfor skal anlæggene skræddersys til de lokale forhold.
I WIN@sea vil virksomheden Kerteminde Seafarm sammen med forskerne i projektet undersøge, hvilke systemer, der vil fungere i det eksponerede havområde ved Kriegers Flak, hvor dybden er over 20 meter og bølgerne bliver op til 6 meter høje.
Fakta:
- WIN@sea er støttet med ca. 18,5 millioner kroner. VELUX FONDEN støtter med 5 millioner kroner, AAGE V. JENSEN NATURFOND støtter aktiviteter relateret til biodiversitet og formidling med 2,5 millioner kroner og EU støtter med 11 millioner kroner via lighthouse projektet OLAMUR.
- Aktiviteterne foregår i perioden 2023-2026 ved Skandinaviens største vindmøllepark Kriegers Flak, der ligger ca. 15-40 kilometer øst for Møn.
- WIN@sea skal udarbejde forslag til retningslinjer, som myndighederne fremover kan bruge i forbindelse med anlæg på havet.
- Win@sea skal kortlægge dyre- og plantelivet på møller og erosionsbeskyttelse ved vindmøllerne på Kriegers Flak og sammenligne med dyre- og plantelivet på naturlige rev i området for at undersøge, hvordan havmøllerne påvirker biodiversiteten.
- I projektet undersøges desuden, hvordan havmølleparken kan bruges som platform for måleudstyr, som kan bidrage med en bedre overvågning af havmiljøet. Det omfatter blandt andet målinger af strøm, bølger, saltholdighed og temperatur, men også udvikling af udstyr som kan tælle forekomsten af gopler som vandmænd og brandmænd.
- WIN@sea formidles bredt blandt andet gennem udstilling og undervisning i Kattegatcentret, inddragelse af borgere i prøvefiskeri og ved deltagelse i events som Folkemødet og Naturmødet.
- WIN@sea er en del af EU lighthouse projektet OLAMUR, som også handler om at kombinere havvindmølleparker med blandt andet fødevareproduktion i et såkaldt multi-use koncept.
Yderligere oplysninger om WIN@sea:
- Seniorforsker, Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: anbr@ecos.au.dk, tlf: 2963 8034
- Pressechef, Mads Krogh, Vattenfall. Mail : mads.krogh@vattenfall.com, tlf: 2217 8178
- Leder for Forskning, Lone Thybo Mouritsen, Kattegatcentret. Mail: lm@kattegatcentret.dk, tlf: 2027 6553.
- Direktør, Mads Hecter, Kerteminde Seafarm. Mail: mads@seafarmer.dk, tlf: 2622 4289
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger om WIN@sea:
• Seniorforsker, Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: anbr@ecos.au.dk, tlf: 2963 8034
• Pressechef, Mads Krogh, Vattenfall. Mail : mads.krogh@vattenfall.com, tlf: 2217 8178
• Leder for Forskning, Lone Thybo Mouritsen, Kattegatcentret. Mail: lm@kattegatcentret.dk, tlf: 2027 6553.
• Direktør, Mads Hecter, Kerteminde Seafarm. Mail: mads@seafarmer.dk, tlf: 2622 4289
Billeder



Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
