Næstveds biblioteker deltager i læselystkonkurrencen, Vinterbogen 2021
6.1.2021 14:23:23 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Igen i år kan skoleklasser på 1.-6. klassetrin deltage i læselystkonkurrencen, Vinterbogen, som skal inspirere til læselyst gennem delinger af læseoplevelser eleverne imellem. Det hele foregår online og ude i klasserne, alternativt hjemme hos den enkelte elev pga. Corona-restriktionerne.
Rent praktisk foregår det sådan, at de enkelte lærere opretter deres klasser på https://www.vinterbogen.dk
Herefter modtager eleverne et link, som de skal bruge, når de laver anmeldelser. Lærerne kan tilmelde og oprette klasserne frem til mandag den 18. januar, hvor læselystkonkurrencen starter.
Fokus på nye metoder til at (gen)finde læselysten
- Formålet med kampagnen er at få skoleklasser til at læse og dele deres oplevelser med hinanden, så andre elever kan blive inspireret til også at læse. Undersøgelser af børns læsevaner viser nemlig, at børn gerne vil inspirere og inspireres af hinanden gennem gode anmeldelser og anbefalinger. Netop derfor er Vinterbogen et godt værktøj for bibliotekarerne og skolelærerne, da kampagnen sætter fokus på nye og anderledes metoder til at (gen)finde børns læselyst, fortæller de lokale børnekulturformidlere fra Næstved Bibliotek, Lene Holst Schmidt og Helle Østerholm og tilføjer, at det som folkeskoleelev i Næstved Kommune er muligt at låne e-bøger og lydbøger på eReolen GO! med sit unilogin.
Gennemføres på trods af Corona
Det er en kampagne, der kan gennemføres på trods af Corona. Eleverne kan læse bøger og lave anmeldelser hjemmefra. Måske vælger nogen af eleverne at arbejde visuelt med bøgerne ved at lave bookfaces, book bentos (bogstemninger), fotocollager eller billeder af læsesituationer.
Vind et forfatter- eller illustratorbesøg til din klasse
Udover at give idéer til nye metoder for at inspirere til læselyst, har Vinterbogen også en stor national konkurrence, som skoleklasserne kan deltage i. Alle klasser har mulighed for at vinde en af de 4 hovedpræmier, som bl.a. består af et forfatter- eller illustratorbesøg i klasserne. Det er nemt at deltage – klassens lærer skal blot oprette klassen via www.vinterbogen.dk.
Mere information
Vil du vide mere, kan du kontakte de lokale børnekulturformidlere i Næstved, Lene Holst Schmidt (lehsc@naestved.dk) eller Helle Østerholm (heost@naestved.dk)
Fakta: Vinterbogen er et samarbejde mellem centralbibliotekerne og børnebibliotekerne og lavet på baggrund af opfordringer fra flere skoler, der savner forløb med inspiration til læsning. Deltagelse i kampagnen er skolernes mulighed for aktivt at sætte læsning på skemaet og sammen med bibliotekerne motivere elevernes læselyst. Vinterbogen er udsprunget af den populære læselystkampagne, Sommerbogen, der sætter fokus på læselyst hvert år i sommerferien. Tidligere havde skoleklasserne også mulighed for at deltage i Sommerbogen, men nu tilbydes det mere skolevenlige alternativ, Vinterbogen, der sætter fokus på læselyst uden for skoleferierne. Se mere på: www.vinterbogen.dk
Kontakter
Helle ØsterholmBørnekulturformidler og bibliotekar
Tlf:55884015heost@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
