Motorvejsopladning er kun et skridt på vejen
8.4.2021 12:11:57 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Regeringen vil bruge 500 mio. kroner til at opstille cirka 630 hurtigladepladser ved de danske motorveje. Det var en del af indholdet, da det store infrastrukturudspil i dag blev præsenteret.
”Det er den rigtige vej at gå, at man på denne måde kommer både de nuværende og kommende elbilejere i møde – især med tanke på, at hurtigladepladserne efter planen skal fordeles over hele landet,” siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han understreger dog samtidig, at det er vigtigt, at arbejdet med at skabe den nødvendige ladeinfrastruktur ikke begrænses til motorvejene.
”Lige nu er der sorte huller på ladestanderlandkortet, hvor der ikke er tilstrækkelig adgang til offentligt tilgængelige ladestandere. Derfor er det godt, at man har blik for, at ladestanderne skal fordeles over hele landet. Men det er ikke nok at satse på hurtigladestandere ved motorvejene. Rigtig mange bilejere har ikke mulighed for at lade på egen grund, fx fordi de bor i lejlighed. For disse er det vigtigt, at det bliver let at lade i forbindelse med fx arbejde, indkøb eller tæt på sin bopæl. Derfor er det vigtigt, at man hurtigst muligt får opstillet en samlet plan – både nationalt og kommunalt – for, hvor, hvornår og hvordan, ladestanderne skal opsættes,” siger Troels Hartung og forklarer:
”Vi kan se, at muligheden for at lade sin bil op betyder næsten lige så meget som prisen på selve bilen, når bilejerne overvejer, om det er tid til at udskifte benzin og diesel med el. For nylig gennemførte vi en befolkningsundersøgelse, der viste, at flere offentligt tilgængelige ladestandere ville have nogen eller større betydning for 61 procent af de danske boligejeres lyst til at købe en elbil. Kun 12 procent svarede, at det ikke havde nogen betydning.”
”Så hvis vi vil leve op til regeringens ambitioner om at få flere elektriske køretøjer ud på vejene, gælder det om at sætte turbo på opstillingen af ladestandere i hele landet, så vi sikrer, at ladestandarinfrastrukturen er på forkant med behovene,” siger Troels Hartung.
Behovet for en klar ladestanderstrategi var da også et af nøglepunkterne, da elbilkommissionen tilbage i februar præsenterede sin 2. delrapport. I den anbefalede man, at det offentlige Danmark – herunder også kommunerne – skulle være med til at drive udviklingen og på den måde motivere danskerne til at tage det elektriske spring ud på asfalten.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 28 73 73 39
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Skærpet trussel kræver bedre forsvar af kritisk infrastruktur24.9.2026 14:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skærpede trusselsbillede fra Rusland og stigningen i hybride angreb gør det tvingende nødvendigt at styrke sikkerheden omkring Danmarks kritiske infrastruktur. Cybersikkerhed handler ikke længere kun om it-systemer, men om at beskytte de fysiske installationer, der holder samfundet kørende, lyder det fra TEKNIQ.
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum