Ishøj Kommune

Musik, dans og god underholdning

Del

Kulturium Musikteater i Ishøj danner rammen om en hyggelig eftermiddag den 20. september fra kl. 14 med både musik og dans samt et indslag om humor i musik leveret af Steen Svanholm

Steen Svanholm
Steen Svanholm

Den trofaste kapelmester Allan Steen sørger for musikken, og der er altid plads på dansegulvet til alle, som har lyst - både med og uden dansepartner. Der er kaffe og kage med i billetprisen, og musikteatrets personale er klar i baren med forskellige drikkevarer til rimelige priser.

Ironi og satire

Dagens gæstesolist Steen Svanholm indtager scenen cirka kl. 15.15, hvor han præsenterer et bredt udvalg af humor i musik. Det kommer til udtryk på mange måder lige fra sjofle smædesange til elegante sproglige finurligheder, ironi, satire og lune.

Steen Svanholm har selv skrevet og optrådt med sjove sange i 25 år, så han kender begrebet ud og ind, og der slipper sikkert også et par af hans egne platheder ind i showet. Du kommer helt sikkert til både at synge og grine med.

Arrangementet foregår i samarbejde med foreningen Ældre i Bevægelse.

Billetter kan købes for 90 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg. Der er rabat til medlemmer af Ældre i Bevægelse og gæster med guldkort.

Kontakter

Kulturium – Musikteater og Biograf, telefon 61 93 64 30

Billeder

Steen Svanholm
Steen Svanholm
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum