MSC – Marine Stewardship Council

MSC opdaterer processen for certificering af fiskerier (FCP)

Del
Nye krav sikrer bl.a. bedre mod ‘Shark Finning’ og sammenblanding af fangster

Marine Stewardship Council (MSC) har i dag udgivet en opdateret ”Fisheries Certification Process”, der fastlægger de kriterier og den proces, der ligger til grund for den uafhængige certificering i henhold til MSCs Fiskeristandard.

Ændringerne tager højde for de bekymringer, der er blevet rejst af forskellige interessenter, og har været genstand for grundige drøftelser med erhvervet og eksperter over de seneste 24 måneder.

Blandt de vigtigste ændringer, der er blevet godkendt af MSCs bestyrelse, kan nævnes:

  • Certificerede fiskerier kan ikke længere fiske efter en given bestand vha. såvel godkendte som ikke-godkendte metoder på samme fangstrejse (en praksis, der kendes som ’compartmentalisation’ eller ’opdeling’).
    Denne ændring adresserer især en bekymring ift. det MSC-certificerede not-fiskeri efter tun, hvor der er blevet fanget både (certificeret) ’free school’ tun og (ikke-certificeret) tun omkring såkaldte FAD’er (’fish aggregating devices’). MSC arbejder i forvejen med tun-industrien og forskere for at fremme en mere bæredygtig anvendelse af FAD’er.
  • Stærkere krav vedr. ‘shark finning’.
    Fremover vil et selskab eller organisation, der indenfor de seneste to år er blevet dømt for at have anvendt ’shark finning’, ikke kunne opnå MSC-certificering. Derudover, vil beviser for anvendelse af ’shark finning’ føre til at hele det relevante fiskeri bliver suspenderet fra MSC-programmet medmindre det eller de berørte fartøj(er) fjernes fra certifikatet. Dermed styrker MSC sin indsats mod shark finning, uden at en hel flåde behøver at miste sin certificering på grund af et enkelt fartøjs handlinger.
  • Krav om mere information om hvordan de certificerede fiskerier skaber forbedringer.
    De uafhængige certificeringsorganer skal nu give mere detaljerede forklaringer på, hvordan et givet fiskeri opfylder de krav til forbedringer, der blev stillet som en del af certificeringen. Som noget nyt i den sammenhæng offentliggør MSC nu en logbog med alle betingelser, der gør det lettere at følge de enkelte fiskeriers fremskridt.

Dr Rohan Currey, leder af MSCs Science and Standards afdeling udtaler:

”Ændringerne afspejler feedback fra en række interessenter, herunder ngo'er, fiskeriorganisationer og certificeringsorganer. De er designet til at sikre, at den proces de uafhængige vurderingsteams følger, er robust, effektiv og transparent. Netop for at sikre, at disse ændringer både imødekommer problemerne og kan implementeres i praksis af de certificerede fiskerier, har vi været afhængige af de bidrag, vi har modtaget udefra – og vi er meget taknemmelige for den tid og omhu vores partnere har lagt i opgaven."

Ændringerne træder i kraft for alle fiskerivurderinger den 25. september 2020 (dog med visse undtagelser vedr. ’opdeling’).

En fuldstændig beskrivelse af opdateringerne i version 2.2 af fiskericertificeringsprocessen kan ses på www.msc.org

Note:

MSCs Fiskeristandard og den tilknyttede Certificeringsproces er udviklet i samråd med hundredvis af forskere, fiskerieksperter og andre interessenter og er baseret på FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations retningslinjer for bæredygtig fiskeri og miljømærkning af fisk og skaldyr.  

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om MSC – Marine Stewardship Council

MSC – Marine Stewardship Council
MSC – Marine Stewardship Council
Marine House, 1-3 Snow Hill
FC1A-2DH London

http://www.msc.org

Om Marine Stewardship Council (MSC)

Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-Profit organisation, der står bag MSC-mærket, der er kendetegnet af en blå fisk. MSC driver et globalt program, hvor vi samarbejder med vores partnere om at fremme bæredygtige fiskeriprincipper for fisk og skaldyr over hele verden. MSC blev etableret for 20 år siden og er i dag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr.

For at blive solgt med MSCs blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en tredjeparts certificeringsorganisation efter MSC´s fiskerimiljøstandard for bæredygtigt fiskeri.

Standarden sikrer:

  • At fiskebestandene er bæredygtige/er fra en sund bestand - der er nok fisk tilbage i havet for at reproducere.
  • At havmiljøet bevares, så det kan understøtte livet i havet.
  • At fiskeriet har implementeret effektive forvaltningsplaner, der sikrer at man hurtigt kan reagere ved ændringer i status quo.

Mere end 390 fiskerier i 36 lande er certificeret i henhold til MSCs standard. Disse fiskerier står for ca. 15 procent af den globale fangst af fisk og skaldyr. Mere end 41.000 fiske- og skaldyrsprodukter verden over bærer MSCs miljømærke. For yderligere oplysninger besøg www.msc.org.

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

MSC's Ocean Stewardship Fund tildeler +2 mio. dollars til projekter, der fremskynder bæredygtigt fiskeri samt forskning & udvikling for beskyttelse af livet i havet13.5.2025 06:59:20 CEST | Pressemeddelelse

85 projekter rundt om i verden har modtaget støtte til at fremme bæredygtig fiskeripraksis. Disse initiativer dækker en bred vifte af indsatser fra hjerneforskere, der udvikler midler til at afskrække havpattedyr, til internationale samarbejder, der sigter mod at beskytte stærkt vandrende fiskebestande.

Salget af miljømærket tun stiger med 24% – nycertificering af tunfiskerier fra Japan til Senegal øger tilgængeligheden af den bæredygtig tun2.5.2025 08:53:13 CEST | Pressemeddelelse

Mængden af tun, der blev solgt globalt med Marine Stewardship Council (MSC)'s blå miljømærke, voksede med 24 % fra år til år til næsten 300.000 tons i 24-25 år, ifølge nye data offentliggjort af MSC i den seneste udgave af sin Sustainable Tuna Yearbook. Dataene omfatter både salg af tun fra fiskedisken, frossen tun, tun i færdigretter eller foder til kæledyr samt tun på dåse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye