Billund Lufthavn

Nye destinationer og travl aktivitet i Billund Lufthavn

Del

Nye ruter og flere afgange indleder vinterfartplanen fra Billund Lufthavn

Oktober bød på både rutenyheder og en opgradering hos FedEx til større fragtfly i Billund Lufthavn. Efterårsferien vidner om fortsat rejselyst, og at lufthavnen står midt i et travlt og positivt efterår.

Nye ruter på vej i 2026

Efteråret markerede et spændende kapitel i Billund Lufthavns ruteudvikling. Norwegian kunne nemlig offentliggøre, at selskabet fra foråret 2026 udvider med ti nye direkte ruter til Barcelona, Edinburgh, Gran Canaria, Kreta, Malta, Milano, Napoli, Nice, Porto og Rom.

Også Wizz Air styrker sin tilstedeværelse i Billund med en ny direkte rute til Budapest, der åbner til foråret 2026. Desuden åbnede flyselskabet i oktober nye ruter til Katowice, Chișinău og Cluj-Napoca. De nye ruter skaber hurtig adgang og bidrager til at tiltrække vigtig arbejdskraft til Vestdanmark. Det understøtter erhvervslivets behov for tilgængelighed og samarbejde på tværs af regioner.

Samtidig øger British Airways antallet af afgange til en af Europas største lufthavne, London Heathrow, til hele 12 ugentlige afgange. Ruten flyttes desuden til terminal 5, hvilket gør det endnu nemmere at rejse videre med British Airways til resten af verden. Sammen med Norwegians rute til London Gatwick betyder det, at en af danskernes absolutte favoritdestinationer nu er særdeles godt dækket fra Billund igen.

– Med Norwegians ti nye ruter og Wizz Airs udvidelse får vestdanskerne endnu flere muligheder direkte fra Billund. Det styrker både ferierejser og erhvervstrafikken. Flere af destinationerne har længe været efterspurgt, så vi er meget glade for at kunne udvide rutekortet med både helt nye og tilbagevendende ruter. Efter en sommer, hvor passagertallet har ligget omkring 25 procent under sidste års resultat, ser vi nu frem mod en vintersæson, hvor vi forventer at være næsten tilbage på samme niveau – blot cirka 5 procent lavere end året før. Det er meget positivt, og viser at vi stille og roligt fylder på rutekortet. Det er godt for Vestdanmark og positivt for os, forklarer Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Indtil videre er 15 ud af de 24 tidligere Ryanair-ruter allerede overtaget – et tydeligt tegn på, at Billund Lufthavn fortsat er et attraktivt knudepunkt i dansk luftfart. Herudover er der kommet seks helt nye destinationer til.

Travl efterårsferie i terminalen

Oktober bød også på en travl efterårsferie, hvor mange benyttede lejligheden til at rejse væk fra efterårsregnen. Over 100.000 passagerer rejste gennem terminalen i ferieugen, og i alt passerede 278.251 passagerer gennem lufthavnen i oktober.

Efterårsferiens mest populære destinationer fra Billund Lufthavn:

  1. Spanien
  2. Storbritannien
  3. Norge
  4. Rumænien
  5. Tyrkiet

Skiferie eller storbyferie?

Da urene blev stillet en time tilbage natten til søndag den 26. oktober, trådte vinterfartplanen i kraft. Den nye sæson byder på en række destinationer, der afspejler den brede efterspørgsel blandt rejsende i vinterhalvåret.

Med direkte forbindelser til bl.a. Innsbruck og Katowice er der gode muligheder for både skiferie og storbybesøg. Derudover fortsætter ruterne til populære vinterdestinationer som Malaga, London, Gran Canaria og Gdańsk.

FedEx opgraderer til større fragtfly

Også på fragtområdet er der nyt. FedEx øger kapaciteten med en opgradering til et større fragtfly, som forbinder Hannover, Paris og Köln med Billund.

Den større flytype giver mulighed for at håndtere endnu mere eksport og import via Billund Lufthavn – og styrker dermed lufthavnens position som et centralt logistikknudepunkt i Nordeuropa.

I alt blev 7.384 tons fragtet i oktober.

Fakta:

Ryanair-rute

2025/2026 operatør

AGP

Malaga

Norwegian

AHO

Alghero

ALC

Alicante

Norwegian

BCN

Barcelona

Vueling/Norwegian

BGY

Milan

Norwegian

BRI

Bari

BUD

Budapest

Wizz Air

DUB

Dublin

EDI

Edinburgh

Norwegian

FCO

Rome

Norwegian

GDN

Gdansk

Wizz Air

KRK

Krakow

Wizz Air (KTW)

MAN

Manchester

MLA

Malta

Norwegian

OPO

Porto

Norwegian

PMI

Palma Mallorca

Norwegian

POZ

Poznan

PSA

Pisa

STN

London

Norwegian/British Airways

TLL

Tallinn

Air Baltic

TSF

Venice

VIE

Vienna

VNO

Vilnius

Wizz Air

WRO

Wroclaw

Øvrige nye ruter

TIA

Tirana

Wizz Air

NCE

Nice

Norwegian

RMO

Chișinău

Wizz Air

CLJ

Cluj-Napoca

Wizz Air

CHQ

Chania

Norwegian

LPA

Las Palmas

Norwegian

NAP

Naples (IT)

Norwegian

 

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye