Furesø Kommune

Musikken blev et stille mirakel for 70 skolebørn med autisme – nu skal erfaringerne deles med landets specialklasser

Del

Hvis dit barn er diagnosticeret med autisme eller ADHD og modtager spe-cialundervisning, så vil vedkommende måske aldrig møde musik på sko-leskemaet. Og det kan være en overset mulighed for de mere end 30.000 skoleelever, der på landsplan får specialundervisning. For hos Furesø Musikskole og Lille Værløse Skole har man på rekordtid bevist, hvor hur-tigt musikundervisning kan være med til at skabe bedre trivsel i specialun-dervisningen. Og erfaringerne er så positive, at der nu udsendes en ny publikation til landets specialklasser for at sætte fokus på trivsel gennem musikken.

Foto: Mikkel Arnfred
Foto: Mikkel Arnfred

Roligere, mere fokuseret og nærværende. Sådan beskriver lærere og pædagoger fra Lille Værløse Skole de 70 elever i specialundervisningen fra 0.-9. klassetrin, som sidste efterår modtog fast ugentlig musikundervisning af musikskolelærere. Her oplevede både børn og voksne et stille mirakel, da et nyt musikforløb viste sig at kunne bidrage med mere end bare musik.

Emilie Schou Svejstrup, som er afdelingsleder for specialundervisningen på Lille Værløse Skole, fortæller om musikforløbet:

“Det har været en kæmpe øjenåbner for mig. Flere af vores elever, hvor det til tider er svært at skabe trivsel og mening i specialundervisningen, strålede i musikforløbet. Jeg kan ikke sige andet end, at det netop er sådanne tiltag, som vores skønne børn og nuværende skolesystem har brug for”.

Nu skal de vigtigste erfaringer og undervisningsaktiviteter fra det opsigtsvækkende musikforløb deles med specialklasser- og skoler, børnekulturhuse samt musik- og kulturskoler over hele landet. Det sker i form af en ny publikation med titlen “Musik, teater og billedkunst for børn med særlige behov”, som er blevet til i et samarbejde mellem Furesø Musikskole, Børnekulturhuset i Aarhus samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Efterspørgsel på mere musik fra både børn, forældre og lærere

Musikundervisningen var lidt af et eksperiment for både Lille Værløse Skole og Furesø Musikskole, der var gået sammen om det nye musikforløb med titlen “Mød Musikken” – ingen af dem havde før tilrettelagt musikundervisning for så mange elever med autisme og ADHD på en gang.

Det krævede tid og samarbejde på tværs, men eksperimentet viste sig at være umagen værd. Nu efterspørger alle mere musikundervisning, både skolebørn, forældre og lærere.

Derfor har Lille Værløse Skole nu oprettet musikhold med undervisere fra Furesø Musikskole, og flere forældre har på eget initiativ tilmeldt deres børn til musikskolen.

Musikskoleleder på Furesø Musikskole, Jes Gram, udtaler:

“I snart 25 år har jeg arbejdet med musikundervisning for børn og unge. Med det her samarbejde kan jeg se, at vi virkelig flytter nogle hegnspæle. Nu kan vi åbne vores døre for en ny elevgruppe, som ikke før kunne huses på musikskolen. Og tilmeldingerne vælter ind fra forældre, der har børn med autisme eller ADHD. Der er et tydeligt behov for det her”.

Et område som kalder på nye samarbejdsformer

Der er flere grunde til, at efterspørgslen kan mærkes så tydeligt i Furesø Kommune. En af dem er, at flere børn og unge er blevet diagnosticeret med autisme og ADHD gennem det seneste årti. En opgørelse foretaget af Sundhedsdatastyrelsen fra sidste år viste, at der i perioden 2012-2021 var en stigning i antallet af diagnoser inden for autisme på 54% og for ADHD på 29%.

Flere af landets kommuner arbejder i disse år på at finde løsninger, der kan lette det store pres på specialområdet, som den massive stigning i diagnoser fører med sig. Specialundervisningen kræver flere og andre ressourcer end den almene folkeskole, og her kan de opsigtsvækkende resultater fra Furesø Kommune måske inspirere til udvikling og nye samarbejder, hvor man i højere grad indtænker musik- og kulturskolerne.

Ulla Holck, lektor i Musikterapi ved Aalborg Universitet, siger:

”Fra forskningen i musikterapi ved vi, at musikken kan noget særligt i samspil med børn og unge med autisme. De har nogle udfordringer, og dem skal man have kendskab til for at kunne lykkes med musikundervisningen. Men at så mange skolebørn reagerer så positivt på musikundervisning, endda over en ret kort periode, det er imponerende. Jeg ser flere grunde til, at de positive erfaringer fra “Mød Musikken” bør undersøges nærmere og udvikles”.

Med den nyudgivet publikation håber Furesø Musikskole og Børnekulturhuset i Aarhus på, at både ledelse og lærere finder inspiration til kunstfaglige forløb og aktiviteter i specialundervisningen – og gerne i et sammenhæng hvor især musik, men også teater og billedkunst, indtænkes som fag, der kan være med at skabe bedre trivsel hos eleverne.

Furesø Byråd har sat et ambitiøst 2030-mål om, at Furesøs folkeskoler skal være blandt de 10 % bedste i landet både i forhold til læring og trivsel. Derfor er dette projekt så vigtigt, mener Muhammed Bektas (A), formand for Børn og Skole i Furesø Kommune:

”En vigtig del af et godt børneliv er, at man trives i skolen, hvor børnene tilbringer rigtig mange af deres vågne timer i hverdagen. I lighed med resten af Danmark oplever vi også i Furesø Kommune en fortsat stigning i antallet af elever, der går i et specialtilbud. Derfor arbejder vores skoler og fritidsordninger med at ændre form og aktiviteter i skolehverdagen. Det her er et fantastisk eksempel på den nytænkning, der skal til, for at færre børn segregeres. Vi skal have gode lokale tilbud, så alle børn kan folde sig ud i de rette rammer, og så vi løfter trivslen og læringen markant for elever med særlige behov”.

Også Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt i Furesø glæder sig over resultaterne.

”Vi har en meget vigtig opgave i at tænke nyt i krydsfeltet mellem kultur og mental sundhed, og det er dybt inspirerende at se, hvordan musikskolens faglighed kan spille en afgørende rolle i arbejdet med at styrke børnenes sociale trivsel og selvtillid. Nu skal vi finde en løsning på, hvordan vi kan fortsætte undervisningen efter projektet”.

Publikation:

“Musik, teater og billedkunst til børn med særlige behov – inspiration og aktiviteter”

Udgives af Furesø Kommune og Aarhus Kommune med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Udkommer den 23. maj 2023 til gratis download.

Publikationen kan læses online.

Forslag til interviewpersoner:

  • Case: Skolebarn fra mellemtrinnet, der har lært at spille fagot under musikforløbet. Nu er vedkommende i skolevægring men vil stadig gerne gå til soloundervisning i fagot. Musikken er på den måde blevet en livline til vedkommendes øvrige skolegang. Og der er ikke tale om et enkeltstående tilfælde, flere skolebørn i skolevægring holder fast i musik (og andre kunstfag) som det eneste skolefag.

  • Musikskoleleder Jes Gram: Kan bl.a. fortælle om nye tilmeldinger til Furesø Musikskole fra forældre til børn med autisme. Efter musikforløbet blev afrundet begyndte tilmeldingerne at vælte ind fra forældre, der kunne mærke en forbedret trivsel hos deres børn takket være musikundervisningen.

  • Afdelingsleder Emilie Schou Svejstrup fra specialundervisningen på Lille Værløse Skole: Kan bl.a. fortælle om musikundervisningen som en øjenåbner for skolens specialundervisning, og hvordan skolen nu har prioriteret at fortsætte med musikken (og samarbejde med musikskolen) efter forløbet blev afrundet.

  • Lektor i Musikterapi ved Aalborg Universitet Ulla Holck: Kan bl.a. fortælle om forskning på området med musik og børn med autisme, og hvordan musikforløbet (måske) kan vise en overset vej for undervisning af børn og unge med autisme.

  • Indhold: Publikationen indeholder trin-for-trin vejledninger til kunstfaglige forløb og aktiviteter inden for primært musik, men også teater og billedkunst. Alle kunstfaglige forløb og aktiviteter er udviklet af hhv. Furesø Musikskole og Børnekulturhuset i Aarhus.

Baggrund:

  • Forord: Forordet er skrevet af den anerkendte hjerneforsker og forfatter inden for bl.a. musikpædagogik og børn og unges indlæring, Kjeld Fredens.
  • En del af ‘Grib Engagementet’: Furesø Kommune og Aarhus Kommune var begge en del af Kulturministeriets landsdækkende kunst- og kulturinitiativ ‘Grib Engagementet’ (2021-2022). Publikationen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, som også er medudgiver. For mere se Grib Engagementet slutevaluering.
  • Musikforløbet “Mød Musikken”: Furesø Kommune medvirkede i Grib Engagementet med “Mød Musikken”. Det var 16 uger med fast musikundervisning for 70 skolebørn med autisme og ADHD. For mere se projektets evalueringsrapport og videodokumentar.
  • Musikterapi ved Aalborg Universitet: Lektor Ulla Holck var faglig supervisor på “Mød Musikken” og den musikpædagogiske tilgang, som alle 70 skolebørn blev undervist ud fra. Udgangspunktet var musikterapeutisk forskning, og ni musikskolelærere fra Furesø Musikskole gennemførte forud for projektet et opkvalificerende kursusforløb varetaget af cand.mag. i Musikterapi, Anne Cathrine Hulthin Andersen.
  • Aarhus Kommune: Børnekulturhuset i Aarhus var projektleder for kommunens indsats gennem en 2-årige periode (2021-2022). Her modtog ca. 420 skolebørn fra specialundervisningen (fordelt på 60 specialklasser fra 16 skoler) kunstfaglige 5-ugers forløb inden for musik, teater og billedkunst.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Grib Engagementet - Furesø Musikskoles autismeprojekt 2022

Kontakter

Billeder

Foto: Mikkel Arnfred
Foto: Mikkel Arnfred
Download
Foto: Mikkel Arnfred
Foto: Mikkel Arnfred
Download
Foto: Mikkel Arnfred
Foto: Mikkel Arnfred
Download

Vedhæftede filer

Om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye