Næstformand i DGI Midt- og Vestsjælland er genvalgt til DGI’s hovedbestyrelse
Sammenhængskraft og glæden ved bevægelse bliver også i de kommende år nøgleord for Majken Nielsen. Til DGI’s årsmøde den 6. november, som blev holdt i DGI Byen i København, blev Majken Nielsen genvalgt til DGI’s hovedbestyrelse. Det skete efter et kampvalg.
”Jeg vil fortsat gerne bidrage med alt, hvad der er mig: Min faglige baggrund, min viden om foreningslivet, min indsigt i DGI som organisation. Jeg brænder for, at vi sammen på tværs i DGI finder løsninger, der sikrer, at så mange som muligt oplever glæden ved idrætten,” siger Majken Nielsen.
Majken Nielsen er uddannet cand. merc. og arbejder i sit civile liv som chefkonsulent i DJØF blandt andet med forretningsudvikling, brug af medlemsdata, primært til marketing, samt budgetstyring.
Som barn startede hun til gymnastik i gymnastiksalen i Hjertebjerg på Møn og prøvede efterfølgende alle de idrætsgrene, der var mulige på barndommens Østmøn. Hu har i mange år spillet badminton og er senest startet til golf.
Endnu bedre sammenhængskraft
Hun blev første gang valgt til DGI’s hovedbestyrelse i 2019 og har siden 2017 været næstformand i DGI Midt- og Vestsjælland.
”Jeg har taget en rejse fra formand i en idrætsforening til medlem af en landsdelsbestyrelse og ind i hovedbestyrelsen. Min forståelse for, hvordan DGI hænger sammen, vil jeg fortsat bruge på, at vi får skabt endnu bedre sammenhængskraft fra landsorganisationen til landsdelene, så de får de bedst mulige vilkår for at servicere foreningerne,” siger Majken Nielsen.
Corona har været et wakeupcall
Som alle andre steder har coronaen i de sidste halvandet år forsøgt at sætte en kæp i hjulet på idrætsforeningerne. Det har været en svær tid for foreningerne, for det er bare ikke særligt let at dyrke fællesskaberne fra hver sin matrikel.
Men genstarten af foreningslivet efter corona giver også nogle muligheder, mener Majken Nielsen:
”Corona har for nogle været et wakeupcall, og det skal vi bruge til at sætte skub i udviklingen. DGI skal hjælpe foreningerne til at tilpasse sig tendenser i samfundet, så vi kan udbyde en bred vifte af ydelser og dermed favne flest muligt – både børn og unge, voksne og seniorer - i foreningslivet,” siger Majken Nielsen.
Kontakter
Majken Nielsen, tlf. 61 56 56 30
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 21 29 41 15.
Billeder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DIF og DGI: Stigning i medlemstallet på Fyn, Langeland og Ærø4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne på Fyn, Langeland og Ærø gik frem med 8.813 medlemmer i 2023. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal rekord igen.
DIF og DGI: Stigning i medlemstallet i Svendborg Kommune4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Svendborg Kommune gik frem med 1.328 medlemmer i 2023. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal rekord igen.
DIF og DGI: Stigning i medlemstallet i Odense Kommune4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Odense Kommune gik frem med 1.011 medlemmer i 2023. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal rekord igen.
DIF og DGI: Stigning i medlemstallet i Nyborg Kommune4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Nyborg Kommune gik frem med 1.540 medlemmer i 2023. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal rekord igen.
DIF og DGI: Stigning i medlemstallet i Nordfyns Kommune4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Nordfyns Kommune gik frem med 559 medlemmer i 2023. På landsplan slår foreningernes samlede medlemstal rekord igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum