Overset viden om kvinders fysiologi kan bane vej for bedre behandling af hjertesygdomme

Når en kvinde får en hjertesygdom, er det ikke nødvendigvis den samme sygdom – eller den samme mekanisme – som hos en mand.

Nogle hjertesygdomme rammer næsten udelukkende kvinder. Andre viser sig med andre symptomer, udvikler sig på en anden måde eller har andre risikofaktorer end hos mænd.

Det er ikke tilfældigt. En del af forklaringen er, at kvinder historisk har været underrepræsenteret i forskning i hjerte-kar-sygdomme. Men ifølge Monika Colombo, lektor ved Aarhus Universitet, er det kun den ene halvdel af historien:

"Vi har heldigvis fået langt større fokus på at inkludere kvinder i den kliniske forskning. Men vi er stadig ikke gode til at integrere den biologi, der gør kvinder og mænd forskellige. Det er den grundlæggende viden, vi stadig mangler,” siger hun.

Den udfordring vil hun nu tage fat på med forskningsprojektet DISSEX, der er støttet med 1,5 millioner euro af den prestigefyldte ERC Starting Grant under EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe.

I projektet vil Monika Colombo undersøge, hvordan hormoner, stress og genetiske faktorer påvirker kvinders kranspulsårer, og udvikle nye modeller, der kan forklare, hvorfor nogle hjertesygdomme rammer kvinder anderledes end mænd.

Hvorfor bliver et blodkar pludselig sårbart?

Forskerne ved allerede meget om, hvordan blodet bevæger sig gennem hjertets kranspulsårer, og hvilke mekaniske kræfter blodet udsætter karvæggene for.

Til gengæld ved de langt mindre om, hvordan kroppens egne signalstoffer påvirker blodkarrenes celler.

Hvordan ændrer hormoner blodkarrenes styrke gennem livet? Hvilken betydning har psykisk og fysisk stress? Og hvordan spiller genetiske faktorer sammen med de mekaniske belastninger, som blodkarrene udsættes for hver eneste dag?

Det er spørgsmål, som den nuværende viden kun delvist kan besvare.

Med DISSEX vil forskerne bygge bro mellem biologi og biomekanik. Ved at kombinere laboratorieforsøg, medicinske scanninger og computermodeller vil de undersøge, hvordan biologiske signaler gradvist ændrer blodkarrenes egenskaber – og i sidste ende kan gøre dem mere sårbare:

"I dag kan vi måle hormoner og undersøge blodkarrenes form. Men vi mangler stadig at forstå, hvordan kroppens biologi påvirker blodkarrenes celler over tid. Det er den forbindelse, vi forsøger at beskrive."

En sygdom, der afslører et større problem

Projektet tager udgangspunkt i hjertesygdommen Spontaneous Coronary Artery Dissection (SCAD), hvor der opstår en spontan rift i en af hjertets kranspulsårer.

SCAD rammer især kvinder – ofte kvinder, der ikke har de klassiske risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.

Det oplever Simon Winter, overlæge ved Hjertesygdomme på Regionshospitalet Gødstrup og klinisk professor ved Aarhus Universitet, som har en rådgivende rolle i projektet.

"Vi møder yngre kvinder, som kommer ind med det, der ligner en blodprop i hjertet, men hvor årsagen ikke er den klassiske åreforkalkning. I stedet opstår der en rift i karvæggen, som kan lukke blodkarret til. Det er en alvorlig sygdom, som rammer tidligt i livet, og som også kan være en stor psykisk belastning for patienterne," siger han.

Netop derfor udfordrer sygdommen forskernes nuværende forståelse.

Hvis lægerne skal blive bedre til at forudsige, hvem der er i risiko, er det ikke nok at se på blodkarrenes mekanik alene. De må også forstå, hvordan hormoner, stress og genetiske forhold påvirker karvæggen gennem livet.

Forskerne vil derfor undersøge levende væv fra menneskelige kranspulsårer og koble resultaterne med patientdata og avancerede computermodeller. Målet er at beskrive de biologiske mekanismer, som kan føre til, at et blodkar gradvist bliver mere sårbart over for en rift.

"Det her er et område, hvor vi stadig mangler helt grundlæggende viden. Vi er nødt til at forstå, hvorfor sygdommen opstår: Er nogle karvægge særligt sårbare? Spiller hormoner en rolle? Eller skyldes det et samspil mellem flere faktorer? Hvis vi kan finde markører og forstå sygdommens udvikling bedre, kan vi også blive klogere på, hvad vi skal være opmærksomme på hos patienterne," siger Simon Winter.

Fra ny biologisk viden til mere præcis behandling

På længere sigt er ambitionen at udvikle personlige risikokort over hjertets kranspulsårer.

Hvis forskerne kan koble viden om hormoner, genetik og biomekanik sammen, kan det blive muligt tidligere at identificere patienter med forhøjet risiko og dermed give læger et bedre grundlag for at planlægge udredning og behandling.

For Monika Colombo er perspektivet dog større end én enkelt sygdom.

Hun håber, at projektet kan være med til at flytte den måde, forskere undersøger kvinders hjerte-kar-sundhed på.

"Hvis vi vil udvikle præcisionsmedicin, må vi også udvikle modeller, der afspejler den biologiske mangfoldighed blandt patienterne. Kvinders fysiologi skal ikke blot ses som en variation over en mandlig standard, men forstås på sine egne biologiske præmisser,” siger hun.

----------

Fakta

Aarhus Universitet har flere store initiativer inden for kvinders sundhed. Her er fem eksempler:

• Forskningsprojektet Kvinders sundhed og trivsel laver landets største kortlægning af kvinders sundhed og trivsel gennem bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt 300.000 kvinder.
• PREG-AID undersøger, hvordan medicin mod autoimmune sygdomme påvirker mor og barn under graviditeten. 
• FEMaLe-projektet bruger kunstig intelligens og sundhedsdata til at forbedre opsporing og behandling af endometriose. Projektet har sat sygdommen på dagsordenen både i Danmark og EU.
• BIOSFER-projektet undersøger, hvorfor fertiliteten falder, og hvordan biologiske, sociale og psykiske forhold spiller ind.
• The Women’s Health Network samler forskere og andre aktører for at styrke forskningen i kvinders sundhed.