Næsen er en grotesk og gribende aktuel opera, skrevet af en genial 22-årig, som brød alle regler i operahåndbogen. Næsen er den unge Sjostakovitjs første opera, og den er baseret på Gogols satiriske og systemkritiske historie om en næse, der stikker af fra sin ejermand. Næsen er vanvittig og fuld af absurde indfald, og dens ejermand vikles ind i en kamp mod næsen og et myndighedsbureaukrati, der bryder sammen i lyset af den groteske problemstilling.

Sjostakovitjs skelsættende musikdrama fra 1928, der på grund af sit indhold ikke var acceptabelt under Stalins kulturelle jerngreb og blev taget af plakaten efter en enkelt sæson, kan nu opleves på Det Kongelige Teater i en stærk iscenesættelse af et kunstnerisk hold med tilknytning til den spanske teatergruppe La Fura dels Baus.

I hænderne på instruktør Àlex Ollé og hans team er fortællingen et mørkt, grotesk og voldsomt mareridt i et korrupt klassesamfund, hvor lovløshed og politivold hersker.

Sjostakovitj afviser alle gængse regler i sit værk, hvor han sprænger alle hidtil kendte, klassiske rammer for operagenren. Selv når komponisten anvender velkendte musikalske former, vender han dem fuldstændig på hovedet: Til Næsen skriver han for eksempel en kanon for otte kontrabasser og et mellemspil for 10 ustemte slagtøjsinstrumenter.

Næsen har et omfattende persongalleri, og rollerne som den opportunistiske bureaukrat Kovaljov, der på barskeste vis mister sin næse og samtidig sin samfundsstatus, og hans alter-ego, Næsen, synges af to af Den Kongelige Operas mest karismatiske solister barytonen Palle Knudsen og tenoren Gert Henning-Jensen.

Læs mere om Næsen.