TUBA

Når kunsten hjælper: TUBA modtager kreativ donation fra kunstneren THEZINKER

Del
For hvert solgte kunstværk donerer kunstneren THEZINKER USD 1.001 af salgsprisen til en velgørende organisation efter kundens eget valg. I dette tilfælde faldt valget på TUBA Danmark, der yder terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, som er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Det sker sommetider, at private donerer et flot beløb til TUBA, men det er ikke hver dag, at TUBA modtager en donation gennem køb et kunstværk. Det er kunstneren Kim Michael, som arbejder under kunstnernavnet THEZINKER, der står bag ideen. For hvert solgte kunstværk donerer han USD 1.001 af salgsprisen til en velgørende organisation efter kundens eget valg. I dette tilfælde faldt valget på TUBA.

”Med donationen til TUBA ønsker vi at hjælpe unge – og unge voksne – der er vokset op i et hjem med alt for meget alkohol eller anden misbrug. Det er så vigtigt at få den rette hjælp og støtte i ungdommen og det tidlige voksenliv, og derfor synes vi at valget af donation til TUBA, er det helt rigtige for os,” siger Markus, der sammen med sin kæreste, har købt et maleri af THEZINKER og besluttet at donere de USD 1.001 til TUBA.

Parret bor til dagligt på Amager, hvor også maleriet skal hænge.

”Vi har ikke kun fået et superflot og interessant maleri til stuen, men vi har også fået mulighed for at give noget videre via kunsten,” fortæller Markus om sit køb og donation.

Markus håber på sigt, at alle unge ramt af misbrug i familien kan få muligheden for hjælp, når de i løbet af livet finder styrken i dem selv til at turde række ud efter den. ”Alt for mange kæmper hver dag en tung kamp alene med konsekvenserne af deres forældres alkoholmisbrug,” siger Markus.

”I TUBA er vi taknemmelige for alle donationer, der kommer vores vej. Vi er utrolig stolte over, at køberen har valgt os, og vi håber, at andre vil lade sig inspirere af den kreative måde at donere til godgørende formål på, som nu har fundet vej til os,” siger landsleder i TUBA Kåre Skarsholm.

 

Kunst, der nytter

Indtil videre har THEZINKER støttet 50 forskellige godgørende projekter gennem sin kunst og kreative måde at donere på. Sidst blev en flok unge i alkoholbehandling sendt på fisketur til stor succes – en fisketur, der ellers ikke havde været råd til, men som en donation hurtig kunne sætte i værk.

”Det betyder meget lidt for mig, når jeg for eksempel sælger et maleri for at trække USD 1.001 fra, fordi kunden vælger at donere dem til jer, fordi kunden synes, at I taler til ham. Det, der er vigtigt, er, at støtte der, hvor man kan – og gennem min kunst og måde at donere på, vil jeg gerne være med til at inspirere andre til at gøre det samme, eller i det mindste tænke over, hvor og hvordan de kan hjælpe til,” siger Kim Michael, der holder til og har atelier og galleri i Roskilde.

”I virkeligheden prøver jeg bare at bruge det, som jeg er god til, til at inspirere andre til at lukke deres hjerte op, men også til at få pengene op af lommen – for det er jo det, det handler om,” tilføjer Kim Michael.

”Det gode ved at bruge kunsten er, at så har du en genstand, som du kan kigge på og blive mindet om, at du har givet til et godt formål. Den, der glæde ved at give noget til andre, kommer tusinde gange hjem igen. Jeg vil gerne bruge min kunst til at være med til at gøre godt rundt omkring i verden, og det her er så bare en lille start,” siger Kim Michael.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om TUBA

TUBA
TUBA
Vesterbrogade 69, 1. tv
1620 København V

http://www.tuba.dk

TUBA Danmark har siden 1997 tilbudt specialiseret terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer eller stofmisbrug – og har 33 afdelinger rundt i landet. Organisationen arbejder samtidig med at sætte fokus på konsekvenserne ved at vokse op i en familie med misbrug og for, at unge fra familier med misbrugsproblemer får samme rettighed til behandling, som gør sig gældende for deres misbrugende forældre.

Terapi

TUBA tilbyder gratis terapi til unge mellem 14 og 35 år fra familier med alkohol- eller stofproblemer – både online-, individuel- og gruppeterapi. Voksne over 35 år kan gå i terapi i TUBA mod en mindre egenbetaling.

Onlinerådgivning

TUBA har et akkrediteret onlinerådgivningstilbud. På www.tuba.dk kan unge få gratis onlinerådgivning via chat, sms, brevkasse og udveksle erfaringer i et ung-til-ung forum.

Drop-in møder

Drop-in møder og caféaftner er åbne arrangementer afholdt i TUBAs afdelinger, hvor alle kan få mere viden om livet i en familie med misbrug, og hvordan man kommer videre. Mødernes temaer er forskellige fra hver gang og omhandler f.eks. parforhold og nære relationer, forældreskab, uro, skyld og skam m.m.

Kurser og TUBAs årlige konference

TUBA Kursus er professionelle kurser og undervisningsdage, hvor fagpersoner og frontpersonale bliver undervist i at håndtere udfordringer og bekymringer hos børn af misbrugere. TUBA tilbyder supervision til fagpersonale, der arbejder med børn af alkohol- og stofmisbrugere. Konferencen er en årlig begivenhed. Her er der mulighed for at stifte bekendtskab med den nyeste forskning på området og skabe et netværk med kolleger i hele landet.

Skoleoplæg

TUBA besøger jævnligt skoler og uddannelsesinstitutioner og fortæller om TUBA, og hvordan det er at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. Her inviteres ofte en ung med, der tidligere har gået i TUBA.

Frivillige i TUBA

Foruden fastansatte er der ca. 120 frivillige tilknyttet i de forskellige TUBA-afdelinger. I 2021 blev TUBA hædret for sin frivillige indsats på området med Kristeligt Dagblads Pris.

 

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

TUBA: Påsken er en svær tid, hvis man vokser op i hjem med misbrug. Med Konservatives forslag om behandlingsgaranti, kan der snart være hjælp på vej28.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Påske rimer på æg og rejer, karrysild og snaps. Men for de 109.000 børn og unge, der lige nu vokser op med forældre med alkoholproblemer, er højtiden forbundet med forhøjet konfliktniveau, bekymringer og ondt i maven. Nu kan der snart være hjælp på vej. Konservative Folkeparti har nemlig fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at de børn og unge, der vokser op i hjem med misbrug, kan få den hjælp, de har brug for.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye