Molslinjen: Altid plads til lastbiler
12.3.2019 10:22:52 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Molslinjen har netop indsat den helt nye Express 4 på ruten mellem Aarhus og Odden. Med den nye færge bliver ruten nu besejlet af tre af verdens største katamaranfærger, og det betyder en øget årlig kapacitet på næsten 20 procent.
”Det kommer især til at betyde noget for fragterhvervet. Med tre af de helt store færger på ruten fjerner vi nemlig helt usikkerheden om, hvorvidt der er plads til lastbiler på den enkelte afgang. Der er altid plads nu”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Alternativ til motorvejen
Arbejdet med udbygningen af Fynske Motorvej begynder i næste måned. Udbygningen vil betyde flere års vejarbejde på en af landets hårdest belastede motorveje. Det kommer til at kræve, at der skal tankes tålmodighed, inden fragtfolkene sender deres lastbiler hen over den fynske asfalt.
”Der har vi nu kapaciteten til at byde fragterhvervet på et klart alternativ til den motorvej, som uden tvivl vil give en række udfordringer de kommende år”. Samtidig har vi nye priser, som gør det endnu mere attraktivt for erhvervet, slår Jesper Skovgaard fast.
Tid er penge for vognmændene, som hele tiden har overblik over afgange og priser på Molslinjens app, hvor en tur kan bookes på blot 15 sekunder.
Aarhus – Odden får tre-færgedrift, når Express 4 sættes i drift om morgenen den 14. marts 2019.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
- Molslinjen råder i dag over fire moderne hurtigfærger på Kattegat; hurtigfærgen Max Mols og de tre superfærger, Express 2, Express 3 og Express 4, der er blandt verdens største katamaraner.
- Superfærgerne kan tage op til 1.000 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
- Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
- Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten tre mio. passagerer om året.
- I sommeren 2017 satte Molslinjen sammen med Herning Turist Kombardo Expressen på hjul. En direkte lynbus mellem Aarhus og København. I dag køres der også mellem Aalborg og København samt ruten mellem Rønne og København.
- Den 1. september 2018 overtog Molslinjen besejlingen af Bornholm. Bornholmslinjen sejler med superfærgen Express 1 mellem Rønne og Ystad og med den helt nybyggede fragt- og passagerfærge, Hammershus mellem Køge og Rønne og mellem Rønne og Sassnitz. Også bornholmerfærgen Povl Anker ejes i dag af Molslinjen.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Nu kan fremtidens elfærger opleves: Molslinjen lancerer første video fra historisk færgeprojekt7.5.2026 08:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Molslinjens tre batteridrevne mega-katamaraner er nu i gang i Tasmanien, og med en ny animationsvideo og hjemmeside kan danskerne følge projektet frem mod første afgang i 2028.
Konklusion efter uheld med rampe23.4.2026 10:08:45 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har nu afsluttet undersøgelsen af, hvad der skete, da Fanølinjens rampe i havnen i Nordby på Fanø faldt ned den 9. februar 2026. Undersøgelsen betyder, at rampernes løftecylindre laves på en ny måde. Den 9. februar faldt rampen i havnen på Fanø, og Fanølinjens færger måtte i en periode indstille sejladserne mellem Esbjerg og Fanø. Et tilsvarende uheld i sommeren 2023 har ført til omfattende undersøgelser af de løftecylindre, som bevæger ramperne op og ned i både Esbjerg og på Fanø. Undersøgelserne er foretaget af tekniske eksperter fra producenten af cylindrene, af Molslinjens teknikere og af metallurger, som er eksperter på metal. Undersøgelsen konkluderer, at der i øjerne på cylinderne har dannet sig små revner i metallet, som er blevet svækket over tid. Der er tale om revner, som ikke er synlige, og som derfor ikke blev opdaget i vedligehold af cylinderne. Konklusionen efter undersøgelsen er blevet, at producenten af løftecylinderne nu ændrer design, så øjerne bliver stær
Færger får forrygende start på 202615.4.2026 10:01:48 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens hurtigfærger på Kattegat har fået en forrygende start på 2026. Kulde, voldsomt stigende brændstofpriser, elbiler, tidlig påske samt en stærk markedsposition har tilsammen skabt det bedste første kvartal i rederiets historie.
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
