Nabohjælp og Fucking Flink indsamler landets bedste nabohistorier
3.10.2017 23:00:00 CEST | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse

Dine naboer kan dufte, hvad du skal have til aftensmad. De lytter med, når du holder fest, og de kan se, hvornår du går i seng.
Naboer er, på godt og ondt, bagtæppet i vores liv, og naboskabet gemmer på en guldgrube af søde, sjove, rørende og pinlige hverdagshistorier, som er med til at binde os tættere sammen. Nu vil Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens Nabohjælp i samarbejde med Fucking Flink hylde naboskabet ved at indsamle og kåre Danmarks bedste nabohistorier.
En nabohistorie kan være alt fra et par linjer om dengang, din nabo bød dig velkommen i kvarteret med en buket blomster, til historien om naboen, som hjalp dig med indkøbene, mens du lå med en brækket fod. Det kan være historier, som involverer tidligere, nuværende og midlertidige naboer – for eksempel naboteltet på campingferien i Italien.
Vi vil gerne naboen
Formålet med konkurrencen er at synliggøre, hvor meget et godt naboskab betyder for vores følelse af tryghed og hjemlighed der, hvor vi bor. Og der går en direkte linje fra godt naboskab til effektiv indbrudsforebyggelse med Nabohjælp, fortæller kommunikationsmedarbejder i DKR og Trygfondens Nabohjælp, Sarah Risbøl Jacobsen:
- Vi vil gerne fremme det gode naboskab, fordi naboer både er gevinsten ved og betingelsen for Nabohjælp. Vi ved fra vores naboundersøgelser, at langt de fleste af os rigtig gerne vil have et godt forhold til vores nabo, men at vi ofte har svært ved at bryde isen og tage initiativet til at lære hinanden bedre at kende. Vi håber, at den her konkurrence kan være med til at give folk landet over det sidste skub hen imod naboens hoveddør.
Indsamlingen af nabohistorier er en del af kampagnen ’Hej Nabo’, som den sociale bevægelse og medlemsforening Fucking Flink står bag. Man behøver ikke være tilmeldt Nabohjælp for at deltage.
Nabohjælp kårer seks vindere, og præmien er en romkuglekage fra den lokale bager til en værdi af 500 kr. pr. styk, som man kan dele med sine naboer.
Sådan deltager du:
- Skriv din nabohistorie eller optag den på en video
- Send historien til nabohistorie@dkr.dk eller Nabohjælps facebookside. Du er også med, hvis du sender til minhistorie@fflink.dk eller Fucking Flinks facebookside
- Skriv navn, adresse, mailadresse og mobilnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis du er så heldig at vinde.
Nabohjælp indsamler nabohistorier i perioden 3.oktober – 29.oktober.
Fakta om Nabohjælp
Med Nabohjælp hjælper du og dine naboer hinanden med at holde øje med hus og lejlighed, bl.a. i ferierne. Nabohjælp er gratis, og du inviterer selv dem, du vil nabohjælpe med. Du kan modtage beskeder fra dit nærområde, hvis nogen har haft indbrud eller oplever mistænkelig adfærd. Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag Nabohjælp.
Fakta om Fucking Flink
Fucking Flink er en social bevægelse, en virksomhed og en medlemsforening, som engagerer og inspirerer til mere flinkhed i samfundet.
Et eksempel på en nabohistorie:
”Jeg sad i min lejlighed på Tagensvej, Nørrebro, og spiste aftensmad i ro og mag. Pludselig hører jeg et ’bump’, og ser ud af det blå, at der er dumpet en plade marabou-chokolade ind ad min brevsprække.
Overrasket går jeg over til døren for at se om jeg kan få et glimt af den mystiske chokolade-giver, men jeg hører blot opgangens hoveddør smække.
Kunne ikke lade være at grine! Superfed overraskelse - hvor mange har lige oplevet, at der kommer dessert dumpende ind ad deres brevsprække, bare sådan uden videre?
Min nabo (anden opgang end min) berettede på Facebook om en lignende hændelse tidligere på dagen: ’Jeg vågnede op til chokolade tapet på min dør... Mmm Marabou! Det var der så på stort set samtlige døre i opgang 46B. Er det en forsinket påskehare, en tidlig nisse eller er der nogen der kender til noget? Men da tak herfra!’
Sent på aftenen gav den mystiske chokolade-giver sig til kende!
Det var nogen af mine naboer, et par med en lille søn, som havde vundet en kæmpe pakke Marabou på et marked. De besluttede sig for, at siden de ikke kunne spise 2,5 kg chokolade selv, så skulle naboerne da også ha’ lov at smage! - på trods af, at vi aldrig har mødt hinanden. Det synes jeg sgu er fucking flinkt gjort!
Kæmpe tak til Bjørn og Dortea, mine super betænksomme og gavmilde naboer!”
Nøgleord
Kontakter
Sarah Risbøl JacobsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:91357619srj@dkr.dkBilleder
Links
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Nabohjælp er en del af Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Mange glemmer feriehjælpen, selvom naboen kan forhindre indbrud30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og dermed bevæger vi os ind i højsæsonen for indbrud. Antallet af indbrud om sommeren er steget fra 2024-2025, så der er grund til at tage sine forholdsregler. Ferieaftaler med naboer, der holder øje med huset, kan gøre den helt store forskel – men det er der flere og flere af os, der glemmer, viser en måling. Husk feriehjælpen og de gode råd til at indbrudssikre hjemmet, inden du smutter på ferie – så er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster, lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Godt naboskab skaber tryghed, men mange mangler kontakt til naboerne29.5.2026 13:56:15 CEST | Pressemeddelelse
Gode naboer kan hjælpe med at forebygge indbrud og håndtere krisesituationer i lokalområdet. Oveni skaber godt naboskab tryghed og fællesskab. Alligevel tyder en ny måling fra Nabohjælp på, at naboskabet mange steder kan blive meget bedre. Med initiativet Vores Nabodag er målet at styrke både tryghed, naboskab og samarbejde i nabolag rundt om i hele landet. Godt 1.300 nabolag har allerede meldt sig og planlagt en fælles aktivitet. Også små ting tæller – og der er plads til, at mange flere nabolag kan være med.
Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.
Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 15-35 år føler sig trygge i nattelivet, men en del unge, særligt kvinder, er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet. En ny undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet giver for første gang et dybdegående indblik i drugging. Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.
Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




