Nærig økonomiaftale kommer til at koste velfærd
9.6.2022 09:55:29 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Regeringen har indgået en historisk stram aftale med kommunerne om næste års økonomi, det kommer til at koste velfærd, siger fagforeningen FOA.
”Jeg frygter en fremtid, hvor vi ikke kan give den nødvendige hjælp og støtte til psykisk syge og handicappede, uden at skulle skære i velfærden for børn og ældre. Det er virkeligheden med en spareaftale som den, vi ser her. Den her aftale rækker ikke hele vejen rundt,” siger Mona Striib forbundsformand for FOA.
Den stramme økonomi bør få kommunerne til at koncentrere sig om den borgernære velfærd mener Mona Striib.
”I sådan en situation skal vi altid vælge mennesker frem for mursten, det dur ikke, at vi prioriterer prestigeprojekter, mens de ældre på plejehjemmene og børnene i dagplejen betaler prisen”, fastslår Mona Striib.
Kommunernes Landsforening har flere gange, under forhandlingerne, opfordret regeringen og finansminister Nicolaj Wammen til at melde ærligt ud om, hvordan den så vil prioritere velfærden, hvis den ikke kan og vil finde penge til at leve op til borgernes forventninger. Den opgave er nu sendt videre til kommunalpolitikerne, mener FOA.
”Det er FOAs medlemmer, der i sidste ende møder den enkelte borger, som har en række forståelige forventninger til den hjælp og støtte, de kan få. Og det er FOAs medlemmer som måske må skuffe og ikke kan levere den nødvendige hjælp og støtte. Vi anerkender, at vi står i en svær økonomisk situation. En situation vi ikke har set i 30 år. Det bør få regeringen til at tage fat på budgetloven, og sikre, at kommunerne får den nødvendige frihed til at bruge de penge de faktisk har til rådighed og planlægge deres budgetter hen over flere år,” siger Thomas Enghausen, næstformand for FOA.
Økonomiaftalen sætter også fokus på de store udfordringer, kommunerne har med at rekruttere nok personale, og lægger op til, at KL og regeringen skal fortsætte drøftelserne om det i løbet af efteråret. Det ser FOA også som en af de helt store udfordringer for den fælles velfærd.
”De drøftelser kommer vi til at følge og spille konstruktivt med i. Men det er altså ikke nemt at skaffe medarbejdere, hvis de ikke kan få de nødvendige ressourcer til at gøre deres job, så godt som deres faglighed tilskriver,” siger Thomas Enghausen.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

