Molslinjen køber ForSea – udvider netværket af ”flydende broer” mellem Danmark og Sverige

Med opbakning fra EQT Infrastructure har Molslinjen A/S indgået en endelig aftale om at købe ForSea fra Igneo Infrastructure Partners. ForSea er den eneste operatør af Roll-on/Roll-off-færger mellem Helsingør, Danmark og Helsingborg, Sverige, og leverer færgeforbindelse via en enkelt færgerute strategisk placeret på det nærmeste punkt mellem de to lande (ca. 4 km).
Som en ægte "flydende bro" er ForSea-færgerne en integreret del af det nordiske transportinfrastrukturnetværk og sejler seks millioner passagerer, en million personbiler og 450.000 lastbiler over sundet hvert år. Selskabet driver fem færger på tværs af ruten, hvoraf de to vigtigste er elektriske og en tredje er planlagt til eldrift - hvilket sætter en klar vej til fuld dekarbonisering af flåden inden for dette årti.
"ForSea er førende i sin branche og viser, at det er muligt at drive en bæredygtig færgerute, som samtidig skaber fremragende resultater. Bæredygtig transport er fremtidens model, og ForSea vil fortsætte arbejdet med at gå forrest i den grønne omstilling," siger Kristian Durhuus, administrerende direktør i ForSea.
”Vi er utrolig stolte af, hvad ForSea er blevet og har opnået under vores otteårige ejerskab. En global sektorleder inden for CO2-neutralitet, en stærk og robust virksomhed, der er i stand til at modstå pandemier, og en moderne og pålidelig infrastrukturoperatør. ForSea har en stor fremtid foran sig,” siger Hamish Lea-Wilson, partner hos Igneo Infrastructure Partners.
Molslinjen blev købt af EQT Infrastructure i 2021, og virksomheden har cirka 1.200 ansatte. Hvert år transporterer Molslinjen omkring otte millioner passagerer via sine ni færgeruter på tværs af Danmark. EQT har stor erfaring med at udvikle virksomheder inden for transport og logistik med fokus på bæredygtighed og langsigtet ejerskab og stabilitet.
"ForSea er et attraktivt og veldrevet færgeselskab. ForSea og Molslinjen er begge vigtige transportforbindelser i Norden med et meget sammenligneligt udbud af services og ekspertise inden for deres respektive organisationer. Vi ser frem til et tæt samarbejde mellem Molslinjen og ForSea, hvor vi kan udveksle erfaringer og fortsætte vores arbejde med at blive en bæredygtig førende aktør i regionen," siger Carsten Jensen, adm. direktør hos Molslinjen.
”ForSea er en førende aktør på det nordiske transportmarked og en del af den kritiske transportinfrastruktur. Som en flydende bro forbinder den store indenlandske befolkningsområder og virksomheder i Europa og forener Sverige med kontinentet. ForSea somførende operatør af elektriske færger, og deres investeringer i bæredygtighed er helt på linje med EQT's investeringsmandat. Vi ser frem til at fortsætte med at investere i ForSea og støtte virksomheden på dens bæredygtighedsrejse," siger Carl Sjölund, ansvarlig partner hos EQT.
Handlen er betinget af de svenske og danske konkurrencemyndigheders godkendelse og forventes afsluttet primo 2023. Parterne er blevet enige om ikke at oplyse salgsprisen.
Kontakter
Pressekontakter
Til Molslinjen: Jesper Maack, PR and communications manager jma@molslinjen.dk, +45 20 19 62 15
Til EQT: Press Office, press@eqtpartners.com, +46 8 506 55 334
Til ForSea: Press Office, presscontact@forseaferries.com
Til Igneo: Louise Collins, corpcomms@firstsentier.com
Billeder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største passagerfærgeselskab med over 1.200 ansatte og 15 skibe, der betjener over otte millioner mennesker om året på ni linjer, inklusive forbindelser til Sverige og Tyskland. Molslinjen driver i samarbejde med Herning Turist busser under mærket Kombardo Expressen på direkte busruter til/fra København - Aarhus, Aalborg, Randers, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.
Mere info: www.molslinjen.dk
Om EQT
EQT er en formålsdrevet global investeringsorganisation med 114 milliarder EUR i aktiver under management. EQT-fonde har porteføljeselskaber i Europa, Asien-Stillehavsområdet og Amerika med en samlet omsætning på ca. EUR 29 milliarder og mere end 280.000 ansatte. EQT arbejder med porteføljevirksomheder for at opnå bæredygtig vækst, operationel ekspertise og markedslederskab.
Mere info: www.eqtgroup.com
Følg EQT på LinkedIn, Twitter, YouTube og Instagram
Om ForSea
ForSea driver Helsingør-Helsingborg færgeruten, Øresundregionens flydende forbindelse, med en flåde der består af fem færger. I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer og 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser og rutebiler. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 600 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker, effektiv og bæredygtig forbindelse mellem Sverige og Danmark. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2.000 jobs i regionen
Mere info: www.forseaferries.com
Om Igneo
Igneo Infrastructure Partners er et uafhængigt investeringsteam inden for First Sentier Investors Group. Igneo investerer i mellemstore infrastrukturvirksomheder af høj kvalitet i Storbritannien, Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Siden starten i 1994 har teamet arbejdet med porteføljeselskaberne med henblik på langsigtet og bæredygtig værdiskabelse gennem innovation og proaktiv formueforvaltning. Pr. 30. september 2022 har Igneo 24,1 milliarder EUR i forvaltet kapital fra mere end 120 institutionelle investorer globalt
Mere info: www.igneoip.com
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Tyrfing i modvind på vej mod Danmark31.10.2025 12:47:18 CET | Pressemeddelelse
Samsølinjens nye elfærge kæmper sig i disse dage mod Danmark. Modvind, høje bølger og dårligt vejr i Middelhavet har været skibets følgesvend på hele den første del af turen - og derfor tog kaptajnen en beslutning om at gå i havn i går.
Samsølinjens elfærge sejler hjem23.10.2025 08:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Samsølinjens kommende elfærge, Tyrfing, begynder nu sin lange tur hjem fra vandet ved værftet Cemre Shipyard lige syd for Istanbul i Tyrkiet. Her er den sidste af Molslinjens to nye elfærger til Alslinjen og til Samsølinjen netop meldt klar til at sejle mod Danmark.
Starkt höstlov för Molslinjen20.10.2025 14:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen hade fullt upp under höstlovet – eller efterårsferien, som den kallas i Danmark. Många valde sjövägen, och rederiets tio färjelinjer var bara 363 passagerare från att slå rekordet från 2019 – det senaste normala året före pandemin. Den starka hösttrafiken följde på en intensiv sommar, då över fem miljoner passagerare reste med Molslinjen.
Stærk efterårsferie for Molslinjen20.10.2025 14:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens færger har haft travlt i efterårsferien. Mange passagerer valgte vandvejen, og rederiets ti færgeruter var blot 363 passagerer fra at slå rekorden fra 2019, altså det seneste normale år før corona. Efterårets høje belægning kommer efter en travl sommer, hvor over fem millioner passagerer sejlede med Molslinjens færger.
Högsta på 25 år: Gående resenärer på Öresundslinjen i augusti2.9.2025 10:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Landgångarna på Öresundslinjens färjor har blivit flitigt använda i augusti. Antalet gående resenärer har inte varit så högt på över 25 år. 372 497 resenärer reste till fots – en nivå som senast noterades i augusti 1999, alltså innan öppningen av Öresundsbron.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
