Morten Hansen bliver ny formand for Billund Lufthavn
Bestyrelsesformand Clas Nylandsted Andersen takker af i Billund Lufthavn. Med 18 år i bestyrelsen, hvoraf 10 år har været som bestyrelsesformand tager han afsked med en lufthavn i vækst.
– Det har været utrolig spændende rejse. Vi har indfriet mange af vores målsætninger. Ledestjernen har været “at vi ikke driver lufthavn for at tjene penge – men at vi tjener penge for at drive lufthavn.” Alt, hvad vi har tjent igennem årene, er geninvesteret i at udvikle lufthavnen. Vi har dermed aktivt medvirket til at fremme såvel turisme som erhvervsliv langt ud over Billunds grænser, siger Clas Nylandsted Andersen og uddyber:
– Det har kunnet lade sig gøre qua et ejerskab, der med stort engagement sætter lufthavnens udvikling over politiske interesser. Dertil kommer et dygtigt ledelsesteam og en motiveret organisation, hvor alle er opsat på at bidrage positivt. Fokus har været på at skabe stærke partnerskaber. Senest med Maersk Air Cargo og PensionDanmark. Partnerskaber som varsler en helt ny epoke i lufthavnens historie. Perspektiverne er betydelige. Den del af rejsen bliver Morten Hansen guide på, og jeg ønsker ham alt mulig held og lykke.
Jan Hessellund, administrerende direktør Billund Lufthavn, understreger betydningen af et aktivt og inspirerende formandskab.
– Jeg vil gerne takke Clas for et stærkt partnerskab. Med den meget store indsats han har lagt i arbejdet, har vi været inde i en positiv udvikling med ham for bordenden. Valget af Morten Hansen som ny formand, giver os en stærk lederprofil, som understøtter vores fremtidige vækstambitioner. Jeg ser frem til samarbejdet, som jeg forventer mig meget af, siger Jan Hessellund.
Morten Hansen har bred erfaring fra byggebranchen, heraf en lang årrække som selvstændig entreprenør og projektudvikler. Han ser frem til bidrage til den fortsatte fremdrift.
– En bestyrelse skal medvirke til værdiskabelsen og have et godt samarbejde med ledelsen, og jeg er meget glad for den tillid, der er vist til mig. Som bestyrelsesformand ser jeg frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af Billund Lufthavn. Lufthavnen har gennemgået en imponerende udvikling og ser ind i spændende fremtid, siger Morten Hansen og perspektiverer:
– Billund Lufthavn har sat ambitiøse mål for den fremtidige udvikling. Realiseringen af Airport City er ét af de mål, som jeg ser et stort potentiale i, og inden for bygge- og ejendomsbranchen har jeg gode erfaringer, som jeg håber, at jeg kan spille ind med.
Faktaboks: Blå bog Morten Hansen
Morten Hansen, 1963, er professionel bestyrelsesformand med tidligere erfaring fra MT Højgaard, hvor han har siddet som adm. koncerndirektør og nu sidder som næstformand. Morten Hansen har god erfaring med ledelse af entreprenør- og projektvirksomheder, bestyrelsesarbejde fra en børsnoteret virksomhed samt en række øvrige bestyrelser.
Faktaboks: Blå bog Clas Nylandsted Andersen
Clas Nylandsted Andersen, 1947, har foruden en lang historie i Billund Lufthavn først som næstformand fra 2005 og sidenhen bestyrelsesformand fra 2013 også en fortid som administrerende direktør for Roulunds Fabriker i Odense i perioden 1986 til 2004 samt hos Nielsen & Nielsen Holding A/S fra 2005 til 2011. Han er bestyrelsesformand hos Carl Hansen og Sønner, Fyns Stiftstidende A/S, Niras Alectia fonden og CCN Holding. Han har tidligere været bestyrelsesformand i en lang række bestyrelser, herunder Mærsk Medical A/S, Rosti A/S, Teknologisk Institut, Universal Robots A/S og Nassau Door A/S.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Bag kulisserne i Billund Lufthavn10.1.2025 09:47:01 CET | Pressemeddelelse
Kom tæt på hverdagen i Billund Lufthavn, når ny serie følger medarbejderne gennem både rutiner og udfordringer.
Fra erhvervsrejser til national anerkendelse: Billund Lufthavn noterer et af sine bedste år nogensinde2.1.2025 12:02:59 CET | Pressemeddelelse
Med knap 3,9 millioner passagerer blev 2024 et af de travleste år i Billund Lufthavns 60-årige historie. Året har desuden budt på historisk fremgang i luftfragt, solid vækst i erhvervsrejser og national anerkendelse som Danmarks bedste lufthavn 2024 ved Danish Travel Awards
Erhvervsrejser fra Billund Lufthavn fastholder solid vækst2.12.2024 11:56:00 CET | Pressemeddelelse
November bød på fremgang i passagertallet i Billund Lufthavn. En del af væksten er drevet af stor efterspørgsel på erhvervsrejser.
Skandinaviens største biludlejningscenter åbner i Billund Lufthavn29.11.2024 12:11:03 CET | Pressemeddelelse
29. november kører de første udlejningsbiler fra Skandinaviens største biludlejningscenter. Centret, der er placeret centralt i Lufthavnen imødekommer et stort behov for udlejningsbiler blandt privat- og erhvervsrejsende i Vestdanmarks mest besøgte lufthavn.
Billund Lufthavn fejrer 60 år med 120 direkte destinationer og som Danmarks bedste lufthavn1.11.2024 11:55:20 CET | Pressemeddelelse
Oktober bød på travlhed og feriestemning, da mange tog på efterårsferie fra Billund Lufthavn. Hædret som Danmarks Bedste fejrer lufthavnen den 1. november sin 60-års fødselsdag og rejsen fra lokal lufthavn til internationalt knudepunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum