Næsten hver fjerde student i Randers og Norddjurs går i stå i uddannelsessystemet
24.2.2021 05:00:00 CET | DI Randers-Norddjurs | Pressemeddelelse
I Randers og Norddjurs var godt og vel hver fjerde af studenterårgangen fra 2017 endnu ikke kommet videre i uddannelse i efteråret 2019 – altså mere end to år efter de fik studenterhuen. Det svarer til godt 330 studenter, viser tal fra DI – Dansk Industri. Det bekymrer formand for DI Randers-Norddjurs, Per Hastrup.
- Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Vi har brug for dem. En erhvervsuddannelse fører til et spændende og vellønnet job, og oven i det har de unge også muligheden for at videreuddanne sig efterfølgende, siger Per Hastrup.
Han opfordrer kommunerne Randers og Norddjurs til at samarbejde med Tradium og Studievalg Danmark om at få flere unge til at interessere sig for en erhvervsuddannelse – både dem, der skal videre fra folkeskolen, og dem der endnu ikke har brugt deres studentereksamen til at læse videre.
Han henviser til, at der i starten af marts er frist for at søge ind på en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne kan optage elever hele året.
- Folkeskolerne har en vigtig opgave i at vejlede de unge i, at der er mange andre muligheder end gymnasiet. Og samtidig vil jeg også gerne opfordre forældrene til at være åbne i deres syn på de forskellige ungdomsuddannelser, fordi forældrenes holdning ofte er med til at afgøre de unges valg, siger Per Hastrup.
Han peger på, at en erhvervsuddannelse både giver mulighed for at arbejde i udlandet, drive egen virksomhed, læse videre og høj jobsikkerhed.
- Det er en meget sikker vej til at udleve sine drømme. Og har du en iværksætter i maven, så viser statistikken, at hver tredje iværksætter er faglært med en erhvervsuddannelse. Der er så mange muligheder med en erhvervsuddannelse, og vi skal have flere til at vælge den uddannelsesvej, siger formanden for DI Randers-Norddjurs.
Virksomhederne i Kronjylland og på Djursland har allerede i dag problemer med at rekruttere faglærte medarbejdere som maskinsnedkere, værktøjsmagere og industriteknikere.
- Manglen er der nu – trods corona - og den vil vokse fremover, fordi færre har gennemført en erhvervsuddannelse, samtidigt med at store årgange af faglærte går på pension, forklarer Per Hastrup, formand for DI Randers-Norddjurs.
Kontakter
Formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, telefon 40 16 83 32
Regional konsulent for DI Randers-Norddjurs, Gordon Trier Holm, telefon 29 49 46 06
Vedhæftede filer
Information om DI Randers-Norddjurs
Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Nye initiativer skal styrke erhvervsvenligheden i Randers2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet i Randers roser kommunens indsats for at sikre flere faglærte medarbejdere, men samlet set placerer Randers sig som nummer 86 ud af 91 kommuner i Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.
Norddjurs fastholder stærk opbakning fra det lokale erhvervsliv2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed placerer i år Norddjurs Kommune som nr. 40 ud af 91 kommuner.
Kirstine Hvid Greve modtager DI Randers-Norddjurs' Lærlingepris 20269.6.2026 12:42:42 CEST | Pressemeddelelse
Kirstine Hvid Greve har gennem sin læretid som tømrer hos JS-Byg i Auning vist, hvad faglighed, engagement og mod kan føre til. Hun blev regionsmester i 2025, blev udtaget til DM i Skills 2026 og har desuden gennemført et halvt års praktikophold hos en tømrervirksomhed USA. Nu modtager hun DI Randers-Norddjurs’ Lærlingepris 2026.
Nye kræfter til bestyrelsen i DI Randers-Norddjurs28.4.2026 15:32:03 CEST | Pressemeddelelse
To markante erhvervsprofiler er trådt ind i DI Randers-Norddjurs’ bestyrelse efter generalforsamlingen den 28. april 2026. Profiler, der skal være med til at styrke det lokale erhvervsliv.
DI slår alarm: Unge i Randers og Norddjurs har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Randers og Norddjurs over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
