Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme
Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct.
Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct.
”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen.
”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen.
Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer. Disse personer er ikke med i denne opgørelse.
Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan.
Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/folk2
Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København
Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa.
Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019.
”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til Danmarks Statistiks kommunetyper.
Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan. 2019Kilde: Danmarks Statistik; www.statistikbanken.dk/folk1d
Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien
45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.
Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer).
Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. 18+ år. 1. jan. 2019Kilde: Danmarks Statistik; http://www.statistikbanken.dk/folk2
Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller dla@dst.dk
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen26.5.2020 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen.
Danske virksomheder udleder mere CO218.5.2020 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet.
Rigsstatistikerens klumme: Ekstraordinære forhold påvirker BNP-indikatoren11.5.2020 10:02:16 CEST | Pressemeddelelse
I kølvandet på Corona-epidemien og de politiske forholdsregler for at begrænse den er den økonomiske aktivitet faldet kraftigt. Det vil selvfølgelig påvirke den BNP-indikator, som Danmarks Statistik offentliggør 15. maj. Mens vi venter på resultatet, er det værd at understrege både den ekstra usikkerhed og de fortolkningsproblemer, som er knyttet til indikatoren ved denne specielle lejlighed.
Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande11.5.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande.
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov siger farvel6.5.2020 14:38:26 CEST | Pressemeddelelse
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har besluttet at fratræde sin stilling som øverste chef i Danmarks Statistik, når hans nuværende kontrakt udløber ved udgangen af september 2020.
Far tager lidt mere barsel – men udviklingen går langsomt4.5.2020 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum