MSC – Marine Stewardship Council

MSC: Fremskridt for bæredygtigt fiskeri – men store udfordringer forude

Del
Behov for øget indsats for at imødegå de presserende udfordringer, som vores have står over for. Marine Stewardship Council - en international, almennyttig organisation, der sætter en global standard for bæredygtigt fiskeri – siger i sin nye årsrapport, at der er opmuntrende fremskridt i overgangen til bæredygtigt producerede fisk og skaldyr, men at momentum skal øges for at imødegå de enorme udfordringer havene står over for.

Nye tal fra MSC viser, at i 2019-2020 var fiskerier, der repræsenterer mere end 17 % af verdens marine fangster enten certificeret eller på vej til at blive det, mens antallet af virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og indkøb af MSC-certificeret fisk og skaldyr, fortsat stiger kraftigt.  

Af organisationens årsrapport, Celebrating and SupportingSustainableFisheries, fremgår det ligeledes, at: 

  • Fangsten fra det fiskeri, der er i eller på vej ind i programmet, er nået op på 14,7 mio. tons (fra 12,2 mio. tons sidste år) 
  • Forbrugernes valgmuligheder er forbedret; der er nu det dobbelte antal MSC-mærkede produkter (18.735) i forhold til for fem år siden.   
  • Detailsalget af MSC-mærkede produkter har passeret 10 milliarder dollars for første gang, hvilket understreger forbrugernes stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter. 

Disse fremskridt falder sammen med en voksende bekymring for verdenshavenes sundhed – hvor FN rapporterer, at mere end en tredjedel af bestandene er overfiskede. 

Der er imidlertid også en voksende erkendelse af, hvor vigtigt bæredygtigt fiskeri er for at beskytte vores have. I juni i år rapporterede FAO, at bæredygtigt fiskeri er mere produktivt og modstandsdygtigt over for forandringer, mens en FN-rapport fra september viste, at bæredygtigt fiskeri beskytter havets biodiversitet. 

Der er nu 409 fiskerier i MSC's program – og selv om tilstedeværelsen i udviklingslandene stadig er lav, er den dog stigende.  Således er andelen af den samlede MSC-fangst fra fiskerier det globale syd nu oppe på 13 %, en stigning med næsten en fjerdedel i forhold til året før. 

Linnea Engström, Programdirektør for MSC i Norden, siger: 

"Vi er midt i en global pandemi, som fortsat påfører enorme menneskelige lidelser og alvorlige økonomiske skader. Krisen giver imidlertid også mulighed for at rykke vores økonomier over på et mere bæredygtigt og retfærdigt grundlag. At sikre levende, bæredygtige oceaner fulde af liv for fremtidige generationer er en væsentlig del af dette. 

"I mere end 20 år har MSC skabt et bånd mellem fiskere, virksomheder og forbrugere, der bekymrer sig om fremtiden for vores have. Det er værd at markere. Men vi kan ikke give slip – vi skal tværtimod øge vores indsats for at engagere mere fiskeri, nå nye markeder og fremme yderligere forbedringer gennem vores partneres lederskab; det er nemlig dem, der skaber resultaterne, og det er deres succes vi fejrer. 

 

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om MSC – Marine Stewardship Council

MSC – Marine Stewardship Council
MSC – Marine Stewardship Council
Marine House, 1-3 Snow Hill
FC1A-2DH London

http://www.msc.org

Om Marine Stewardship Council (MSC)

Om MSC

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der blev etableret i 1997, og i dag står MSC bag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr. MSC driver et globalt program, hvor man samarbejder med en række partnere om at fremme bæredygtigt fiskeri over hele verden. MSC-mærket er kendetegnet ved den blå fisk.

For at blive solgt med MSC’s blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en uafhængig tredjepart efter MSC´s standard for bæredygtigt fiskeri.

Standarden sikrer:

  • At fiskebestandene er bæredygtige/er fra en sund bestand - der er nok fisk tilbage i havet for at reproducere.
  • At havmiljøet bevares, så det kan understøtte livet i havet.
  • At fiskeriet har implementeret effektive forvaltningsplaner, der sikrer at man hurtigt kan reagere ved ændringer i status quo.

Mere end 400 fiskerier i over 35 lande er certificeret i henhold til MSCs standard. Disse fiskerier står for ca. 15 procent af den globale fangst af fisk og skaldyr. Mere end 18.000 fiske- og skaldyrsprodukter verden over bærer MSCs miljømærke.

For yderligere oplysninger besøg www.msc.org.

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Marine Stewardship Council-teams fra Polen, Sverige, Danmark og Finland slår kræfterne sammen som region for Østersøen og Centraleuropa12.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Marine Stewardship Council (MSC) reagerer på de ændrede forhold i regionen ved at oprette en ny MSC-subregion for Baltikum og Centraleuropa. Den nye organisationsstruktur er beregnet til bedre at imødekomme udfordringerne med bæredygtig forvaltning af ressourcerne i Østersøen og Nordsøen og de voksende behov hos MSC-partnere i regionen. I november besluttede MSC at slå teams fra Polen, Sverige, Danmark og Finland sammen til ét team med ansvar for 17 lande i den baltiske og centraleuropæiske region. Det nye teams aktiviteter vil omfatte støtte til regionale fiskerier i MSC-programmet, der opererer i Østersøen og Nordsøen, samarbejde med industripartnere, videnskab, myndigheder, NGO'er samt opbygning af offentlighedens bevidsthed om behovet for bæredygtige fisk og skaldyr. Østersøen og Centraleuropa er en strategisk region for udviklingen af markedet for bæredygtige fisk og skaldyr. I området er over 1500 partnere (fiskerier, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, NGO'er, akademiske

MSC advarer: Risiko for nyt sildekollaps – anbefalet 44% reduktion på fangster4.10.2023 12:13:21 CEST | Pressemeddelelse

Den nordøstatlantiske sildebestand er presset ned til kritiske niveauer, og fangsterne anbefales nu at blive reduceret med 44 %. Årsagen til denne udvikling er fiskerinationernes manglende evne til at blive enige om fordeling af kvoter for den såkaldt atlanto-skandiske sild (AS-sild), der både er den mest spiste i Danmark, og en af Europas mest ikoniske og økonomisk vigtige fiskebestande. I stedet fiskes AS-sild såvel som atlantisk makrel og blåhvilling i henhold til kvoter fastsat ensidigt af individuelle nationer, hvilket resulterer i en vedvarende overudnyttelse af disse ressourcer. Regeringer går i søvne ind i en potentiel gentagelse af sildekollapset i 1960'erne ved at undlade at forhindre overfiskeri af atlantisk-skandisk sild (AS-sild), afslører nye tal fra ICES (International Council for the Exploration of the Sea). Den videnskabelige organisation med ansvar for at rådgive regeringer om bæredygtige fangstbegrænsninger, har meddelt [1], at en kraftig nedskæring på 44% i AS-sildf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye