Halsnæs Kommune

MUNI guider dig på hjemmesiden

Del
MUNI er en lille, blå figur, der står klar til at svare på borgernes spørgsmål.
MUNI er en lille, blå figur, der står klar til at svare på borgernes spørgsmål.

Har du spørgsmål om kørekort, flytning, pas og lægeskift, kan du nu få hjælp online.

Fra 1. september har du nemlig kunnet møde chatrobotten MUNI her på Halsnæs Kommunes hjemmeside.

Chatbotten kan både svare på konkrete spørgsmål inden for de fire emnekategorier, og den kan henvise til, hvor man kan få flere informationer på hjemmesiden. Skulle chatbotten komme til kort, vil man blive tilbudt at tale med en medarbejder over telefonen.

MUNI er udviklet som en del af Den Digitale Hotline, der er et samarbejde mellem 43 kommuner. Den Digitale Hotline står også for et fælles, virtuelt callcenter, som altså nu er blevet udvidet med en chatbotfunktion på hjemmesiden.

Via det digitale samarbejde hjælper medarbejderne i Den Digitale Hotline borgere telefonisk 60 timer om ugen og på tværs af kommunegrænser med navigering i digitale selvbetjeningsløsninger og med generelle spørgsmål. 

”Vi har i forvejen stor tilgængelighed i Den Digitale Hotline via telefonen, men nu glæder vi os til at tilbyde borgere på tværs af Danmark endnu bedre hjælp til hverdagskontakten med det offentlige. Det skal være hurtigt og nemt at få svar, hvilket er præcist det, MUNI kan,” siger Lene Hartig Danielsen, formand for DDH-styregruppen.

Billeder

MUNI er en lille, blå figur, der står klar til at svare på borgernes spørgsmål.
MUNI er en lille, blå figur, der står klar til at svare på borgernes spørgsmål.
Download

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye